Mandag d. 14-04-2014
Så er det tid til en opdatering herfra. Denne gang lidt blandet. Så lad os starte med det knap så gode. Jeg er blevet fristillet. Den behandling jeg fik vil jeg ikke kommentere her. Men snart er jeg ledig igen. Lige nu går jeg sygemeldt. Håber jeg snart er 110% på toppen, og finder drømmejobbet. Så I der læser med, så hører jeg gerne hvis nogen kender nogen der mangler en administrativ medarbejder 😉
Så til det positive 🙂 Nu bliver Eva og Liv pludselig store!! Hvor er de små babyer? I dag har de været blefrie 1 uge. – de sover med ble. Sidste mandag ville de ikke have ny ble på morgenen, de ville INGEN ble have på. Liv var meget sur og spjættede. Eva fulgte efter. Ja hvad gør man i sådan en situation, man kontakter ens mor som er dagplejer 😉 Vi skal lytte til dem, og ikke tvinge bleen på dem. Så af sted med 2 piger og en masse skiftetøj. Dagplejen syntes det lød spændende og havde det som mig, nu tager vi det som det kommer. Eva havde det hårdt i begyndelsen, hun holdte sig mange timer fordi hun ikke ville hverken potte eller toilet. Hun blev bedre og bedre, og nu kører det bare. Eva vil kun potte, men når der er gået lidt mere tid begynder vi at toilet træne i stedet 😉 Liv havde styr på det fra starten, i hvert fald når det gælder tis. Hun er først nu begyndt at løsne lidt med hensyn til det store. Alt i alt går det godt, Liv havde et lille uheld i dagplejen i onsdags, ellers har der ingen uheld været siden. Lige nu vil Liv heller ikke have ble på om natten, men det får hun nu. Om morgenen er bleen nemlig ikke tør, og det har den aldrig været.
Så lige pludselig bliver de så store. 1.7 skal de starte i børnehave. Jeg kan slet ikke følge med, følelserne tordner rundt.
Her d. 12.5.14 kunne Zander være blevet 4 ½, en stor dreng der skulle have været her. Skulle være en glad dreng der tumlede med sine søstre, skulle lære dem alle unoderne. Sådan er det ikke og sådan bliver det aldrig det ved jeg godt. Savner ham, og har stadig svært ved at se billederne af ham – specielt dem hvor han ligger med respirator og dræn. Også de hvor han ”kun” ligger med respirator er hårde, og dem er der mange og flest af. Jeg syntes i tiden det er hårdt, og ville ønske alle mine 3 børn havde mødte hinanden og havde muligheden for at lege og slås. Hjertet voksede med tøserne. Selvom vi har to dejlige, vidunderlige, skønne og kærlige piger, så savnes Zander stadig. Han er en del af vores familie, han er hullet i hjertet der aldrig heles. Pigerne er dem der holder en i live.
God påske til jer alle. Vi ser frem til hyggelig familie samvær. 🙂