Zander.dk En blog om Zander og hans hjertefejl

Tuben lukkede til :(

Onsdag d. 25-11-2009

Nu havde mor næsten fået et hjertestop. Telefonen ringede kl. 00.15  - det var far der tog den. Vi kunne lige komme op og få en forklaring på hvad der var sket. Mors hjerte hamrede på vejen derop, og da vi skulle ud af værelset kunne vi selvfølgelig ikke finde nøglekortet.
Det der var sket var at tuben (den som er ned i gennem næsen ned til lungerne, som er tilkoblet respiratoren som trækker vejret for dig), var lukket til så Zander kunne ikke få luft. Så de handlede hurtig, de hev den op, givet ilt og lagt en ny inden for meget kort tid. Vi forstod sådan på lægerne at Zander var væk i 1 min eller sådan noget. Men den sygepl. der var og lægen Rolf handlede heldigvis rigtig hurtig. Grunden til vi tror det er at Rolf snakkede noget om 2-3 pres, men vi er ikke 100% sikker på det er hjertestop han mente.

Mor syntes da vi kom derop her i nat at Zander så lidt tyk ud. Men de havde vist også givet ham noget væske da de havde hevet meget ud fra bughulen.

Laktaten var 4 inden episoden, men efter episoden i nat var den oppe på 6. Vi var blevet forberedt på den ville stige af Rolf. Han havde sagt det var en lille stigning efter omstændighederne.

Godnat i gen J

Nu har vi været oppe og sige godmorgen. Det var rart at komme op og høre at Zander nu er stabil igen. Nu må vi se om de ændre mere ved sovemedicinen for du kan røre lidt på dig og det var ikke meningen du skulle kunne. Det kan nemlig godt være lidt stressende for dig.

Hertil middag er der igen slukket for det muskelafslappende og skruet lidt ned for den ene af hjertemedicinerne. Laktaten var faldet til 1,3, men nu er den pludselig oppe på 2,4. Nu må vi se om ikke den falder lidt igen.

Nu er vi tilbage, der har lige været stuegang. Lægen Kirsten var tilfreds med dig igen. Laktaten var kl. 12.35 på 2,3. Du fik lige 5 ml modermælk for de vil gerne holde maven i gang. Det næste døgn vil der ikke ske så meget, men så vil de vist forsøge igen med at trappe ned.
De vil også scanne maven igen for at udelukke det er den der gør Zander udskiller alt det væske i bughulen. – i den forbindelse vil de også kun lukke lidt væske ud fra bughulen, for hver gang de lukker ud kan det øge produktionen.

Nu har vi lige været oppe ved Zander igen, vi var med til at vaske ham. Det var rigtig hyggeligt. Scanningen af maven/leveren var fin. Ham der scannede Zander sagde der ikke var så meget væske i bughulen – det tror/troede sygepl. Lone og os ikke på, men det holdt han fast i. Men Zander har noget væske i kroppen det kan tydeligt ses når han bliver vendt. Han får nu lidt mad igen, ca. 5 ml hver 3. time.

Kommentarer (0) Trackbacks (0)

Ingen kommentarer endnu.


Skriv et svar

Ingen trackbacks endnu.