Torsdag d. 09-09-2010
Kl. 19.55:
Ja jeg er noget rundt på gulvet. Laver en masse, skubber nok tingene lidt på afstand. Eller rettere, meget af det der er sket er noget der skal gøres. I går kom præsten om formiddagen og så skulle vi til blomsterhandleren og bagefter kirkegården hvor vi skulle finde et urnested til vores dejlige dreng. I dag har vi så fået bestilt sten og været ved bedemanden for at hente Zander lille fine kiste. I eftermiddags var vi i Skejby for selv at hente Zander og køre ham til kapellet i Viborg. En tur vi var helt sikker på vi selv skulle tage. Hvem ellers skulle køre ham ”hjem”.
Han så bare så fin ud, og de havde klædt ham pænt på efter obduktionen. Han lignede sig selv, var faktisk pænere i dag end da vi så ham i tirsdags. For hver gang man ser ham, ser han mere fredfyldt ud. Det lignede bare han lå og sov fredfyldt i kisten. Det er uvirkeligt man aldrig skal se ham mere. Da jeg lige skrev ordet aldrig gøs det helt, troede jeg aldrig jeg skulle skrive. Vi skal aldrig se Zander igen 🙁 Det er uvirkelig.
Herhjemme har jeg ikke rigtig reageret endnu. Har det virkelig skidt med det. Jeg har det skidt med jeg ikke har grædt mere end jeg har. Der er mange tanker i hovedet, både over tabet af lille Zander og over måden man reagere på. Ved godt man sørger forskelligt. Og ingen af måderne er forkert, men jeg savner ham så forfærdelig meget. Måske det ikke rigtig er gået op for mig endnu hvad der er sket.
Reaktionen skal nok komme, når alle de praktiske gøremål er ovre og der kommer ro på. Når det begynder at gå op for mig jeg ikke skal holde Zander i mine arme mere og aldrig se ham igen – i live. At jeg kun har minderne om ham. Det er ikke til at sige hvorfor vi reagere som netop den måde vi gør. Der er heller ikke her nogen facitliste på hvad der rigtig. Det fik tit af vide på Skejby, der er ikke nogen facitliste de kunne slå op i. Det ville nu flere gange være rart.
Vi har nok været gode til at bearbejde de ting der sket i de 10 mdr. Snakket godt med sygeplejerskerne og vendt op og nedturene med dem. Specielt vores kontaktsygeplejerske. Jeg har nok også reageret når jeg har haft brug for det. Grædt når jeg havde brug for det, raset når jeg har været gal og vist glæde når der har været glæde. Fået skrevet ned hvad der er sket og hvad jeg har følt. Så det har ikke kun været for jeres skyld jeg har skrevet, nu kan jeg nok mærke det har gjort godt. Jeg er ulykkelig over hvad der er sket og savner ham utrolig meget. Savner hans bløde berøring på min kind når han rakte hånden ud efter mig. Han smil når man bare kiggede på ham. Savner at se ham udvikle sig og udforske nye ting.
Du er simpelthen den bedste mor jeg nogensinde har hørt om, dine ord om dine elskede søn er virkelig smukke!
Jeg syntes det er dybt tragisk at du skal miste dit barn, det er der ingen der fortjener – men jeg har ikke behøvet at læse mange af dine indlæg før det er åbenlyst hvor højt elsket han var og er, og jeg tror virkelig at han har oplevet alt den lykke han har kunne rumme i den tid han har været hos dig. Jeg kan godt forstå du er rundt på gulvet, din krop arbejder jo på at hele den største sorg det er at miste noget så kært. Jeg tror også du er meget taknemmelig over at have oplevet at blive mor til så dejlig en dreng og der er heldigvis aldrig nogle der kan tage de fantasiske minder du har om din søn fra dig. Han har fundet den bedste plads i jorden for ham, nemlig i jeres hjerter og jeg er helt sikker på at han er et sted nu som er helt perfekt og fredfyldt.
Jeg håber I får en smuk dag på lørdag.
Mange varme tanker og et håb om et lykkeligt liv fremover for dig og din mand.
