Operation i morgen – skifter mitralklappen

Mandag d. 14-06-2010

I nat ca. kl. 01 ringede sygeplejersken der passede Zander, for at fortælle at han var blevet grå og et par ting mere vi ikke kan huske hvad var. Derfor havde de startet sovemedicinen igen og vi skulle også regne med den muskelafslappende medicin vil blive startet. I dag vil der så blive lavet et ekko (scanning af hjertet) for at se hvordan hjertet har det, om det virkelig kun er det på lungerne der driller så meget. Så spændende hvad dagen bringer. Nu kan man rigtig se hvor meget det kan svinge på en intensiv. I går snakkede de lang tube cpap om morgenen og om aftenen/natten den modsatte ende. Rigtig træls og frustrerende.

Han er ikke begyndt at få det muskelafslappende medicin igen, det kunne klare det med sovemedicinen. Hver gang de så skal suge ham skal de give en bonus af fenta (smertestillende som er stærkere end morfin). De blev enige om i dag ved lægerunden at han skal have en scanning, scanningen bliver vist indvendig så han skal vist bedøves igen. Hvornår scanningen bliver ved vi ikke. De vil også til at styre blodtrykket mere, for det er som om hver gang det stiger at det er der han ilter dårligt. Det er også som om han der bliver panisk fordi han føler han ikke kan få luft. Nu må vi se hvad dagen bringer.

Mor og far har indgået et væddemål, mor her håber hun taber. Faren vinder hvis vi kommer fra intensiv til A7 inden eller d. 25. juni.

Zander bliver forhåbentlig scannet omkring kl 15. De vil lige tjekke hjertet igen.

Så har vi fået beskeden. Zander skal opereres i morgen fra morgenen af. De skrifter nu mitralklappen. De kunne se nu da de kom ind og scanne at den var mere utæt end ventet. Vi får ikke noget ud af at vente så derfor bliver det i morgen. Det positive er at hjertet pumper rigtig godt og det er vokset så de allerede nu kan se der skal et nummer større klap ind. Det vil sige han nu skal have blodfortyndende medicin resten af sit lange liv, men skidt – bare vi får en glad og fungerende dreng med herfra.
Det er også godt de gør det nu for nu har de ”indgangene” der skal bruges og de fungere.  De vil heller ikke få noget ud af vente mht. lungerne. De bliver ikke bedre før han er opereret. Lever tallet og infektions tallene er fladende og det er godt. Nu vil de så nok stige igen efter operationen men det er forventeligt.
De troede jo de kunne styre det med hjertemedicinen der skulle sænke blodtrykket, men det kunne de se da de scannede at det kunne de ikke. For da de scannede var blodtrykket nede og utætheden var der stadig.
Da vi kom derop da de ringede sagde jeg til Mads at hvis de vil snakke på kontoret skal han opereres, og ganske rigtig så ville de snakke der. Der var dog låst derind så vi snakkede inde ved Zander. Så allerede der viste vi hvad der skulle ske.

Nu tænker vi positivt og tror på det går den rigtige vej efter operationen. Klappen skal jo gerne være tæt.

Her til aften er der ikke det helt store at opdatere om. Zander er stabil. Han får sovemedicin, smertestillende og muskelafslappende medicin men det er som om at det er han ligeglad med. Han rør i hvert flad på sig alligevel. De har skruet lidt op det 2 af tingene for at få ham til at ligge nogenlunde stille, de vil dog ikke skue for meget op for han skal jo ud af det igen. Nu skal tiden bare gå.

Han bliver hentet ca. 8.15 til operation. Hvor længe det vil tage ved vi ikke og de vil ikke sige noget om det. Det der er fordelen hvad angår tiden er at nu de ”indgange” lavet som nævnt tidligere. Han har tuben nede osv. Så i morgen kan han være færdig kl. 13, 16 eller 22. Kun tiden vil vise det.

Vi opdaterer her i løbet af i morgen.

10 tanker om “Operation i morgen – skifter mitralklappen”

  1. Øv det er jeg rigtig ked af at høre…det er bare sådan et opkald man frygter:-(
    Håber det “bare” er lungerne der driller

  2. Ej – nu troede jeg lige at det hele var ved at gå i den rigtige retning – håber på det bedste for jer og lille Zander

  3. Øv – hvor er det rigtig træls med sådan et tilbageslag 🙁

    Nu var det lige så positivt, men sådan er det jo desværre nogen gange. Jeg håber sørme de snart finder ud af, hvad det er der driller. Alle gode ønsker om en snarlig bedring til Zander herfra.
    Kram Helle.

  4. Arrggghhh hvor fik jeg lige et stik i hjertet, da jeg læste at de vil skifte mitralklappen. Der kommer lige nogle associationer til min egen dreng. Jeg håbede jo, at det var nok med mitralplastik på Zander. Det er jo også det de vil prøve på Lucas, når den tid kommer.
    Øv hvor er det trist, at en ny operation er nødvendig allerede 🙁
    Jeg sender en hel masse positiv energi til Zander, og hans mor og far, og håber inderligt det går godt i morgen, så supermanden kan komme på toppen igen.

    Kram herfra – og fra min mand også, han synes det er rigtig synd for jer alle.

  5. Hej! Masser af positiv energi fra mig og familien. Vi tænker på jer og krydser alt som krydses kan. Men han er altså bare sej jeres charmerende guldklump, så det skal han nok klare også. Kram Tina C

  6. Er ked af at høre at han endnu en gang skal igennem en operation 🙁 Vi sender jer en masse positive tanker her oppe nord fra.
    Vi krydser alt det vi kan igen i morgen 🙂

    Knus
    Jennifer, Tommy og Charlotte

  7. Hej med jer 3. Det er en drøj tid ,men når han nu kommer over operationen i morgen , vil det gå fremad, og så kan han snart komme ud og spille fodbold med farmand. Dejligt at i er optimistiske. Knuz . Faster Mona.

  8. Sikke med operationer. Men hvis det er dét der skal til for at hjælpe ham, så er det jo sådan det må være. Som I også selv skriver, bare I får en glad dreng med hjem – så må man tage det med der er nødvendigt.
    Håber som altid, at operationen forløber godt, og uden komplikationer – som altid! 🙂 Super godt at han hjerte vokser.
    Så håber vi operationen i morgen giver det sidste skub for at han kan blive god igen, så I kan komme på børneafd. og hjem.
    Mange tanker og kram her fra os…

  9. Masser af tanker indfor morgendagen. Vil väre med jer i tankerne HELE TIDEN Har som indfor hver af Zanders operationer tändt et lys for ham som vil komme at brände indtil vi hörer godt nyt imorn eftermiddag ( forhåbetlig er de da klar med operationen ) MASSER AF KNUS OG TANKER HERFRA OS ALLE Moster Dorte

  10. Godmorgen til jer alle 3 – håber natten har været rolig og at I nu er klar til endnu en dag, hvor I må sidde og vente, mens de dygtige læger hjælper jeres lækre dreng. Sender en masse tanker til jer og tror på, at det nok skal gå godt og snart vil gå fremad med Zander, knus Christa

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.