Status: Nedbrud.

Tirsdag d. 04-03-2014

Så er vi godt inde i endnu et nyt år. Et år jeg håber bliver et positivt et af slagsen.
Lige nu er det ikke rosen rødt som jeg havde håbet. Jeg har desværre fået en rigtig øv periode. Lægen mener jeg har fået en depression. Hvad der har forårsaget den vides ikke. Men jeg skal bare ovenpå. Det endte med at jeg kom ind i en rigtig ond cirkel. Jeg var/er utrolig usikker og tænker mange negative tanker om mig, og at jeg slet ikke er accepteret eller slår til nogen steder. Det er hårdt, og det dræner for energi med disse tanker. Jeg kontrollere meget mig selv, for hukommelsen og koncentrationen sviger også når jeg har det sådan.
Det der får mig til at hold hovedet højt er pigerne. Selvom det til tider er hårdt med to små børn, så er det dem der får smilet og livsglæden frem.
Det er så svært at erkende man har nogle problemer som skal håndteres, og det er svært at finde ud af hvordan de håndteres. Hvad man kan gøre for at hjælpe sig selv bedst mulig. Det at skulle sætte sig selv i førersædet og tænke på dig selv først er ikke noget jeg tidligere har gjort ret meget i. Jeg har det med at tænke på andre før mig selv. Hvordan har andre det, hvad kan jeg gøre for at gøre dem godt, hvad tænker de hvis jeg gør det og det for mig selv – osv. Nu må jeg i gang med at tænke på mig selv først, så kommer det andet sikkert også. Det andet, hvor man kan tænke  på andres ve og vel. Jeg må gøre det der skal til for at lette min hverdag, både herhjemme, ude, på arbejde og hvor jeg ellers færdes.
Nu håber jeg det begynder at gå den rigtige vej. Lige nu er jeg sygemeldt, men håber ikke denne periode bliver for lang. Vil så gerne, hurtigst mulig tilbage igen. Tilbage og blive social og knokle på lige fod med kollegaerne.
Jeg er blevet usikker, som skrevet tidligere, og føler mig utrolig svag. Men jeg må tænke på det lægen sagde, jeg er STÆRK… Stærkere end de fleste. Har været igennem et langt sygdomsforløb med min skønne søn, for til sidst at tabe kampen. Håndtere dyb sorg, en sorg der stadig er der og aldrig forsvinder. Bliver hurtig gravid, får 2 guldklumper som kræver meget tid og selvfølgelig kærlighed. Er kommet tilbage til arbejdsmarkedet med oprejst pande. Jeg har klaret alt dette, indtil nu. Jeg er stærk, og jeg skal nok komme tilbage. Bump på vejen er der, det ved jeg. Og dette er nok ikke den sidste, men kommer der flere må de håndteres bedst mulig. Nu er det dette bump jeg skal holde fokus på.

Men ellers går det godt i det lille hjem. Tøserne trives, udvikles og prøver grænser 😉 Elsker hver sekund med dem, også selvom det nogle gange er ”Nej” og sure piger. Når de så kommer løbende mod en og råber MYS moar, så er dette glemt igen. Men hold da op de bliver store nu de kære piger. Hvor blev mine babyer lige af? 🙂

En tanke om “Status: Nedbrud.”

  1. Hej Tanja.

    Dejligt at høre lidt nyt fra dig, selvom det ikke er 100 % positivt. Jeg er ked af at læse, at du har en lidt skidt periode. Nu kender jeg dig ikke personligt, men jeg vil sige, at med den bagage du har i rygsækken, og det du har overkommet de sidste år, så vil jeg som din læge sige – Jo du er stærk Tanja 🙂
    Du er kommet ufatteligt langt siden du mistede din lille guldklump. Det er gået stærkt med at få huset fuldt igen. Tvillinger i familien kan tage pusten fra enhver, og når man oveni købet bærer en stor sorg, så må man være lavet af noget særligt, når man som dig har klaret, at holde hovedet ovenvande i lang tid 🙂
    Du må lære at sørge for, at Tanja også har det godt – det er vigtigst 🙂

    Ønsker dig alt godt, og håber du snart kommer ovenpå igen.
    Varme tanker fra Helle

    Ps. Sender stadig din lille dreng en kærlig tanke, når jeg ser den største klareste stjerne på nattehimlen <3

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.