Zander.dk En blog om Zander og hans hjertefejl

Egen digt og hentede salmer

Onsdag d. 25-01-2012

Lige noget jeg har skrevet som jeg syntes skal her på Zander’ side

Hvordan kan himlen stadig være blå
Det er til tider svært at forstå
Når man går med et savn
Der ikke umiddelbart gør nogen gavn
Elsker mine piger
Uh ha lykken og glæden spiger

Nu sidder jeg her i sofaen og tænker på de salmer vi sang til Zander’ bisættelse. I min søgen efter teksterne på salmerne ”faldt jeg over” denne salme som jeg syntes beskriver det meget godt:

Tekst: Rikke Birkeholm. Melodi: Povl Chr. Balslev

1. Farvel, lille barn -
det fundne er pludselig tabt.
Så ufatteligt kort et liv,
men i evighedsperspektiv
så stort som det største
så fint som det første
der i vores verden er skabt.

2.Farvel, lille barn -
sejl ud på dit kærlighedshav
af de ubrugte hjerteslag;
denne rytme af nat og dag
skal ikke forfølge
dig dér på din bølge
på vej mod det inderste nav.

3. Farvel, lille barn -
og tak for dit korte besøg.
Du blev til ved et gudekys
gennem spalten af liv og lys.
En smertelig nåde,
og mærkelig gåde:
hvorfor får man liv for at dø?

4. Farvel, lille barn -
vi slipper dig blot for at tro
på et gensyn, et mødested
uden smerte og livsfortræd.
Hvor du kunne fylde
hver eneste hylde,
dér høres nu tomheden gro.

5. Farvel, lille barn -
gør tomrum til klangbund for håb
om en åben barmhjertighed
og uendelig kærlighed
der altid vil være
til trøst i det svære,
som bæres med barnet til dåb.

Det er en sang der er skrevet til spædbarnsdød, men den er også god til andre børn som har været i live længere tid og som desværre forlader denne jord alt for tidligt.

Ja og denne er nu også en der får tårerne frem: http://www.youtube.com/watch?v=ZJ2mvNcXALY

Savner stadig Zander ubeskrivelig meget, savnet er ikke blevet mindre – man lærer bare skjule smerten og savnet. Pigerne spreder glæde og lykke i vores lille hjem og hjerter <3 De er fantastiske, de bliver så store så hurtige.

Et nyt år er begyndt

Torsdag d. 05-01-2012

Så er vi kommet ind i endnu et nyt år. Vi er gået ud af et år Zander ikke har været en del af, et år han ikke har været i live. Det er virkelig noget jeg har tænkt meget over, og har været i en periode hvor savnet har været hel enorm. Efter sådan en periode med stor savn og sorg så kommer der en masse følelser omkring pigerne. Den følelse der kommer er at jeg virkelig er jordens dårligste mor (ja ja I tænker nok det er du ikke, men sådan føles det). Det hjælper så ikke på det at pigerne er i en periode hvor de ikke rigtig gider skemad, det har de ellers begge været rigtig glade for.  Jeg håber denne periode kun er kortvarigt så jeg ikke skal have den følelse alt for længe. Jeg tænkte så lige jeg ville se på nettet om det er en del af udviklingen, at de nu er i en periode hvor de opdager nye ting og det kan påvirke skemad. Det fik jeg det så endnu mere dårligt af, de hjemmeside der skriver noget om hvad de cirka skal kunne hvornår skal jeg virkelig holde mig langt fra. – det viste jeg jo egentlig også godt. Lidt rodet det hele, men sådan er det også i mit hoved lige nu. Håber bare de snart vil spise grød og mos bedre. De er nu på 3 grød/mos måltider om dagen. Om 1 måneds tid skal de have noget mere fast føde, men det vil jeg prøve at lade være med at tænke på nu

Håber alle er kommet godt ind i det nye år og 2012 bliver et godt år for alle. Her vil jeg nyde den sidste tid hjemme med pigerne inden de skal ud og passes og jeg skal starte på arbejde. Det bliver så spændende at starte igen, jeg glæder mig – det bliver dog hårdt at skulle aflevere pigerne. Så et spændende år og forhåbentlig et år uden ulykke og andre dårlige ting.

Glædelig jul

Lørdag d. 24-12-2011

GLÆDELIG JUL til alle Håber alle får en fantastisk jul med dem I har kær. Vi glæder os meget til hygge i dag og de næste dage med familien. Savnet til Zander er der og fylder rigtig meget, men glæden over vores to skønne piger fylder også meget og deres smil smelter vores hjerter

Så glædelig jul til jer alle. Tak fordi I har fulgt med på vores side om hvordan det er miste, komme igennem (en proces vi stadig er i gang med) og det at få børn igen efter at være blevet forældre til en engel.

