Torsdag d. 12-05-2011
Så kom dagen hvor Zander bliver 1½, eller kunne blive 1½ år – alt efter hvem man spørg 😉 Og det er 8 måneder og 6 dage siden han blev den smukkeste engel. Men på trods af det er savnet stadig enorm. Tænker stadig meget på ham og har rigtig mange tanker om hvordan det ville have været nu hvis han havde klaret det. Der udover er der også tankerne om hvordan det var gået hvis nu nogle ting var gjort anderledes, hvis nogle ting har haft et andet udfald under indlæggelserne osv.
Det er stadig svært at forstå at han virkelig er væk, at man virkelig aldrig igen skal holde ham i sine arme. Man ved det jo godt inderst inde, men derfor skal man stadig sige til sig selv ind i mellem at han virkelig er væk. Ja I kan bare se, jeg skriver ikke ordet død omkring det. Det har jeg rigtig svært ved, bryder mig ikke om det ord. Jeg vil hellere sige ”han lever ikke mere”, ”han er en smuk engel” osv. En dag skal jeg nok komme til at sige død, men det er stadig et ord der er alt for hårdt at bruge. Død er et hårdt ord syntes jeg, det er lidt svært at forklare. Når vi er kommet noget længere i processen kan det være ordet død vil kunne komme ud af vores mund.
Savner ham stadig, han mangler virkelig hver dag. Han skulle have vist og givet noget af hans livsglæde til tøserne når de kommer til verden. Vi glæder os til de bliver født og elske dem uendelig meget. Men ingen tvivl om at det også bliver hårdt, der vil komme endnu flere tanker om hvordan Zander ville have været nu og hvordan han ville have været hvis han ikke have været så syg. Der er mange der ikke kan forstå man kan have så mange forskellige og modsigende følelser på en gang, men det kan man. – tror man skal have været det igennem som vi har for at forstå det.
Zander vil altid være savnet og elsket.
Stort tillykke med det halvandet år søde Zander;-)