Nyt fra det lille hjem

Tirsdag d. 09-04-2013

Ja så er der gået et godt stykke tid endnu engang, men denne gang er der da sket noget siden sidst.
Vi har været noget ramt af sygdom den sidste tid. Vi har været så heldige at have ferie fra og med d. 22. marts til efter påske. Den ferie blev så brugt på sygdom 🙁 Eva og jeg var ramt at en ordentlig omgang snot. Det kunne Eva så ikke nøjes med. Hun fik også en gang øjenbetændelse, astmatisk bronkitis og mellemørebetændelse!! Min fødselsdag var vi til barnedåb, en rigtig hyggelig dag og vi var alle nogenlunde ovenpå. Fredag og lørdag havde begge tøser feber og lidt snot. Påskedag var vi alle ovenpå, ingen havde feber eller snot 🙂 Men så mandag inden Eva skal ud og sove opdager vi nogle knopper der ligner skoldkopper og vi begynder at forberede os på hvad vi gør hvis nu. Da Eva kommer op af middagsluren er der flere knopper – også i ansigtet. Vi begynder at få arrangeret pasning, for Eva forsætter åbenbart med at være syg og nu slutter ferien. Vi var meget overbevist om det var skoldkopper.
Til aften allerede ser hun mildest talt forfærdelig ud syntes vi (senere skal det så vise sig dette var vand i forhold til senere). Vi bliver rådet til at ringe til lægevagten, da det egentlig ligner nældefeber (havde vi ikke selv tænkt over før mormor nævnte det). Lægevagten syntes vi skulle køre ind så hun kunne ses på. For det lød som et meget voldsom udbrud hvis det var skoldkopper. Vi kom til med samme og lægevagten så ikke længe på hende før han sendte os op i børnemodtagelsen. Der kom vi i isolation med det samme, hvis det nu var skoldkopper. Efter et par timer der, kommer de frem til det ikke er skoldkopper men en virus der giver udslættet. Eva har ind imellem blå tæer og fingre men hun ilter som hun skal er lidt små kold – så de er rolige (værre med mor her). Vi bliver sendt hjem igen med beskeden om vi bare skal ringe. Natten er forfærdelig, udslættet klør forfærdigelig på Eva og intet hjælper. Morgnen kommer og vi tager af sted som vi plejer, bedstemor, faster Laura og faster Signe kommer og passer Eva. Jeg snakker med sygehuset kl. 9 og vi snakker frem og tilbage om udviklingen af udslættet og Evas generelle ve og vel. Hun syntes vi skal komme, men om vi kommer til med det samme kan hun ikke garantere selvom vi stadigvæk i princippet er indlagt.
Nå men jeg kommer hjem og ser en meget slap Eva, der nu er begyndt at blive blå (blå plamager). Bedstemor havde bestemt sig for at ringe efter mig, for de var begyndt at være utrygge – men jeg kom ind af døren i det samme. Jeg får pakket det jeg lige tænker der skal bruges til en dag der, tænker vi sikkert bliver sendt hjem igen med det samme.
Da vi (Eva og jeg) kommer til modtagelsen siger jeg vi er kommet og vi bare lige sætter os. Informere dem lige om at hun er begyndt at få blåmærker. Med det samme viser de os ind på et værelse og de siger lægen kommer om et øjeblik. Man er vel skeptisk og jeg tænker ”ja så kan vi sidde her i flere ½ timer”. Inden jeg havde nået at tænke min tanke færdig stod der en læge, sygeplejeske og sygeplejestuderende på stuen! – det gik stærkt. Ja og så herfra husker jeg ikke alt så klart/rigtig rækkefølge. Men der kommer i hvert fald mange læger ind over for at se hende og komme med bud på det. Der bliver bestilt blodprøver og de skal tages med det samme. Mit hoved kan ikke følge med, de snakker meningitis, leukæmi og andre sygdomme. De behandler hende som har hun meningitis. De tror ikke hun har det, de tror stadig det bare er en virus der giver udslæt, men de tager ingen chancer. De blodprøver der skal tages viser sig ikke at være sådan lige at få. Det