Lørdag d. 04-09-2010
Kl. 11.10:
Det er så ikke min dag i dag, havde lige skrevet en del og brokket mig en del og så lukkede computeren squ ned lige pludselig. Så alt det jeg skrev er væk, og gider ærlig talt ikke skrive det hele igen så i får en kortere version nu 😉
Sygeplejersken i dag er en der ikke har passet Zander så meget, så det var rigtig synd for hende at hun kunne mærke vi/jeg var noget utilfredse her til morgen. Vi kom derop og Zander var noget urolig. Vi får af vide han har været urolig det meste af natten og faldet i iltning derfor havde de også skruet PEEP op på 10 igen. De havde også givet bonus af fentanyl hvis det nu var abstinenser. Men vi tror ikke på det er abstinenser men mere tænder der driller ham enormt meget. Han har hænderne oppe i munden med det samme man slipper armen, vi er nød til at ”holde den” for han kradser simpelthen sig selv til blods inde i den bette mund – så ondt har han. Det har heller ikke hjulpet at give ham bonus af fentanylen så det er ikke abstinenser. I går troede vi også selv det var abstinenser men det tror vi ikke selv på længere. Han har feber i dag (tidlig morgen over 40). Infektionstallene er dog helt i bund så det er ikke derfor han har feber, nu de er i bund og har været det nogle dage stopper de også antibiotikaen. Grunden til han har feber kan være fordi der er tænder på vej, plus at han nok er trukket lige rigeligt i væske. Er man meget ”tør” så giver det også feber. Så i det næste døgn må han være i lidt plus.
De har så mange problemer med at få hans INR (viser hvor lang tid blodet er om at størkne) op i det niveau de gerne vil have det. Normalt er det 1, men Zander’ vil de gerne have op på mellem 2-3 pga. hans kunstige mitralklap. Lige nu ligger den på 1,5 og han får voksen dosis af marevan (blodfortyndende medicin som han skal have altid) plus han får en anden slags blodfortyndende medicin også. Nu har de så lige fundet ud af at det fenemal han får mod abstinenser gør et eller andet i leveren som påvirker marevanen. Så nu stopper de marevanen og så mandag begynder de at trappe ud af fenemal. Marevan er i kroppen op til 5 dage efter indtagelsen så derfor stopper man ikke bare fenemal da det er hurtigt ude af kroppen. For så kan vi risikere at INR ryger op i vejret og kan give blødninger osv. Så der skal lige gå et par dage efter marevan stop inden fenemal stoppes. Hvis Zander så har brug for noget når/hvis han får abstinenser skal de i stedet give ham metadon ligesom narkomaner, for det er han nu.
Det var den kortere version af det jeg skrev før 😉 Men langt nok 😉 Nu skal weekenden bare gå så vi snart kan høre fra Carin. Nu vil jeg op og se om Zander er rolig eller han er helt ustyrlig som tidligere. Der skal ikke meget til i dag for at slå mig ud/gøre mig frustreret.