Zander.dk En blog om Zander og hans hjertefejl

Medicinen op igen :(

Medicinen op igen 🙁

Torsdag d. 19-11-2009

Her til morgen da vi kom op til dig var der sat en masse medicin op igen 🙁 Grunden er at dit mælkesyretal (laktat) var helt oppe på 10 på et tidspunkt. Du får nu 8 slags igen.

  1. Denne kan vi ikke huske hvad er.
  2. Vanddrivende
  3. Sukkervand
  4. Morfin
  5. Hjertemedicin
  6. Hjertemedicin
  7. Sovemedicin
  8. Muskelafslappende

Tallet var begyndt at falde igen nu.
En overgang var Zander også blevet noget kold, men det var bedre igen.
Du tisser også rigtig meget nu. Den sidste time tissede du mellem 20-23 ml/t.
Nu har jeg lige været deroppe igen for at se til dig, der var laktaten nu nede på 5,5 (den skal under 3, 3 er grænsen for mad).
De vil på et tidspunkt lave en ultralydsscanning af din mave for at se om de kan finde et svar der på det med laktaten.
Dialysen holder stadig pause 🙂

Hanne (sygepl.) vil se om ikke vi kan komme til at snakke med den læge der går stuegang, om hvad der er sket de sidste par dage. Samt hvad der cirka vil ske det næste døgn.

Vi mener at have hørt at hvis laktaten ikke falder så er det en operation.

Så er mor lige blevet tjekket på Y2, alt var heldigvis som det skulle være. Så der skal vi ikke tænke på det også.
I samme omgang var vi lige omkring A7, som er børneafdelingen for hjertebørn. Det var rart lige at se den afdeling vi skal over på engang når Zander skal fra intensiv.
Vi har ligeledes fået snakket med en socialrådgiver i dag, så vores barsel bliver rykket. Far holder også overlov uden løn så der skulle lige ordnes noget med kommunen så han kan få tabt arbejdsfortjeneste og dækket merudgifterne.
Det var også Hanne der sørgede for vi fik de to andre ting ordnet, det var rart lige at få styr på de forskellige ting.

Vi har lige været oppe ved Zander igen, tallene er blevet noget pænere. De var dog nød til at skrue lidt op for sovemedicinen da han ikke lod respiratoren gøre arbejdet for sig.

I dag kl. 15 skal de kloge snakke om det er en operation før forventet eller de giver det en chance mere. – de giver det nok en chance mere hvis de ”regner ud” hvad der gør at laktaten stiger sådan.

Nu skal Zander til at have noget mad der kommer direkte ind i blodet. Men han skal forsat have sukkervand.

Nu har vi besøgt dig igen (gør vi flere gange om dagen) 🙂 Det var meningen de kloge skulle have snakket kl 15. Nu er klokken 20 og de har ikke snakket endnu, da 2 af de kloge står i en operation. Derfor er der heller ikke rigtig noget nyt med medicinen osv. Zander får også noget blod nu, for han kan ikke nå at følge med til at producere selv med alle de prøver de går og tager.

Lone (sygepl.) sagde her ca. kl. 22 at hjertet var begyndt at slå bedre. Så det muligvis var noget andet i kroppen der gør at laktaten stiger. Det kan også være kroppen bare skal have tid.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Ingen kommentarer endnu.


Skriv et svar

Ingen trackbacks endnu.