Tilbage skridt igen, igen, igen

Søndag d. 05-09-2010

Kl. 10.45:
Det har været en rigtig træls nat. Zander har ikke haft det godt og har ikke villet være på respiratoren, han har kun haft det godt så længe sygeplejersken hånd ventilerede ham. Så nu er alle indstillingerne på respiratoren oppe igen. Han har ikke haft det godt her de sidste par dage, i går aftes begyndte han så at blive marmoreret så snart han vågnede og sådan har han det også i dag. I går aftes var der også et tidspunkt skærmen viste han kun iltede til 74 %, de tog en blodprøve og det passede. Han var ikke specielt pæn at se på men han havde ikke som sådan lufthunger. Han har også haft laktat stigning i går aftes og i nat. Det er et tegn på kroppen ikke har det godt og er belastet. Han har høj høj feber, den er oppe på 41 når han er vågen og bevæger sig. Inden han vågner når den lige at snige sig ned under 39. Hvad der er efter ham ved man ikke, men han er brand varm at mærke på. Han bliver marmoreret så snart han vågner, han virker utilpas, meget voldsom i bevægelserne og generelt utilfreds. Det er rigtig hårdt at se på og være deroppe for man kan ikke gøre noget så han falder til ro. Når han så endelig sover har man bare lyst til at holde om ham eller bare ligge en hånd på hans arm eller ben men det må man ikke for han skal bare have ro. Det er hårdt man skal se ham sådan og ikke bare kan være en almindelig mor der trøster på almindelig vis. Når man ser ham som han er nu stiger frygten for det værste. Lægerne aner jo heller ikke hvad der er op og ned og de skyder bare i blinde. Det bliver ikke i morgen de snakker om Zander for der står de i en stor operation hele dagen, men så håber vi det bliver tirsdag.

Indstillingerne på respiratoren er nu:
Ilt: 50 %
PEEP: 8
Trykstøtte: 20
Frekvens: 35

3 tanker om “Tilbage skridt igen, igen, igen”

  1. Kære ven. Jeg kan godt forstå du/I er mega frustrerede Tanja det er nærmest umenneskeligt at skulle stå og kigge på at ens barn har det skidt og der ikke er noget I kan gøre. Håber snart det hele stabiliserer sig igen så Zander kan bruge sine kræfter på andre ting end de dumme abstinenser bl.a. Vi har ikke været meget hjemme i weekenden så jeg har først lige læst dagbogen fra fredag til søndag formiddag nu. Kan så bare håbe at det er gået lidt fremad igen siden. Tænker meget på Jer og ønsker alt det bedste.
    Mange knus moster Lisbeth og familie.

  2. Käreste alle tre

    PUHA altså jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal skrive andet end at det gör mig/os så frygtelig ondt at lille Supermand skal blive ved at ha det så skidt og at det også gör frygtelig ondt for jeres skyld. Tårene löber ned af kinderne når jeg läser den frustration som det må väre at ikke kunne give/få lov at gi sit barn tröst når han lider.
    MASSER AF TANKER OG KNUSER Moster Dorte

  3. Hej i to. det er så hårdt at læse jeres Dagbog lige i tiden. Følger med jer, at det snart ikke er til at holde ud ikke at kan/må trøste sit barn. Det har i jo også brug for. Jeg sidder at skriver med tårene løbende ned at kinderne, så er det ikke til at forstå det jeg får skrevet, så at der en grund.
    Tænker på jer alle 3 og håber snart det bedste for vores alle sammens Zander.

    Mange kærlige knus fra Lene og co.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.