MOR HOLDER ZANDER – for første gang siden d. 13. nov.

Onsdag d. 02-12-2009

Så er det tid til vi skal op og sige godmorgen. – spændende om Zander har fået sat nogle af tingene i igen som han ”mistede” i går.
Natten var heldigvis gået godt, laktaten var lige oppe på 2,7 omkring kl. 2 men var heldigvis nede på 1,8 igen kl. 5. Der er ikke kommet noget nyt i igen af det der røg ud i går, endnu!
Så er Zanders laktat på 2,7 igen – dette kan skyldes hans ”blodmangel”. Hans blodprocent er nemlig meget lav, så han skal nok have noget blod i dag eller i morgen. Håber det bliver i dag så tallet kan blive pænt igen. – det regner vi med det bliver igen når han får blod.

I eftermiddag skal han have lagt et nyt cvk, et der holdere længere end det i lysken. Så de ikke skal flytte det hver uge/hver anden uge. De ligger højest sandsynlig også en a-kanyle igen.
Zander blev kørt af sted kl. 13.30, vi fik af vide det godt kunne tage et par timer. Nu er klokken 17.05 og Zander er stadig ikke tilbage. Mor her er rigtig nervøs nu, for har lige ringet op for at høre nærmere – de leder åbenbart efter et sted at få den ind, det er åbenbart ikke så nemt. Mor er meget nervøs for der noget galt med ham.
Kl. 17.25 ringer de at det er lagt og nu er i gang med at ligge en a-kanyle på stuen og have taget røntgen. Her kl. 18.30 kom vi endelig op og se til Zander 🙂 Han ligger rigtig godt og har fået lidt at sove på. De kunne ikke få den in i højre side, der var åren ”væk”. – det var den side den sad i før og typisk ved babyer bliver den ”væk” sagde Carin. Så de skulle ind fra venstre hvor den var fin. Derfor tog det så lang tid. Nu er laktaten 2,6. Mor får lov at sidde med Zander lidt i aften J FOR FØRSTE GANG SIDEN D. 13. NOVEMBER. Mor græder af glæde.

Han træner ikke vejrtrækning resten af dagen, han må hellere slappe af.
Minna er lige ved at sætte alle tingene ordentlig op igen. Det viser sig også nu at han er blevet øget i mad igen. J Nu får han 35 ml hver 3. time. ”Fedtet” får han 5 ml/t, før 3 ml/t. I morgen bliver han øget i hjertemedicinen. I eftermiddags var der en fysioterapeut. Dette kunne Zander godt lide og tog det meget pænt.

Så indtil nu (kl. 19) har det været en god dag på trods af mors nervøsitet tidligere.
Så er vi ved at være klar til at gå i seng (kl. 23), vi skal lige have ordnet lidt praktisk og mad til lille Zander 😉

Mor fik lov at sidde med Zander i 1½ time. Det var bare dejligt. Inden jeg kom til at holde ham var laktaten på 3 men efter var den nede på 1,9 igen 🙂
Da han kommer over i sengen igen efter at have siddet ved mig blødte han fra det nye cvk, sygeplejersken mente det var fordi han var blevet sur og blodet ikke var størknet.
Vægt i dag 3720 g.
Nu siger mor og far godnat.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.