var to søde bioanalytikere der kom, de forsøgte i begge arme men det lykkes kun i den ene. Dog stoppede det ret hurtig med at løbe Evas blod. Så forsøgte de at få fra en finger, men heller ikke her ville det løbe ret hurtig. Nå men de blodprøver skulle tages, så det måtte de få når lægen have lagt en venflon (tja, hvordan mon det staves 😉 ). Lægen forsøgte at finde en åre i begge hænder og fødder med sådan noget rødt lys. Men ingen kunne han finde. Det ender med de får en narkoselæge op for at scanne sig frem til en åre de kan bruge. Det lykkes så heller ikke!!! De må simpelthen opgive, og beslutter sig for at det må undværes, bliver det nødvendig er det fuld narkose osv. Nå men de to søde bioanalytikere skal jo bruge noget mere blod, de forsøger en ny finger, men det går stadig langsom. Til sidst prøver vi øreflippen og der lykkes det at få mere og hurtigere.
Under alt det her skal de konstant måle blodtryk, saturation, temperatur og puls. Jeg skulle hele tiden huske og tilbyde Eva noget at drikke, for hun havde ikke drukket noget længe og havde tørre bleer.
Behøver jeg at nævne at Eva var yderst utilfreds mange gange og meget træt til sidst?!?!?!?! Jeg forsøgte hele vejen igennem at holde hovedet koldt og være der for Eva. Endelig kl. 13,45 kommer vi på en stue på børneafdelingen. Eva får lov at sove, en ½ time!!!! – for så skal der jo lige måles de der ting igen igen igen!!! De skulle de åbenbart hver time indtil svarene på blodprøverne kom. Jeg fik endelig noget at spise, og kunne få ringet til far og få det praktiske på plads. Liv skulle jo også have det godt og ikke glemmes i det her.
Sidst på eftermiddagen kommer svarene på blodprøver og det er gudskelov alle rigtig fine 🙂 🙂 🙂 Eva ser dog stadig forfærdelig ud! De skal ikke længere måle hele tiden, og Eva skal have lov og sove. Der kommer en læge og fortæller hvad det er Eva fejler. Hun har en yderst sjælden form for nældefeber (Urticaria multiforme). Det der kendetegner denne form for nældefeber er det blå. Vi så billeder af det og lægen var god til at forklare den viden de havde om det. Hvad der har udløst den ved vi/de ikke. Eva skal tjekkes om hun evt. ikke kan tåle penicillin, da hun havde fået det til mellemørebetændelsen helt op til udbruddet. Der skal dog gå noget tid fra hun sidst har fået pencillin til de kan tjekke det. Eva får noget medicin til allergi som skal lindre kløen. Dette er også sløvende så Eva sover rigtig meget.
Onsdag morgen har Eva 40 i feber og det undre dem. De tager en snot prøve for at se om hun har influenza da hun nu snotter meget igen. Og 10 min efter får vi beskeden at hun også har influenza og igen skal i isolation! Denne formiddag kom der en gruppe læger og så Eva, det udslæt var som en magnet for læger (og egentlig også sygeplejersker). 😉 De læger skulle så skifte tøj nu, da Eva jo havde influenza. Eva sov det meste af onsdag. Hun havde lige 1-2 timer om aftenen hun var okay vågen og ville lege (og spise lidt slik 😉 ) Torsdag morgen havde hun feber, men den faldt. Udslættet havde aftaget rigtig meget og nu var hun ”kun” ramt at influenzaen og den ville hun nok lettest komme over i hjemme. Eva var også nu vågen som plejer, pjevset – men vågen 🙂
Torsdag til middag var vi hjemme igen, vi gik hjem og vi nød det begge to. Kunne se Eva også nød det flotte vejr og den friske luft. Lidt efter vi kom hjem kom mormor og onkel Troels med Liv. Liv ænsede ikke sin mor et blik, for dér var Eva. Og det Eva der skulle have en mysser først. Liv havde virkelig savnet Eva (Eva har været så syg hun ikke ved hvor lang tid der er gået siden hun sidst så Liv). Ja også er dagene bare gået siden.

