Zander.dk En blog om Zander og hans hjertefejl

Fredag

Fredag d. 20-11-2009

Så har vi været oppe og sige godmorgen. Jannie (sygepl.) havde regnet med vi kom 🙂 for vi kom cirka samme tid som vi plejede.
Der var heldigvis ikke noget nyt her til morgen. – eller det må der gerne have været, bare det var positivt. Det havde været en stille nat og disse natte er lidt dejlige, så følelserne ikke går sådan op og ned hele tiden. Meeen noget positivt var der da, man kunne se du var kommet af med noget mere væske. Zanders ansigt begynder at blive normal og man begynder at kunne se hans fine lange hals 🙂 Han begynder også at tisse rigtig meget. Så meget at den vanddrivende medicin ikke behøver være på pumpe mere, den skal bare gives med sprøjte ind i mellem.

Så har vi været oppe og kigge til dig igen. Sikke et besøg (positivt). En overlæge/hjertelæge ved navn Bent tjekkede lige hjertet sammen med Rolf (læge). Bent lød positiv overfor hjertet og at venstre hjertekammer var begyndt at slå bedre. Han skulle også lige hører om mor var blevet scannet under graviditeten – og det er jeg jo. De havde nemlig set et lignende tilfælde hvor alt så fint ud til scanningen i uge 18. så de begyndte at spekulere på om der skal en scanning mere til. De mener nemlig at nogle af hjertefejlene godt kan opstå efter uge 22. Så Zanders forsnævring er allerede opstået i fostertilstanden og kunne være opdaget hvis de havde scannet bedre eller der havde været en senere scanning.

  • Nu vil de prøve at give dig noget mad ned i maven og medicin til at hjælpe maven. De vil jo gerne have gang i maven.
  • De vil tage dialysen fra, men lade karteret være der lidt længere. Så kan dialyse væsken ikke længere bare rende ud. Derfor lader de også karteret være for så kan de hive lidt ud hvis maven bliver for tyk.
  • De vil trappe ned for medicinen igen, bare langsommere end sidst. Nok over en 5 dage eller sådan noget.
    • De slukker for det muskelafslappende
    • Skruer ned for den ene hjertemedicin (fra 1 ml/t til 0,5 ml/t), nedtrapningen skal foregå over et døgn.

De mener kroppen lige skal i gang og vendes langsomt til at arbejde.
Vi har i dag fået en god snak med lægen Rolf som er vores kontakt læge og sygeplejerske Leila. Vi fik forklaret hvordan Zanders hjerte havde set ud og hvordan det var nu. – altså forklaret hjertefejlen. Rolf fortalte også at når du bliver gal eller hidsig kan Zander få blå læber eller blå rundt om munden, og det er normalt for hjertebørn. Rolf fortalte også at den hjertefejl Zander kom ind med er der rigtig høj dødelighed på, da det ofte ikke bliver opdaget i tide. Men vi var heldigvis heldige og kom i tide 🙂 🙂 🙂
Det er selvfølgelig også meget alvorligt det Zander fejler nu, men vi tror på det. Det samme gør lægerne. De sagde at de også troede på vi kom på A7 engang. A7 er børneafdelingen for hjertebørn.

Info: Mælkesyre er et tegn på blodet ikke kommer ordentlig rundt i kroppen. Når mælkesyren bliver alt for høj er der risiko for hjertestop.

Her efter spisetid har vi selvfølgelig været oppe og kigge til Zander. Vi fik lov at vaske Zander lidt J Ja vand er Zander ikke glad for, du blev rigtig rigtig hidsig.
Zander fik også lidt at spise, det er spænde om din mave snart kommer i gang.

Mælkesyren var steget en anelse fra 2 til 2,4 men det er stadig indenfor normalen. Vi er meget spændte/nervøse for hvordan Zander reagere jo mere han bliver trappet ud af medicinen.

Kl. 21 havde de åbnet lidt for drænet ind i bughulen igen så væsken derfra kunne løbe ud.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Ingen kommentarer endnu.


Skriv et svar

Ingen trackbacks endnu.