Torsdag d. 08-07-2010
Kl. 15.00:
Så må der hellere blive opdateret. Var ved at gøre det tidligere men kunne se det blev noget negativt og ikke rart at læse. Jeg var nemlig meget irriteret da Zander ikke var kommet til at træne endnu. Han kom først i gang med at træne til middag og er lige kommer af. Så han fik 3 timer 🙂 Han kom af fordi de nu skal ned i lungerne og kigge og muligvis suge noget snot op. Så nu er Zander ved at blive lagt til at sove så de kan komme i gang. Håber de finder en masse at suge op. For infektionstallene er stadig fine og temperaturen nede 😀 😀 😀 Infektionstallet i dag var 9,9, så faldet lidt siden i går. Ellers er der ikke sket så meget i dag. Stuegangen var stille og rolig for de viste de ville ned og kigge i lungerne. De viste bare ikke helt hvornår. Og de ventede også på den mikrobiologiske konference. Den har de så lige været på, men den har vi ikke hørt noget til for de går i gang med det samme nu med det ovennævnte.
Det er ikke sikkert der rigtig er noget komme efter, men vi tror på at der snart sker mirakler og de kan fjerne en masse snot. Så røntgen billedet bliver pænere og han bedre kan trække vejret. – det skulle han jo gerne kunne bedre når begge lunger er fine. Lige nu er højre jo meget hvid. Der er blevet taget et røntgen billede i dag men vi har ikke hørt noget til det så vi tror det er uændret.
I aften skal vi ud og spise med mine forældre og ene lillebror. Men det gør jo ikke noget, Zander skal jo lige have forbrændt det han får nu at sove på. Så han er først noget ved sent i aften alligevel 😉
Kl. 22.50:
De kunne ikke se noget snot af betydning nede i lungerne. Men bronkierne var irriteret, derfor får han noget til det nu. Hvad det vil sige osv. ved vi ikke rigtig for vi har ikke snakket med en læge endnu. Regner med at kan opdatere mere om det i morgen når vi har snakket med en læge. På trods af han har været lagt til at sove kort i eftermiddag har Zander stadig fået trænet her til aften. I dag har han fået trænet over 5 timer på trods af han kom sent i gang med det og været lagt til at sove under den undersøgelse af lungerne.