Nu er vi vist alle ovenpå igen. Eva spiser ikke alverden endnu, men det kommer vel. I dag hun i dagpleje for første gang siden d. 21. marts. (Liv har været af sted 1 dag, og 1 dag sammen med mormors ”børn”).

Min reaktion på det her er at min frygt for at miste er tiltaget, og øget ”seperationsangst” til begge piger. Jeg syntes jeg var kommet så langt, men må erkende dette har slået mig tilbage. Jeg er pt. sygemeldt, så jeg kan komme ovenpå og bearbejde lidt. Jeg skal nu begynde ved en ny psykolog, det ser jeg faktisk frem til.

Men ellers går det godt her 😉 Vi ser nu frem til at vinterdækken forhåbentlig snart kan fjernes oppe ved Zander og der i stedet kan komme fine forårs blomster.

Sådan generelt med pigerne, så udvikler de sig jo hele tiden. Der begynder at komme lidt sprog, specielt Liv er godt i gang. Eva er først nu begyndt at forstå der skal sige tak for mad osv. Det er ikke den korrekte ordlyd hun kommer med, men man ved hvad hun mener 😉 Det er så hyggeligt, de snakker sådan (dog størstedelen uforståeligt). De danser og fjoller (og skændes!! 😉 ).

Håber ellers i har det godt derude.

4 tanker om “Nyt fra det lille hjem”

  1. Puha Tanja og co. – sikke da en omgang I har været igennem! Og hvor må det være hårdt for jer igen at stå med alt det her sygehushalløj, blodprøver, målinger og uvisheden! Det var godt at de relativt hurtigt fandt ud af, hvad der var galt og forhåbentlig også kan finde ud af, hvad der udløste det, så I kan undgå det i fremtiden.

    Kh. Anja

  2. Hej Tanja.

    Puhha sikke en grim oplevelse du har haft med Evatrunten. Ville ønske dit liv var knap så spændende, så du ikke behøvede at skrive sådan en frygtelig up-date 😉
    Det må godt nok have været slemt at se på, hvordan hun blev mere og mere syg, og ingen vidste, hvad der var galt med hende. Ikke mærkeligt du har fået tilbagefald efter den omgang. Jeg kan forestille mig, hvordan det at skulle på sygehus med endnu et barn, har givet mange flashbacks’s til tiden med Zander.
    Håber du hurtigt kommer under behandling hos en dygtig psykolog, så du kan komme ovenpå igen 🙂
    Heldigvis er dine børn nogle seje størrelser 🙂 Det er rigtig dejligt at høre, Eva er ved at være frisk igen.

    Alle gode tanker herfra 🙂
    Kram Helle

  3. Hej Tanja.

    Puhha sikke en grim oplevelse du har haft med Evatrunten. Ville ønske dit liv var knap så spændende, så du ikke behøvede at skrive sådan en frygtelig up-date 😉
    Det må godt nok have været slemt at se på, hvordan hun blev mere og mere syg, og ingen vidste, hvad der var galt med hende. Ikke mærkeligt du har fået tilbagefald efter den omgang. Jeg kan forestille mig, hvordan det at skulle på sygehus med endnu et barn, har givet mange flashbacks’s til tiden med Zander.
    Håber du hurtigt kommer under behandling hos en dygtig psykolog, så du kan komme ovenpå igen 🙂
    Heldigvis er dine børn nogle seje størrelser. Det er rigtig dejligt at høre, Eva er ved at være frisk igen.

    Alle gode tanker herfra 🙂
    Kram Helle

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.