{"id":1048,"date":"2010-10-17T15:25:25","date_gmt":"2010-10-17T13:25:25","guid":{"rendered":"http:\/\/zander.dk\/?p=1048"},"modified":"2010-10-17T15:29:30","modified_gmt":"2010-10-17T13:29:30","slug":"oplevelser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/zander.dk\/?p=1048","title":{"rendered":"Oplevelser"},"content":{"rendered":"

S\u00f8ndag d. 17-10-2010<\/span><\/strong><\/p>\n

Elskede Zander<\/p>\n

Du er virkelig savnet, elsket og det bedste der er sket os. Et eller andet sted er det helt uvirkelig at vi har f\u00e5et s\u00e5dan en dejlig sk\u00f8n dreng. En dreng med livsgl\u00e6de og det mest vidunderlige smil. Men du er ikke blandt os mere, \u201dkun\u201d i vores hjerter. Det er ikke rimeligt at du skulle tages fra os. Vi savner dig lille skat. Det eneste vi \u00f8nsker er at du var blandt os og ikke tabte kampen. Det er uvirkeligt alt det der er sket de sidste m\u00e5neder. Nogle gang kan man tage sig selv i at t\u00e6nke, var det hele en dr\u00f8m\/mareridt? Har man virkelig haft s\u00e5dan en sk\u00f8n dreng?<\/p>\n

Det ved vi at vi har, for den smerte man har nu kan kun savnet og den hjeml\u00f8se k\u00e6rlighed til dig lille skat give. Her tomt. Man f\u00f8ler sig magtesl\u00f8s, og har slet ikke lyst til noget. Kun v\u00e6re sammen med dig lille skat. Tanken om at det ikke kan lade sig g\u00f8re er ubeskrivelig. Der er mange ting der er ubeskirvelig. Men nu skal vi l\u00e6re og leve med den enorme smerte. Lige nu er jeg i tvivl om jeg nogensinde l\u00e6re det. K\u00e6mper fordi jeg ved du lille skat ved hvad jeg f\u00f8ler og ved at du vil os det bedste. Du har ikke givet os alt dette for at vi bare skal give op. Men opgivende er man. Kan man nogensinde f\u00f8le gl\u00e6de og lykke igen??? Lige nu er mit svar nej, der er jo ikke noget at v\u00e6re lykkelig over\/af. Du er er her ikke mere Zander og det g\u00f8r ondt. Jeg ved at du stadig elsker os og er med os alle steder. Kan slet ikke beskrive med ord hvordan vi har det, men du, Zander, ved hvordan vi har det.<\/p>\n

Du skulle ikke v\u00e6re p\u00e5 kirkeg\u00e5rden i en urne, du skal v\u00e6re her i stuen i vuggen. Ved siden af sofaen mens vi sad og kiggede p\u00e5 dig. Eller du skulle v\u00e6re p\u00e5 leget\u00e6ppet mens vi sad ved siden af og legede med. Vi oplevede ufattelig meget p\u00e5 dit korte liv. Mere en andre familier, men andre oplevelser. Der var ogs\u00e5 ekstrem meget vi ikke n\u00e5ede. Mange tanker g\u00e5r gennem hovedet p\u00e5 en. Der er nogle ting jeg fortryder jeg gjorde og ikke gjorde. Havde jeg vist fra starten af at det ville ende s\u00e5dan her var der ting jeg havde \u00e6ndret. Jeg havde siddet ved din sidde endnu mere. Jeg ville have holdt dig, sunget for dig, beundret dig meget mere, og flere ting kan n\u00e6vnes som jeg ville have gjort mere. Men det er for sent nu, jeg kan ingen af delene mere. Det er slut. Savnet g\u00f8r ondt, men tanken p\u00e5 det dejlige ting vi n\u00e5ede g\u00f8r ondt. Alle tanker omkring dig skat g\u00f8r ondt. Undtagen k\u00e6rligheden til dig, den er smertefri men hjeml\u00f8s.<\/p>\n

Det n\u00e6ste jeg skal igennem er at l\u00e6se noget af forl\u00f8bet igennem, som en del af min proces. Og se endnu flere billeder af dig min engel. B\u00e5de de gode billeder, men ogs\u00e5 de h\u00e5rde omkring operationerne og dem efter du er blevet universets smukkeste engel. Indtil nu har jeg undg\u00e5et meget af det, for det kommer til at g\u00f8re meget ondt. For det g\u00f8r ondt bare at t\u00e6nke p\u00e5 dit h\u00e5rde liv og t\u00e6nke op alle oplevelserne sammen med dig. Den n\u00e6ste tid bliver h\u00e5rd. Vi n\u00e6rmer os med hastige skridt din 1 \u00e5rs f\u00f8dseldag.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00f8ndag d. 17-10-2010 Elskede Zander Du er virkelig savnet, elsket og det bedste der er sket os. Et eller andet sted er det helt uvirkelig at vi har f\u00e5et s\u00e5dan en dejlig sk\u00f8n dreng. En dreng med livsgl\u00e6de og det mest vidunderlige smil. Men du er ikke blandt os mere, \u201dkun\u201d i vores hjerter. Det … L\u00e6s mere Oplevelser<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"_monsterinsights_sitenote_active":false,"_monsterinsights_sitenote_note":"","_monsterinsights_sitenote_category":0,"ngg_post_thumbnail":0,"jetpack_post_was_ever_published":false,"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-1048","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-zander"],"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/pSVVH-gU","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1048","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1048"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1048\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1054,"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1048\/revisions\/1054"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1048"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1048"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/zander.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1048"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}