Julen nærmer sig

Lørdag d. 10-12-2011

Så sidder man og tager en slapper i sofaen mens Mads putter pigerne. Så kan man sidde og fundere over hvor fantastisk en familie man har. Så heldig man være Ja sådan nogle følelser kan man sagtens have sammen med smerten og savnet til Zander. Jeg er stadig meget overrasket over man kan indeholde så mange forskellige følelser, men et eller andet sted er det ”rart” at vide der er plads til dem alle. ”Rart” på den måde at sorgen ikke overgår lykken, eller lykken overgår sorgen. Det er en okay balance mellem følelserne, nogle dage er bedre og værre end andre men sådan vil det altid være. Nogle gange fælder jeg også pludselig en tårer af glæde. – en glæde over sin fantastiske familie

Selvom man er lykke med sin familie så er det utrolig hårdt med tvillinger. Når det er skrevet skal det så også siges at jeg tit tænker for mig selv at det kunne have været meget værre. Vi kunne have fået 2 der skreg non stop begge to, men det har vi heldigvis ikke. Ja de kan være utilfredse begge to samme tid og på skift, men det er heldigvis ikke så tit det sker. Det man skal lærer er at man ikke skal tænke så meget over om man deler sol og vind ligeligt. For det ved man aldrig helt om man gør selvom man gør et forsøg.
Grøden går det også fint med, Liv er begyndt at åbne munden en smule. Liv vil rigtig gerne tygge på skeen når den kommer i munden Nu har hun en ske i den ene hånd (uden grød) når hun får kartoffelmos eller grød. – den ske kommer meget hurtig ind i munden, gid det var så let med den ske der var grød på

Jeg har nu også været på kirkegården en gang om ugen den sidste tid og det er bare skønt. Det var virkelig noget jeg grublede en del over. Selvom jeg ved han er i mit hjerte har jeg det bedst med at komme op til den bette have og sørge for der ser ordentlig ud oppe ved ham. Det er en skøn gåtur på de dage hvor pigerne ikke syntes det skal sove så meget. Så nupper jeg lige den lille Rasmus Klump taske med remedier til at gøre haven fin igen og går traver derop. Indtil nu har pigerne sovet fint hver gang og ikke vågnet mens vognen har holdt stille på kirkegården.

Det var lidt nyt herfra. Glædelig jul alle sammen, nu må vi se om jeg får skrevet meget mere inden jul. Den sidste tid til jul kan hurtigt gå.

December endnu engang

Fredag d. 02-12-2011

Så kom december måned, en måned der bliver hård at komme igennem men jeg glæder mig også. I går fældede jeg lige et par tårer da jeg kom i tanke om det var 1. december og jeg før første gang skulle holde jul hjemme med mine børn. Og hvor meget jeg savnede det med Zander. Jeg glæder mig, og jeg glæder mig til om et par år når de begynder at forstå hvad julen er for tid

Det går bare rigtig godt med pigerne. De vokser stadig rigtig meget og hurtigt. De bliver så store, hvor blev mine små babyer dog af???? De er blevet meget nemmere at putte, både om dagen og om aftenen. De får kun flaske nu og er på vej over på grød. Eva eeeelsker det Nu begynder jeg snart at give hende det 2 gange i døgnet og håber snart Liv er med på hvad en ske skal bruges til Hun er ikke glad for at åbne munden for skeen, kun for alt andet. I dag gik det okay med at åbne munden, så Eva fik ikke en hel portion grød som hun ellers plejer. Liv vil gerne have grøden når den kommer ind i munden og hun finder ud af spise det og ikke drikke. Liv prøver at drikke grøden fra skeen, når skeen kommer op til munden spidser hun mund og suger i stedet for at åbne munden. – det ser meget sjovt ud. Men der er da håb forude for at hun en dag vil åbne munden hver gang skeen kommer.

I dag har pigerne været på shoppetur med mor og mormor, vi var i Ålborg. Vi skulle i Ikea med en masse andre mødre med deres babyer. Dejligt mormor ville med til at give sut til Liv og Eva på vejen hvis de skulle skrige. Men det var meget lidt de skreg, det var dejligt så kunne jeg og mormor snakke i stedet Det var rigtig hyggeligt, og pigerne var rigtig søde selvom de ikke sov meget. De må have en shoppegen for de er ikke meget for at sove når de er inde i butikker og super markeder. Når jeg går i Bilka er det også næsten hver gang Liv vågner så snart jeg kommer ind af døren derude.

