Lørdag d. 06-11-2010
Elskede Zander, i dag er det 2 måneder siden du døde i mine arme. Du kæmpede så flot lige til det sidste. Tankerne har siden jeg stod op været omkring dig og dagen for 2 måneder siden hvor du døde i mine arme. Ja jeg bruger sætningen ”døde i mine arme”, for jeg kan ikke bruge sætningen at ”du sov ind” eller ”du sov stille ind”. Jeg ved nemlig ærligtalt ikke om du havde det godt da du døde. Om du virkelig sov stille ind. Du var syg, havde fået en masse smertestillende. I det du dør trækker du lige armene op, klemmer mine fingre og åbner øjnene kort. Jeg var ikke i tvivl om det var der det skete. :'( Men idet du gjorde de ting da du døde er jeg i tvivl om du havde det godt min lille skat. Om du virkelig sov stille ind. Det er hårdt at tænke på.
Jeg ville ønske jeg havde holdt dig noget mere, specielt den sidste tid. Den sidste tid holdte vi dig ikke så meget i vores arme. Jeg tænker tit på vi skulle have spurgt noget mere efter det. Men vi kunne jo godt se du ikke havde det godt og troede ikke vi måtte holde dig. Vi havde regnet med sygeplejerskerne sagde/spurgte om vi ville holde dig, hvis vi havde måtte det.
Vi savner dig lille skat, du er i vores tanker hver sekund. Tankerne er hårde, men vi vil heller ikke undvære dem. Du er vores et og alt, vores elskede søn. Vores søn. Vores søn som vi er meget stolte af, du var en ener. En elsket ener.
Uhhh, Tanja
Forstår dig SÅ godt. Jeg ville helt som dig stille alle disse spørgsmål om jeg nu havde gjort det rigtige eller…..? Helt uden tvivl jeg ville.
Græder ved tanken om den kærlighed du rummer og ikke kan udtrykke….ikke til den som bærer dens navn. Smukke Zander.
Ville blot sende en medfølende og kærlig tanke.
Er selv fra Viborg (men bor der ikke længere) og vil se efter Zander´s fine grav næste gang jeg er der. den er så smuk. Glæder mig til billeder af den helt færdig med stenen og vasen.
Kærlig tanke,
Trine (fra m-m, september 08)
Hej käreste Tanja o Mads
Ja han var en ener jeres lille Supermand Zander – det vil han altid väre. Han kämpede så inderligt for at få lov at blive her hos jer men hans krop var for syg for at klare det. Forstår så inderlig godt alt dem smerte som I föler og gräder ofte for jeres sorg og savn.
MASSER af knus Moster Dorte