Ingen overraskelser ved obduktionen

Onsdag d. 24-11-2010

Sikke en hård dag det har været i dag. Lille skat, i dag var vi ude på Skejby og snakke om dit sygeforløb og hvordan det gik os her efterfølgende. Vi fik også snakket om obduktionsrapporten, det var rigtig rart at få svar på den. Der var heldigvis ikke noget nyt ved den. Havde frygtet lidt der ville komme nye oplysninger som vi så skulle til at tænke på. F.eks. om du havde klaret det hvis det var blevet opdaget, havde de så opgivet før osv. Men det skal vi ikke tænke på for der var ikke noget nyt.

Vi savner dig lille skat. Lige nu kan man slet ikke se dit fine hvilested eller sten pga. sne. Men vi ved det er der du ligger. Du er i vores hjerter, hjerter der føles tomme men alligevel fylder du i det lille skat.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.