Fredag d. 25-11-2011
Ja så er det snart december måned, så er 2011 også snart gået. Tiden flyver da egentlig bare af sted. Når slet ikke alt det jeg gerne vil, men det må jeg nok hellere vænne mig til med 2 små børn 😉 De er så dejlige de tøser 🙂 De er heldigvis begyndt at sove bedre om dagen (oftere end tidligere). Og om aftenen falder de i søvn i deres egne senge, dog med lidt hjælp fra os af. Men dejligt man ikke skal sidde med dem i armene til de sover og så frygte de vågner når de skal lægges i sengene. De er også kommet på eget værelse (fælles), det går også rigtig godt. Fra i dag er de kommet på flaske, så nu er det slut med amningen. Jeg har det bedre end forventet med at amningen er slut nu, det tror jeg skyldes at det er sket over en længere periode. Og er stolt af jeg har kunnet amme dem så længe 😀 Vi er så småt begyndt at tilbyde dem grød, i starten var ingen af dem vilde med det. Nu spiser Eva det gerne, vi holder dog lidt igen for Liv er ikke helt med. Hun har ikke helt fanget teknikken endnu og syntes ikke rigtig hun skal åbne munden for skeen. – men mon ikke det nok skal komme.
For ca. 1 uge siden blev de vejet igen. De bliver godt nok store og forskellen øges også forsat. De følger deres egne kurver så det er som det skal være. Men i sidste uge var Liv 7 kg og 65 cm, Eva 8,2 kg og 67 cm 🙂
Nu nærmer julen sig og det er rigtig dejligt og jeg glæder mig til denne højtid i år. – igen. Det bliver også rigtig hårdt for er lige nu i en periode hvor de mindre gode oplevelser med Zander fylder rigtig meget. Jeg tænker i denne tid ofte på de gange han havde hjertestop, hvordan han så ud efter operationerne og mange mange flere minder. Lige nu skal jeg også bearbejde det at jeg ikke blev på Skejby den ene jul vi havde med ham. Jaja folk vil sige, du kunne jo ikke vide at det var den eneste, du gjorde hvad du troede var rigtig og det er bla bla bla i mine øre. Jeg har det sådan, og det er noget der vil tage flere år at komme over. – det vil blusse op hver jul i laaaang tid. Jeg var meget i tvivl dengang om hvad jeg skulle, og føler stadig at jeg svigtede Zander. (jaja igen, han var ikke så gammel og viste ikke hvad det ville sige – men jeg ved hvad det betyder for mig i dag).
Når pigerne charmer får de også lige en ekstra krammer, og jeg kan sagtens sidde og fælde en tåre eller to. – af lykke… For jeg føler mig lykkelig med min dejlige familie, også selvom der mangler vores søn. Den aften Eva grinede første gang (og eneste indtil nu) fældede jeg også lige en lille tåre.
Til april skal pigerne starte i dagpleje, så de kan starte godt op inden jeg skal starte i maj. Pyh ha, det er allerede noget mor her tænker rigtig meget på. Jeg har det svært med at overlade dem til andre. Andre gør det helt sikkert godt med pigerne, men der er bare noget der river i mit moder hjerte ved tanken om at overlade dem til andre. Det det fylder mest er nok stadig frygten for at miste….. De første 2 aftener/nætter de var på eget værelse havde jeg det rigtig svært, for de lå i samme seng på værelset og den anden stod tom inde i soveværelset. Det var ikke rart at se, det gjorde virkelig ondt og fik mig til at føle tomheden igen. Så den anden seng skulle bare ind på værelset, så kom de i hver sin seng. Pigerne sover fint i hver sin, sengene står lige op af hinanden. Og jeg havde det okay med at komme ind i soveværelset igen.
Det var lige hvad jeg hurtigt havde på hjertet sådan en fredag aften. Kunne sikkert skrive en masse mere, men må hellere i seng, så jeg får lidt søvn inden pigerne skal spise 🙂