Fyldt med vrede

Tirsdag d. 26-06-2012

Zander min dejlige dreng. Hvor jeg dog savner dig. Savner dine smil, din livsglæde, din bløde hud, dit blide klem om min finger, dine blå øjne – ja savner alt ved dig. Håber du har det godt hvor du er, jeg håber og tror på vi en dag ses. Hernede er det hårdt. Man kæmper sig gennem dagene, havde det ikke været for dine fantastisk dejlige søstre ved jeg ikke hvordan jeg ville være kommet gennem alle de dage der gået siden vi mistede dig. De har helt klar bidraget til det positive, og ligesom vi gjorde alt for dig, gør vi hellere end gerne det samme for pigerne. Jeg kan stadig føle vrede og frustrationer over hvorfor du skulle tabe kampen. Hvem dømte dig ude? Jeg tænker tit på om vi gjorde nok for dig, og om vi egentlig gjorde det rigtige ved at lade dig blive opereret der i juni 2010. Selvom du kastede op og ked om natten, var du en så glad dreng. Men vi tog beslutningen om operation i håb om at det blive lidt bedre – men nej. I stedet kæmpede vi 3 hårde måneder men den værst tænkelige afslutning… Hvis vi havde valgt at vente med operationen hvordan havde de 3 måneder så været? Var det gået anderledes? Havde vi haft flere måneder med positive oplevelser (dem var der nu også nogen af på Skejby), og kun f.eks. 1 dårlig måned? Hvordan havde det hele været? Hvorfor mistede vi dig min skat? Hvad skulle vi have gjort anderledes? Din krop kunne ikke mere, og det kan jeg sådan set godt forstå. – men kunne vi have gjort noget anderledes for at den havde kunnet holde til det? Jeg er fyldt med vrede, men ikke vred på dig Zander. Vred på den der bestemmer over liv og død…
Det er så svært at sætte ord på hvordan man virkelig har det. Man savner og længes samtid med man elsker og priser sig lykkelig for de dejlige børn man har. Man har det tit som man er i en gråzone. Jeg kan ikke rigtig sige jeg har det virkelig skidt, men heller ikke virkelig godt. De tidspunkter hvor jeg har det virkelig skidt er når jeg sidder for mig selv og kommer til at tænke på dig min dreng, der bider savnet sig ind i mit hjerte. De tidspunkter hvor jeg har det virkelig godt er når jeg er sammen med mine dejlige tøser, ser deres smil, de kommer kravlende/krybende hen imod mig når jeg kommer hjem, deres dejlige smil om morgenen når de bliver vækket. Der flydes jeg med glæde. Men resten er sådan en gråzone. Jeg er ikke god til at åbne mig overfor andre for at fortælle hvordan jeg virkelig har det. Jeg fornemmer at mange – rigtig mange – tror jeg er meget længere i processen end jeg reelt er. Og det spiller jeg nok lidt med på da det bare er nemmest. Men jeg har det jo også godt flere gange om dagen, nedturne bliver bare så voldsomme når jeg i for lang tid har nedtonet mine virkelig følelser. Jeg har det ikke skidt hele dagen, men grå zonen er faktisk også lidt hård. – for her ville man tit ønske det var bedre. Ja det er svært at forklare, men Zander, jeg ved at du forstår. Forstå hvilke følelser jeg har, og at jeg elsker jer alle 3 ubeskrivelig meget. Pigerne får enorm meget kærlig, men vi har også meget at give af. – de får også det du skulle have haft hvis du var her.
Zander, det var lidt om hvordan jeg har det. Skriver til dig da du nok er den der forstår bedst hvordan jeg har det.