Så er vi forældre til Zander, Eva og Liv :)

Fredag d. 15-07-2011

Ja så er det vist ved at være på tide nyheden også kommer her. Vi blev d. 12. juli 2011 forældre endnu engang, denne gang til to skønne tøser. Den dag de kom til verden kunne vores elskede søn være blevet 20 måneder. At det lige falder sammen er en tilfældighed, for vi har ikke selv har nogen indflydelse på hvilken dato tøserne skulle komme til verden.

I mandags var jeg noget negativ da vi fik af vide vi var nr. 3 til planlagt kejsersnit dagen efter. Det eneste positive jeg kunne se var at vi ikke skulle være herude så tidligt. – selvom jeg alligevel havde svært ved at sove 😉 Da vi kørte hjemmefra tirsdag morgen, var indstillingen også ”ja ja lad os nu se om det bliver i dag”. Da vi kom herud fik jeg det lækre hospitalstøj på og så var det eller bare og vente, og håbe på der ikke ville komme nogle akutte. Tiden gik og sygeplejersken kom og fortalte de nu var i gang med nr. 2 så stadig ingen forsinkelser. Gik alt efter planen blev vi hentet 11.30-12. Der kom ingen akutte og vi blev hentet 11.40. Vi blev gjort klar og jeg kom på briksen at ligge, og den briks skulle tippes til venstre indtil børnene var ude. Selvom man er bedøvet i underkroppen kan man godt mærke den, det føles som når man har fået lagt på en arm og den sover rigtig tungt. At blive bedøvet var ingen ting, det gjorde ikke ondt og ham der gjorde det lagde den rigtig i første forsøg.
Den ene narkoselæge kunne godt se jeg lå og spændte i overkroppen, så han gik ned og støttede maven (som de alle var meget imponerede over 😉 ), det hjalp og gjorde jeg kunne slappe af. Det  blev også nødvendig for jeg fik noget af et blodtryksfald lidt efter jeg var kommet ned at ligge, det kan man godt få af bedøvelsen. Så det skulle jeg lige koncentrere mig om min vejrtrækning og ikke kaste op, selvom der ikke var noget at kaste op. Nå men da alle folk var klar på stuen gik de i gang. Og det gik stærkt. Fra de begynder at skære i mig til børnene er ude går der max 2 minutter. For selvom jeg er bedøvet reagere børnene så snart de begynder at skære i mig. De stresser dem og de skider i vandet, det er jo ikke så godt – derfor det går så hurtigt. Da tvilling A kom ud kom der skrig med det samme, og få sekunder efter sagde de ej de skriger begge to med det samme (det er eller ikke sikkert når de tages ved kejsersnit). Jeg lå og spekulerede på hvor lang tid der var i mellem dem og hvor let det hele føltes nu. Mads og snakkede om der ikke er mere en 10 sekunder mellem dem. Grunden til det hedder 12.17 og 12.18 er fordi systemerne ikke kan finde ud af de er født i sammen minut. 😉

Mens jeg blev samlet kom jeg helt om på flad ryg igen at ligge og det var meget underligt, for det er rigtig længe siden jeg har gjort det sidst. Mads gik med ud i børnerummet hvor deres luftveje lige blev tjekket for fri passage og om de var i live osv. Denne gang fik Mads lov at klippe navle snoren. Det gjorde han ikke ved Zander da det skulle går hurtigt fordi han var livløs. Da de var pakket ind kom Mads og en jordemoder ind med dem og jeg kunne lige se dem. Hvor var de dejlige og snaskede 😉 Da jeg var blevet lukket og flyttet i en anden seng blev vi kørt på opvågning. Der blev de lagt til bryst med det samme begge to og de spiste i 1 time begge to. Jeg kunne rimelig hurtigt bevæge ben og havde det okay. Vi var lige ved at blive flyttet til barsels gangen et par gange, men de trak i land igen fordi min livmoder ikke trak sig sammen som ønsket. Her kom så den største smerte man kan forstille sig. For at tjekke om den trak sig sammen og tjekke blødningen skulle de trykke på maven. Det gjorde &¤(/)#//=)#%”()()?#%¤&#/ ONDT!!!!!!! Fik ekstra morfin når de skulle gøre det men det hjalp ikke. Jeg kom også til at slå jordemoderens hånd væk fordi de det gjorde så ondt. Men de passer jo bare deres arbejde og de ved det gør ondt, men nødvendigt. Efter lidt tid mener en læge jeg skal have 2 slags medicin for at få den til at trække sig mere sammen. Det hjælper vist for vi kommer på Y2 lidt efter og blødningen aftager.
Mens vi er på opvågningen får vi lidt at spise og Liv og Eva bliver vejet og målt for første gang. Liv vejede 3010 g og 50 cm, Eva vejede 3280 g og 51 cm. Så de var lige efter bogen, så dygtige piger 🙂

