Venter og venter.

Mandag d. 26-07-2010

Kl. 14.30:
Zander kom på lang tube cpap igen her i morges, det gik også fint indtil han fik endnu en mave tur. De gør ham fuldstændig udmattet og han bliver nød til at komme tilbage på respiratoren. Nu tror jeg han bliver der indtil han er ovenpå igen efter undersøgelsen der skal laves i morgen.

Vi har også snakket om nu at mave bøvlet er tiltaget siden han kom ud af fentanylen og blev øget i morfinen. Nu prøver de så noget andet mad og noget mere movicol (til maven). Samtidig begynder de at trappe ud af morfinen. Så håber vi det hjælper på afføringen, som også er begyndt at være hård.

Der er ikke så meget at opdatere omkring. Håber at de næste dage hvor han alligevel er påvirket efter undersøgelsen vil få hans mave til at opføre sig ordentlig så vi kan komme videre. Men tør hverken at tro eller håbe noget mere.

Kl. 20.00:
Ja der er ikke sket det helt vilde her i eftermiddag og aften. De har luftet lidt ud 😉 Sat et kateter op i Zander’ bag og på den måde hjælpe ham af med noget luft. Men maven er ikke blevet meget mindre af den grund. Her til aften kom der en børnelæge, hun var rigtig sød og kom med nogle gode forslag. Men hun ville ikke foreslå og ændre noget endnu, men diktere det og så kunne de se til stuegang i morgen om det var en mulighed. I dag har de nemlig øget movicol til gange 2 i stedet for gange 1. Og det skal vi lige se først om det hjælper for ikke at øge for mange ting. Men hendes forslag var at give noget pr. sonde som skulle hjælpe med at opbygge tarmfloraen igen for den er sikkert blevet ødelagt godt og grundigt af alt den antibiotika. Når det sker kommer der flere af dem der danner gas og på den måde driller. Der kan godt gå rigtig lang tid før tarmfloraen er god igen hvis man ikke hjælper den på vej. Og det morfin gør det jo så heller ikke bedre.

Vi venter bare på det bliver tirsdag så vi kan komme videre og så ser vi frem til den mave arter sig.

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.