Så er der kommet et par nye billeder af Liv og Eva op, ville også have lagt et op af Zander’ hvilested men den lå på mobilen og ikke på computeren endnu.

Savner Zander, men er også lykkelig.

Fredag d. 25-11-2011

Ja så er det snart december måned, så er 2011 også snart gået. Tiden flyver da egentlig bare af sted. Når slet ikke alt det jeg gerne vil, men det må jeg nok hellere vænne mig til med 2 små børn De er så dejlige de tøser De er heldigvis begyndt at sove bedre om dagen (oftere end tidligere). Og om aftenen falder de i søvn i deres egne senge, dog med lidt hjælp fra os af. Men dejligt man ikke skal sidde med dem i armene til de sover og så frygte de vågner når de skal lægges i sengene.  De er også kommet på eget værelse (fælles), det går også rigtig godt. Fra i dag er de kommet på flaske, så nu er det slut med amningen. Jeg har det bedre end forventet med at amningen er slut nu, det tror jeg skyldes at det er sket over en længere periode. Og er stolt af jeg har kunnet amme dem så længe Vi er så småt begyndt at tilbyde dem grød, i starten var ingen af dem vilde med det. Nu spiser Eva det gerne, vi holder dog lidt igen for Liv er ikke helt med. Hun har ikke helt fanget teknikken endnu og syntes ikke rigtig hun skal åbne munden for skeen. – men mon ikke det nok skal komme.
For ca. 1 uge siden blev de vejet igen. De bliver godt nok store og forskellen øges også forsat. De følger deres egne kurver så det er som det skal være. Men i sidste uge var Liv 7 kg og 65 cm, Eva 8,2 kg og 67 cm

Nu nærmer julen sig og det er rigtig dejligt og jeg glæder mig til denne højtid i år. – igen. Det bliver også rigtig hårdt for er lige nu i en periode hvor de mindre gode oplevelser med Zander fylder rigtig meget. Jeg tænker i denne tid ofte på de gange han havde hjertestop, hvordan han så ud efter operationerne og mange mange flere minder. Lige nu skal jeg også bearbejde det at jeg ikke blev på Skejby den ene jul vi havde med ham. Jaja folk vil sige, du kunne jo ikke vide at det var den eneste, du gjorde hvad du troede var rigtig og det er bla bla bla i mine øre. Jeg har det sådan, og det er noget der vil tage flere år at komme over. – det vil blusse op hver jul i laaaang tid. Jeg var meget i tvivl dengang om hvad jeg skulle, og føler stadig at jeg svigtede Zander. (jaja igen, han var ikke så gammel og viste ikke hvad det ville sige – men jeg ved hvad det betyder for mig i dag).

Når pigerne charmer får de også lige en ekstra krammer, og jeg kan sagtens sidde og fælde en tåre eller to. – af lykke… For jeg føler mig lykkelig med min dejlige familie, også selvom der mangler vores søn. Den aften  Eva grinede første  gang (og eneste indtil nu) fældede jeg også lige en lille tåre.

Til april skal pigerne starte i dagpleje, så de kan starte godt op inden jeg skal starte i maj. Pyh ha, det er allerede noget mor her tænker rigtig meget på. Jeg har det svært med at overlade dem til andre. Andre gør det helt sikkert godt med pigerne, men der er bare noget der river i mit moder hjerte ved tanken om at overlade dem til andre. Det det fylder mest er nok stadig frygten for at miste….. De første 2 aftener/nætter de var på eget værelse havde jeg det rigtig svært, for de lå i samme seng på værelset og den anden stod tom inde i soveværelset. Det var ikke rart at se, det gjorde virkelig ondt og fik mig til at føle tomheden igen. Så den anden seng skulle bare ind på værelset, så kom de i hver sin seng. Pigerne sover fint i hver sin, sengene står lige op af hinanden. Og jeg havde det okay med at komme ind i soveværelset igen.