Vi kommer på Y2 og jeg kan ingen ting. Så Mads er rigtig kommet på arbejde med at varde mig op og rende med børn frem og tilbage. Dagen går og om aftenen skal jeg prøve ud af sengen. Det går dog ikke, jeg får det rigtig skidt og må ligge igen. De skruer lidt ned for morfinen, ikke noget med smerterne men fordi de tror det er det der gør mig så dårlig. Hvad der gjorde mig dårlig ved jeg ikke, det kan være morfinen men det kan også have været smerterne. Første gang jeg kommer ud af sengen er næste morgen.

De snakker om onsdag at vi skal hjem torsdag, for tøserne trives og det de bliver suppleret op med af modermælkserstatning kan vi sagtens klare derhjemme. Onsdag har jeg stadig meget ondt og kan ikke lige se hvordan jeg skulle kunne klare mig hjemme, selvom jeg klarede mig selv her.
Torsdag morgen havde jeg det allerede noget bedre og i dag har jeg slet ikke fået noget smertestillende. Så selvom det gjorde ondt de første dage er der her knap 3 døgn efter ikke rigtig noget.

Vi kom dog ikke hjem torsdag som de snakkede om, så jeg kan komme mig helt 😉 Men nu ikke derfor vi ikke kom hjem. Grunden til det var fordi vi sagde syntes de var noget gule, og det var både Liv og Eva. Hun fandt et eller andet måleapparat og den viste gulsot. Så blev der bestilt blodprøver og de blev taget og så var det bare at afvente svar på dem så vi viste helt nøjagtig om de havde gulsot eller ej så vi skulle hjem.
Eva havde/har gulsot, Liv har ikke men tallene godt deroppe af. Eva kommer i en vugge med lys og skal ligge der to dage. Liv skal bare i den natten over, for hun er alligevel så tæt på at hun nok ville få det indenfor et par dage hvis hun ikke fik en nat i den. Samtidig med det skulle de tilbydes flaske efter hver amning for at være sikker på de fik nok og ikke skulle fra lyset så ofte.  Men nu er mælken vist løbet så godt til at de bliver mætte ved amningen, for de vil ikke have flasken bagefter. Der er heldigvis også begyndt at være lidt længere tid mellem de vil spise. Men de spiser ikke samtidig endnu, det er rigtig svært at få kørt ind mens vi er her og jeg ikke kan sidde ordentlig nogen steder. I nat følte jeg at jeg fik sovet. Selvom det ikke var mange timer var det mere end de forrige nætter. Der blev ammet ca. hver 2. time i nat.

I morgen skal de have taget blodprøver igen for at tjekke gulsoten. Er de blodprøver fine kommer vi hjem der 🙂 Det bliver rigtig underligt og rigtig hårdt, men det skal vi nok klare. Vi må sove om dagen også, og så må vi se om ikke vi kan få dem til at spise samtidig. Men det vil tage lidt tid at få kørt ind.

De har for resten også fået tjekket deres hjerter og der er ingen hjertefejl ved nogen af dem 😀 😀 😀 Der er også taget blodprøver for at se om de er enæggede tvillinger, det er standard herude hvis man ønsker det. Vi sagde ja tak, men kan sagtens se de ikke er enæggede, man kan nemlig sagtens se forskel på dem. Nu de er tvillinger får man også som standard scanning af hofterne indenfor 4-8 uger. Vi skal nok bare have det gjort inden for 2-4 uger (her i Århus bare inde i byen, så vi kører lige en bette tur engang) for den ene af dem har en kliklyd i den ene hofte, og så skal det være lidt tidligere.

Men alt i alt har vi det alle 4 godt, og Mads og jeg sender mange mange mange tanker af sted til Zander som vi savner enormt meget og er med os i det her på en eller anden måde.

Tak for alle hilsnerne, det varmer.