Fået ordnet en af de hårde ting :)

Torsdag d. 23-06-2011

Lige et kort indlæg om hvordan det står til med det hele.
I går blev jeg scannet i Skejby, alt er stadig som det skal være. Tøserne vejer ca. 5,4 kg samlet og følger flot deres kurver. Men det er jo kun et skøn de laver, da det er rigtig svært at scanne dem efterhånden da de er så store. Derudover ligger de også og skygger for hinanden og ja sig selv også. Så ja der kan godt være +/- nogle 100 g. ved dem begge, men det må vi se når de engang i juli kommer til verden.  Meeeeen 5,4 kg., så kan jeg da godt forstå jeg syntes det er hårdt og har ondt mange steder.

I dag har jeg også gjort en af de ting som jeg hele tiden har skubbet fordi jeg viste det ville hårdt. Jeg har fået skrevet dato i  de 2 albums jeg manglede. Pyh det var rigtig hårdt og tårerne piblede frem. Til tider kunne jeg slet ikke se billederne. Det var hårdt som jeg havde regnet med, men dejligt at få gjort og få set billederne. Alle følelserne blev også lige forstærket, sorg, skyld af enhver slags, savn, glæde og kærlighed. Jeg tror det var en god bearbejdelse selvom det kun var de 2 sidste album ud af 5 jeg kiggede igennem da datoerne skulle skrives.
Tænkte også tit på at det er helt utroligt at vi har sådan en skøn og vidunderlig søn. – en rigtig skønhed og charmetrold. Og så uvirkeligt at han slet ikke er her mere og vi virkelig aldrig mere skal holde ham i vores arme.
Nu håber jeg bare tøserne vil bruge deres storebror. – forstået på den måde at de vil bruge ham til at fortælle hvordan de har det og hvad de har på hjertet, både godt og skidt. For jeg ved han nok skal lytte til dem, selvom han ikke kan svarer dem vil han på en eller anden måde nok være der for dem.

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.