Venter ventet og venter på det bliver tirsdag…

Lørdag d. 24-07-2010

Kl. 10.45:
Resten af dagen i går og natten er gået fint. Han begyndte at blive noget tyk igen i går aftes. Så inden vi gik i seng fik han lige en tarm skylning 😉 Det kom der ikke det store ud af og han er stadig stor. Der er mange ting der kan spille ind på den mave, en faktor mere er om han får nok væske. Han får jo noget specielt modermælkserstatning og der er væsken trukket ud så der er mere næring pr. 100 ml. Og han har sovet lidt mere end han plejer og derfor ikke fået så meget væske gennem munden som han plejer. Så nu kan de være han stadig skal forsætte med det mad han plejer men så have 20 ml mere oveni af alm. modermælkserstatning for at han får væske.

Zander er stadig på lang tube cpap.

Infektionstallene er stadig på vej ned 🙂 🙂 🙂 I dag er den nede på 9 😀 og temperaturen er også nede. Faktisk ”kun” den mave der driller og kan sætte os lidt tilbage ind i mellem. Nu skal tiden bare gå så det kan blive tirsdag og vi kan få lille Zander ovenpå igen og på cpap igen derefter. Og så må vi se hvad der ellers sker.

Kl. 19.50:
Så er denne dag også snart gået, og vi kommer tættere og tættere på tirsdag. Zander er stadig på lang tube cpap og har det rigtig godt. Han er lige kommet af med en ordentlig afføring, han havde en rigtig stor mave og de begyndte at blive lidt nervøse for om han ville få en tur ligesom i går når han skulle tømme maven. Det fik han heldigvis ikke. Han kom let og elegant af med det. Med lidt hjælp fra picolondråber som han også har fået tidligere. Man kan næsten sætte uret efter det, 2 timer efter han har fået dem skider han i stor stil 😉 I dag har det heller ikke generet ham inden, han tog sig en ordentlig skaber inden hvor han slet ikke virkede generet af den store mave. Så vi tager alle de positive ting vi kan, for så kan de være de hurtigere vil tage tuben op når Zander er kommet sig oven på undersøgelsen han skal have tirsdag.

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.