Torsdag d. 29-07-2010
Kl. 14.40:
Ja der bliver ikke opdateret så meget og så ofte. Men sådan er det jo når det er nogle stille dage 😉 Zander kom af med en masse afføring i nat uden problemer 🙂 Nu begynder maven at blive lidt stor igen og han har lige haft noget formet afføring så nu skal han nok øges i movicol. Undersøgelsen af tarmene bliver fortaget på mandag, med en kikkert. Det bliver spændende om den viser noget. Lige nu fokuserer de på maven og bagefter lungerne for ikke at blande tingene sammen og køre Zander træt. De kunne se på røntgen i dag at der begynder at sætte sig lidt væske på venstre lunge så nu trækker de ham lidt i væske. Han har også taget godt på her de sidste dage og nu han ikke bevæger sig sådan osv. så sætter væsken sig de forkerte steder.
De er også begyndt at trappe ud af morfinen, så håber vi det også hjælper på maven 🙂
Ellers er der vist ikke så meget at opdatere på. Vi venter på det bliver mandag nu 😉
Kære alle 3.
Det bliver helt sikkert spændende hvad den undersøgelse mandag siger. Godt at det går stille og roligt ude hos Jer selvom jeg godt ved at tiden føles lang. Kan slet ikke forstå at vi har været heroppe i sommerhuset i 3 uger og slet ikke at ferien nu meget snart er slut. Hav det rigtig godt alle 3.
Knus fra os begge. Moster Lisbeth
Hej 🙂
Jeg er da bare glad for, at der ikke er det helt vilde at læse om herinde. Det betyder jo, at der ikke er drama på I, men at Zander kommer sig stille og roligt 😮
Det er dæleme dejligt – håber sørme i snart får vished om der er noget den drillemave 😉
Kram fra Helle