Det var lige hvad jeg hurtigt havde på hjertet sådan en fredag aften. Kunne sikkert skrive en masse mere, men må hellere i seng, så jeg får lidt søvn inden pigerne skal spise

Zander 2 år

Søndag d. 13-11-2011

I går var det Zander fødselsdag. Tiden gik bare så hurtig så fik slet ikke skrevet herinde.  Vi fik vinterdækket oppe ved ham, og bagefter hyggede vi med familie Vi fik samlet gyngestativet og sat op i haven, så nu er Zander’ have også ”børnevenlig”

For 2 år siden var vi stadig uvisse om hvad der ventede os. Vi hyggede om vores dejlige søn, som fik en hård start op livet. Han var på nuværende tidspunkt udskrevet fra neonatal og vi regnede med alt var som det skulle være. Vi forventede at kunne komme hjem dagen efter. Hvor gør det ondt i hjertet at tænke på den uvished man gik med, selvom man jo heller ikke ville have vist det. Zander kom til verden og vi har elsket ubetinget siden. Selvom Liv og Eva er kommet til verden tænker vi stadig på Zander hele tiden, og savnet vokser. Der er mange tanker omkring hvordan livet ville have været hvis Zander var i live, hvordan han ville have været som storebror. Tænker generelt meget på Zander, både om da han var i live og de ting vi oplevede i hans korte liv. – men også hvordan det kunne have været.

Vores tid med Zander spiller også ind på hvordan vi er som forældre nu. Det er utrolig svært at ”give slip” på pigerne og overlade dem til andre. Det er mig der har svært ved det. Selvom de driller mig lidt ind i mellem (når de har dage de ikke vil sove ) så vil jeg helst jeg kan se dem hele tiden. – jeg skal i hvert fald helst vide hvor de ligger og hvad de laver. Jeg kan også mærke jeg har det svært ved de vokser så hurtigt. Vil gerne de er små lidt længere I nat kom de f.eks. på deres eget værelse for første gang (de skal dele værelse). Det var rigtig svært at falde i søvn i går da tankerne kredsede om det. Savnede dem inde i soveværelset selvom jeg har svært ved at sove fra deres lyde ind i mellem. Men når de har været der og jeg har  kunnet høre dem, så har jeg jo været sikker på de var i live. Så vores oplevelser spiller ind på os nu, at Zander var syg spillede også ind på hvordan vi var som forældre overfor ham. – men det gør det også nu overfor Liv og Eva. Frygten for der sker dem noget er stor, og ja ja folk siger ”det sker ikke”, ”hvorfor skulle det ske for jer igen” osv. Men det er meget nemt for andre at sige, det er sket for os én gang. – så hvorfor ikke igen?

Hvor er der sket meget på 2 år. TILLYKKE ELSKEDE ZANDER. Du er gemt og savnet dybt i vores hjerter. Og tillykke Liv og Eva, i går blev i 4 måneder. – de måneder er gået så hurtige. Elsker alle 3 børn, i er fantastiske.

Zander’ 2 års fødselsdag nærmer sig, og Mads 30 år :)

Lørdag d. 05-11-2011

Ja så er der gået noget tid igen. Tiden flyver af sted, selvom det til tider ikke føltes sådan. Dagen hvor Zander har fødselsdag nærmer sig og tankerne og tårerne presser sig på. Mads har lige haft fødselsdag og han blev 30. Sådan en dag er jeg ked af Zander ikke er her til at fejre sin far. Det regnede den dag, det er jeg overbevist om er fordi Zander viste at han græd over ikke at kunne være her og fejer sin far Det var den måde han var med os på. I dag har vi fejret Mads med lidt morgenkaffe og der skinner solen. Det er sikkert fordi han vil vi skulle have en hyggelig stund

Om 1 uge skal vi vinterdække ved Zander, det vil vi gøre hvert år til hans fødselsdag. Det vil være vores måde at fejre ham på. Det er hvad vi kan gøre for ham nu, vi ville gerne gøre uendeligt meget mere men det er jo desværre ikke muligt. L

Jeg har stadig ”kontakt” med nogle af de fantastiske mødre som fødte i november 2009. De skulle have en tanke med på vejen herfra og jeg skrev følgende til dem:

Et trist indlæg, men et jeg er nød til at skrive for det er sådan jeg har det. I denne tid bliver alle jeres guldklumper 2 år.... ♥ Hvor er det fantastisk, og hvor er det fantastisk at kærligheden mellem 2 mennesker kan skabe sådan nogle dejlige væsner. Og alt det kvindekroppen går i gennem på 9 måneder.
Her sidder jeg så og har en søn. Jeg kan bare ikke holde hans hånd, kysse hans kind, putte ham tæt ind til mig, skælde ham ud når han laver unoder og alle de andre skønne ting der følger med forældre rollen. Jeg sidder med et enormt savn og tårer trillende ned af kinderne for gud hvor jeg savner min guldklump Zander. Min fantastiske søn Zander ♥♥♥ Jeg har nu også 2 vidunderlige piger, piger jeg elsker lige så højt som jeg elsker deres storebror. Dem kan jeg nusse og kramme - og jeg gør det flere gange om dagen. Men derfor savner jeg alligevel Zander hele tiden.

