Varm dag på intensiv

Lørdag d. 03-07-2010

Kl. 11.30:
Så har der været stuegang, en kort en. Der blev ikke ændret noget rigtigt, en lille indstilling i den rigtige retning på respiratoren. Temperaturen er også okay nede igen og ikke over 39 🙂 Infektionstallet er også normalt igen 😀 😀 😀 Den er i dag 6,?. Levertallet er også faldet lidt i dag, det er ikke et tal de tager blodprøver til hverdag men i dag tog de igen for lige at se hvilken retning det går efter i går.
Zander har rigtig ondt i maven, men de satte jo også lactulose på pause i går og det påvirker ham nu 🙁 Men det vil ikke starte den igen lige nu. Men ellers bliver det vist en stille og rolig dag. – som de andre og de næste der kommer. Håber de snart tager et røntgen billede igen for at se hvordan lungerne ser ud, men det bliver i hvert fald først i næste uge hvis de vil det.

Der er så varmt oppe på stuen at Zander kan ligge ligeså stille og svede…

Kl. 14.30:
Så fik Zander lige en tur igen hvor han faldt i iltning. Det er lidt forskelligt hvad folk tror der forårsager det. Men VORES erfaring er at det kan være maven eller snot i tuben. Det tror de også deroppe, men handler bare forskelligt. Nogle panikker nærmest og begynder at ventilere helt vildt. Andre begynder at suge og ventilere lidt og så falder han til ro. Ja han bliver marmoreret når det sker, men det kan være fordi han har temperament og det kan gør han lukker af. Der er så mange ting der spiller ind. Det bliver rigtig svært når han skal til og træne engang. For vi er ikke altid enige om hvad der gør at Zander er ked af det. Rigtig hårdt som forældre fordi de ikke rigtig høre efter, og man står der og føler man er 85% sikker på det man siger. Så når han skal i gang med at træne bliver svært fordi han nu allerede sveder pga. varmen. Så sveden kan diskuteres, er det pga. varmen, er han træt (i forbindelse med træningen), er det fordi han presser (afføring) eller er det abstinenser. Så der bliver så mange ting og tanker fra alle parter og jeg tror desværre vi tit vil komme til at føle de ikke lytter. Men på den anden side er det også godt de gør hvad de føler og ikke hvad vi siger. For er det nu sådan at det vi siger engang ikke er det rigtige og det ender ”galt”, så bebrejder vi jo bare os selv.

Vi har ikke haft vores kontaktsygeplejerske her de sidste par dage da der er et rigtig sygt barn der kræver to og der er nye der skal læres op. Så vi har de nye da de ikke må være inde ved det barn. Men vi håber hun kommer ind til os igen i næste uge. De andre sygeplejersker er også rigtig gode på hver deres måde, men vores kontaktsygeplejerske syntes vi bare er den bedste. Også fordi hun var det sidste gang og kender Zander så godt. Men nu må vi se. For de får rigtig rigtig travlt nu. Der er barnet der kræver 2 og så Zander og det er det der er bemanding efter også almindeligt vis (altså til 3 børn). Men nu er der ferie så nu trapper de ned. Samt at der i dag er kommet en op ved siden af Zander. Barnet skulle rigtig opereres tirsdag men nu bliver det nok før, PLUS der kommer en akut fra Odense af også nu her inden kort tid. Så altså bliver der 4 børn men der skal personale til 5 børn. Men på en eller anden måde får de det altid til at gå op alligevel. Håber bare alle børnene klare det.
Nu der er så travlt deroppe, tror vi at vi skal til at forberede og os på at vi snart står for skud til at blive flyttet. Vi tror måske at når lungerne er fine igen og det kun efterhånden er lungetrækning og ud af respirator kan vi ske at blive flyttet afdeling A5, som er der almindelige børneintensiv. Men nu må vi se, ikke sikkert de sådan lige vil slippe Zander efter sådan en omgang her.

En tanke om “Varm dag på intensiv”

  1. Puha det må være frustrerende at de ikke rigtig lytter og at i må undvære jeres kontaktsygeplejerske…men dejligt at det trods alt går fremad selvom det er stille og roligt…:-)
    Får helt ondt i maven af at tænke på det akutte barn fra odense…for det betyde at de endnu en gang har overset noget alvorligt…håber snart vores klage til patientklagenævnet bliver afgjort til vores fordel så det lortesygehus bliver obs på de laver for mange alvorlige fejl!
    Nå det var et sidespring…

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.