Øv øv øv øv dag….

Lørdag d. 10-07-2010

Kl. 10.35:
Det er en god dag i dag, for vi har vores kontakt sygeplejerske i dag for første gang i 1½ uge 🙂 Hun har været på arbejde den tid men det skulle lige gå op det hele, med meget sygebørn og nye sygeplejersker der skal læres op osv.
Infektionstallene er helt i bund nu. Under 8 er normalt. I dag de under 5, når de kommer så langt ned får man ikke et præcist tal. Indstillingerne på respiratoren er også helt nede igen. Han er så ikke så glad for den træning. Men det er fordi lungerne stadig er påvirket af den lungebetændelse, og det kan de være meget lang tid efter. Så stadig ikke lige nogle udsigter til hvornår han kan komme til at træne ordentlig og tage springet fremad. Står nok en smule i stampe. Skal man finde noget positivt så er det da at når vi kommer på A7 engang så kan man ikke se på Zander’ mave at han er blevet opereret og han er ude af fentanylen så det kun er morfin og en anden ting han skal trappes ud af derhjemme. 😉
Det bliver en hård og meget meget varm weekend. Det er helt vildt så varmt der er oppe på de stuer.

Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed og atter tålmodighed. Og den bliver virkelig sat på prøve. Han skal have tid Zander, og han gør det jo så godt han kan, men derfor er det stadig svært med den tålmodighed.

Han har nu rundet i 6 kg. Han vejer i dag knap 6200 g. Det er lige i overkanden. For det er væske og ikke fedt det hele. Så nu trækker de vist lidt væske af ham i dag, for han er rimelig puffy omkring øjnene og det er tegn på væske. Der er også lidt mere sul på kroppen, det kan man se på numsen. Der er en knogle som ikke er helt så synlig mere som den har været tidligere, det samme gælder ved ribbenene.

Men det er hårdt at tallene er nede i bund men lungerne (vævet i lungerne) stadig halter bagefter pga. lungebetændelsen.

Kl. 14.35:
Så fik Zander en rigtig træls tur med vejrtrækning. Han blev rigtig træls at se på og han ville bare ikke på respiratoren, han havde det faktisk bedst når Lone (sygeplejersken) stod og håndventilerede ham. Han var kommet op og sidde og det nød han rigtig. For han kunne rigtig følge med og blev snakket til. Men pludselig blev han skidt og det blev ved og ved og ved. De tog et røntgen billede og desværre viste det at højre lunge er mere hvid i dag end den har været tidligere.
Vi har i dag spurgt om de på et tidspunkt opgiver og siger nu kan de ikke gøre mere nu skal han klare sig selv om så det koster ham livet. Det kan de ikke, for der er ikke andre ting der fejler noget. Hjertet har det rigtig godt og alt andet er også i orden. Man lader i nogle tilfælde folk dø af en lungebetændelse, det er dog folk der fejler andet f.eks. hjerneskadet eller er gamle. Men Zander er der kun en lungebetændelse og der siger man ikke sådan. Det var rart lige at få af vide for frygtede lidt de kunne finde på at opgive ham. De mener dog han havde en lungebetændelse da han kom. At den astmatisk bronkitis han havde egentlig var en lungebetændelse. Mandag d. 07-06-2010 blev Zander røntgenfotograferet (for en gang skyld) inden operationen, de siger nu at der allerede dengang var noget på lungerne. Så en operation og en sen behandling af den gør det jo så ikke bedre. Derfor kan det også medvirke det trækker ud denne gang.

Kl. 21.30:
Sikke en dag. Først det i formiddags hvor han blev rigtig skidt og så her til aften fik han en træls tur. Men det var en tur vi aldrig har set før. Zander var veltilpas og derfor skulle han da over til sin mor at sidde 🙂 Der gik ikke lang tid før han begyndte at svede lidt og blive lidt træls at se på. Kaldte på Lone og da hun kom pruttede han og vi tænkte det var det. Og hun gik lige udenfor døren igen. Zander faldt dog ikke til ro. Forsatte med at svede og blikket blev helt fjernt, store pupiller og en underlig sitrende i kroppen. Det mindede om krampe og lægen blev tilkaldt meget hurtigt. (Og der blev ringet efter Mads for han var nede på værelset). De lyste Zander i øjnene og pupillerne reagere fint, og de ville også tage ved øjnlågene for at holde dem åbne og der lukkede han dem også. Så det var et godt tegn. Alt dette skete i mine arme. Jeg bad om at få ham op i sengen og det ville lægen også gerne have for så var det nemmere at undersøge ham. Da han kom derop var han næsten sig selv lidt efter. Han begyndte at ae Lone i håret og da vi kom ind igen ville han også gerne ae mig på kinden og hånden i min mund. Men han så rigtig træt ud og klat øjet. Der gik dog lidt inden han faldt i søvn.  Hvad der forårsagede alt dette ved de ikke og de skal selvfølgelig snakke om nu hvad opfølgningen skal være. De vil muligvis lige scanne hovedet på en eller anden måde for at se der, men de tror ikke der er noget. Havde de troet det havde de fået det scannet med det samme. I samme forbindelse fik vi lige af vide noget mere med de røntgenbilleder. Lægen havde nemlig lige været ved at kigge de gamle igennem og de nye. Det viser sig at røntgen billederne fra nu er ikke er blevet værre end dem der blev taget i marts måned. Der fik han taget et røntgen for at se om en sonde lå rigtig. Det er jo noget underligt, for så mener vi (Mads og jeg) at han egentlig skulle kunne selv. Men nu må de kloge snakke om hvad de mener, og om han bare er blevet godt og grundig irriteret efter de to bronkoskopier de sidste par dage. Men vi ved sikkert først meget mere på mandag hvor der er flere.

Det var sidste opdatering for i dag, en rigtig træls dag hvor vi desværre er gået noget tilbage. Håber dog på det bare er fordi lungerne er blevet godt irriteret og snot der driller fordi han er blevet mere mobiliseret i dag.

En tanke om “Øv øv øv øv dag….”

  1. Åhh, jeg ved snart ikke hvad jeg skal skrive, men en træls dag for jer alle tre 🙁 Rigtigt træls for jer, at I ikke snart ser nogle rigtigt gode fremskidt. Jeg kan sgu sagtens følge det med at tålmodigheden konstant bliver sat på prøve og det er nemt nok at sige – men helt sikkert ikke nemt at have!!
    Vi er rigtigt mange der følger jer dagligt og flere gange dagligt sender tanker og bønner til jer i Skejby – hold ud, selv om det helt sikkert er noget af en prøvelse for jeg alle.
    Knus og masser af positiv energi fra Anja

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.