Kram Zander' mor og familie

Pigerne trives og de uvikler sig bare så stærkt

Liv og Eva 3 måneder og Zander snart 2 år

Liv og Eva d. 19-09-2011 (lidt flere billeder af pigerne kan ses i fanen BILLEDER)

Torsdag d. 13-10-2011

Ja så er det igen noget tid siden jeg sidst har fået skrevet og opdateret på hvordan det går her i det lille hjem Men det går okay. Pigerne trives og udvikler sig helt som de skal. Hvor bliver de bare store. Det kan da specielt ses når man ser deres lille fætter Levi som i dag er 1 uge ”gammel”. Tænk at vores små skønne piger har været så små. Hvor vokser de bare meget på 3 måneder, man tænker bare ikke rigtig over det når man går med de dejlige børn hver dag.
I går blev de 3 måneder og fik deres første vaccine. Tror det var værst for mig De skreg da begge efter de 2 stik men faldt rimelig hurtig i søvn. Eva var lige mærket af det i går eftermiddag og aften, men i dag har der ikke været noget med nogle af dem.
Der er ikke de store ændringer i deres sove og spise vaner. Det er vist som det har været det meste af deres liv, og det klager jeg ikke umiddelbart over. Der er da nogle ting jeg gerne ville ændre, men tør ikke forsøge i frygt for det hele går helt amok. Nu ser vi når vi går over på vintertid om der skal ændres noget, for en eftermiddags lur er de stadig ikke god til. Jeg har forsøgt at få den introduceret ved at vække dem efter 1-1½ times formiddags lur og så prøve at holde dem vågen lidt og så give dem lidt at spise inden de bliver puttet igen. Men det er opgivet igen for det skrig og skrål er ikke noget ved og de tager ikke en lang lur derefter. De sover kun 1-1½ time igen, så det samlet er ca. de 3 timer som de plejer at tage i træk Men som de nu bliver ældre skulle det også være mere muligt at få ændret.

Så nærmer dagen sig hvor Zander ville være blevet 2 år. Det er hårdt at tænke på og man savner ham stadig utrolig meget. Nogle gange tager jeg mig selv i at sidde og stirre på billedet af Zander og drømme om hvordan det ville have været hvis han var her. Hvordan han ville have været som storebror og hvor fantastisk en dreng han var. Når man ser det sidste billeder vi har af Zander fra før han blev indlagt sidste gang, så kan man se rigtig mange ligheder mellem ham og Liv. Da Liv og Eva var helt nyfødte lignede Zander og Eva hinanden – altså begge som nyfødte. Som Liv er blevet ældre ligner hende og Zander mere og mere hinanden som han også blev det. Hvem der ligner Zander i sind er ikke til at sige for jeg tror at noget af Zander’ gråd og utilfredshed også skyldes at han ikke havde det godt. Når man har tænkt rigtig meget på Zander får pigerne lige et ekstra kram og sover de ude i barnevognen er jeg nød til lige og skal ud og kigge til dem. – her tager jeg tit mig selv i at se på brystkassen om de trækker vejret.
Men alle 3 er skønne, fantastiske og elskede. Dog også temperamentsfulde Zander havde uden tvivl temperament og fandt sig ikke i hvad som helst. Liv startede med at være en meget temperamentsfuld lille dame og Eva meget mere stille. Der syntes Mads også det var sjovt at sige at Liv lignede mig af udseende og sind, og Eva lignede ham. Meeeeen det har han nok fortrudt nu For Eva er bestemt kommet efter det, og der er ikke rigtig noget forvarsel, det er som om hun lige tager en dyb indånding mens hun tæller ned og så starter sirenen. Vi troede vi havde oplevet hende så sur/hidsig som hun kunne blive, men det fik vi bevist den anden aftens at det havde vi ikke. Hun skreg vildt og mistede næsten stemmen i ren raseri. Så dejligt at faren mener hun ligner ham Men temperament er heldigvis ikke altid en dårlig ting.

Men hold da op er det virkelig 2 år siden vores skønne dreng kom verden. 2 år er da lang tid, men der er bare sket så mange ting og alt er ikke fordøjet endnu. Der er stadig oplevelser der skal bearbejdes. Folk spørg tit om det ikke er blevet nemmere nu Liv og Eva er kommet til verden. Nej er svaret, og det har vi hele tiden vidst. Liv og Eva bringer noget lykke og glæde ind i livet, de er også vores skønne børn, det er de alle 3. Men Zander vil altid være savnet og sorgen er der stadig. Men kærligheden er der bestemt også til vores skønne piger

Liv og Eva har nu fået navne og er tveæggede tvillinger

Fredag d. 23-09-2011

Ja nu er det godt nok ved at være noget tid siden igen, men tiden flyver bare af sted. Der er så mange ting man gerne vil nå, men kun 24 timer i døgnet
Pigerne er okay nemme stadigvæk. De sover heldigvis om natten kun afbrudt af spisning. De er hurtig spisere så det tager ikke så langt tid og de vil gerne sove bagefter uden brok. Det tidspunkt de er mest pyller og ”træls” på er fra sidst på eftermiddagen til de bliver puttet. De vil ikke rigtig tage en bette lur om eftermiddagen, jeg ville gerne de tog 1 times tid så de får hvilet lidt. Men det er bestemt til at holde ud, men nu får vi også vores nattesøvn og det betyder bare rigtig meget

Nu har vi fået resultatet af dna testen om Liv og Eva er enæggede eller tveæggede tvillinger. Og de er helt som forventet tveæggede. Det kan man sagtens se og vi har aldrig været i tvivl om det. Både af udsende men også sind. Nu blev der skrevet om træls periode, før var det Liv der var værst med skrigeri men nu har de byttet. Men de gode periode er der mere nu, der får vi rigtig sludret. De vågne perioder er også længere og længere. Nu er det farligt at prale og ved det kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Men nu har jeg pralet af nattesøvnen, så kan jeg også skrive at jeg efterhånden kan se en rytme i deres søvn. Det er kun lige der om eftermiddagen jeg kunne tænke mig de tog en bette lur. Men ellers må jeg til og se om jeg kan ændre den om formiddagen. Det kan også være det kommer når de begynder at være længere tid vågne om formiddagen. Nu står vi op omkring kl 7/7.30, er oppe ca 1½ time og så sover de ca 3 timer igen og så sover de jo så ikke nogen ordentlig lur indtil de bliver puttet om aftenen. – kun 10-20 min hist og her, og det gør de så igen bliver hurtig pyller igen. Men jeg syntes de er nogle nemme piger, i starten var det rigtig hårdt og det kan det bestemt stadig være. Men det har virkelig hjulpet at man nu efterhånden kender deres rytme og personligheder. At man kan aflæse deres signaler nogenlunde nu gør også rigtig meget, man slapper mere af så. Den dårlige samvittighed kommer stadig, og sådan vil det nok altid være – jeg skal bare lige lære at leve med det. De har det jo godt pigerne

I søndags fik de så officielt deres navne. Vi var i god tid fra morgnen af, og sad egentlig bare og ventede på vi skulle køre. Vi kom af sted og vi skulle jo noget af en omvej da meget af Viborg midtby var lukket af. Da vi så næsten var ved kirken kommer vi i tanke om vi har glemt dåbskjolen. Så måtte vi vende om og køre den lange vej hjem igen. Så var vi pludselig ikke i så god tid mere, og det hele skulle gå stærkt. Men vi nåede det lige, og de var meget eksemplariske under gudstjenesten. Vi skulle skifte kjole undervejs, det gik så ikke så godt. Vi havde 2 vers af en salme til det og det regnede vi med var nok, det var det dog ikke helt. Vi kunne godt have brugt en hel salme Eva fik den lige over sig og sløjfen sad der, dog ikke så godt. Resten af dagen gik også godt selvom det ikke var deres normale rytme. De sov ikke som de plejede derfor var jeg meget spændt på natten, men det havde jeg slet ikke haft grund til for de sov igennem Det havde de gjort tidligere i et par uger men det gik desværre over  igen, men det er okay så længe de bare vil sove igen bagefter

De vokser også som de skal, de er nogle store piger. De blev målt i tirsdags og der var Liv 5700 g og 60 cm, Eva  var 6200 og 59,5 cm. Så de følger deres egne kurver og stadig ”kun” 500 g forskel. Det føles dog som om der er mere forskel når man løfter dem.

Men ellers er det stille og roligt i det lille hjem Vi nyder pigerne sammen med de dejlige minder vi har af vores dejlige dreng.