Laura
Man bliver så rørt af dine ord Tanja. du er virkelig sej. du er en fantastisk mor. I reagere som i nu gør, og det skal du ikke have det skidt med. som du siger, har der været så mange ting de sidste 9 mdr at du har vendt og drejet hvert enkelt ting, med dig selv, med din famile, med mads og personalet på sygehuset. du har grædt, du har leet, været rasende, lykkelig, glad og ked. du har været igennem hele følelsesregisteret et utal af gange. at i reagere som i nu gør pt, er bare et tegn på i tager det hele pænt og roligt og er go til at forholde jer til situationen. Selvfølgelig vil du/i sikkert ende med at reagere anderledes og mere voldsomt end nu, når tiden er til det. for man kan ik andet når savnet til ens lille dreng hober sig op og tar over. det er fuldt forståeligt.
Jeg ved du ikke skriver herinde for at gøre os andre opdateret, og det er en super god måde for dig/jer at komme ud med mange af de følelser i sidder inde med. men vi lytter, vi læser og vi følger med. os selvom Zander ik længere er fysisk i blandt os, vil han jo altid være her. hans ånd er her og vil altid være din/jeres lille elskede og glade søn.
I skal nok komme igennem denne svære tid, for i ER stærke. i har i den tid oplevet så mange ting. gode, dårlige, triste lykkelige og nu tragisk. men i er stærke sammen. for det at komme videre betyder ik at i glemmer ham. tværdigmod. i gør ham en endnu gladere dreng hvor han end er, som kun ville ønske hans forældre var glade og lykkelige. Han kunne ik få bedre forældre end jer.
Og bare rolig tanja, der skal nok komme en dag du kan holde om ham igen, se hans dejlige smil, mærke hans bløde hud. den dag skal nok komme.
Ha en god dag lørdag. ville så gerne komme, men kan ikke nå det, havde tjekket op på det hele.
— Mine allerbedste tanker går til dig og alle dine kære
Zander ligger så smukt og sover – Hvil i fred smukke dreng.
Åhh, hvor har jeg dog grædt på jeres vegne. Har jo fulgt med på sidelinjen og var helt overbevist om, at i nok skulle få jeres dreng med hjem i live. Han var jo sådan et stærkt lille menneske. <3
Vil bare lige sige, at jeg tænker på jer og synes i har klaret og stadig klare det hele så flot og tror også, at det er godt du får skrevet ned og deler dine tanker og ja, reaktionen kommer jo nok, på et tidspunkt. ;-(
Hvil i fred, mukke lille Zander og de bedste tanker og knus til jer forældre.
Cia/ Buffy1 fra Dec gruppen på MM
Käre Tanja og Mads
Zander var utrolig lykkelig lottet at blive födt med jer to som foräldre. Kärligheden lyser ud af hvert et ord i hele denne dagbog. Hele fölelsesregistret har I gennemgået flere gange fra den störste gläde til den dybeste fortvivlelse og mange mange er vi som har fulgt / fölger med jer på alle turene op og ned og det vil jeg/ vi blive ved med at göre. Jeg er aldrig längre end en telefon samtale eller et mail väk.
MASSER AF KNUS OG TANKER Moster Dorte
Hej begge to.
Hvor er det ganske forfaerdeligt at sidde her, paa den anden side af jorden, og faa at vide hvad der er sket 🙁 Vi er saa magtesloese, og ville oenske vi kunne vaere der for jer…
Vi foeler saa meget med jer, jeres lange og seje kamp for Zander. Zanders kamp til det sidste.
Hvor virker det uretfaerdigt.
Det er et umaade stort, men ufatteligt godhjertet, valg I har truffet.
Ville oenske vi kunne deltage paa loerdag, er virkelig ked af at jeg/vi ikke kan vaere der for jer.
Vi vil altid vaere her for jer…
Alle vores tanker og medfoelelse sender vi til jer!
Knus fra Louise og Palle
Kæreste Tanja og Mads.
Har fulgt med i dine beretninger og har siden i mandags haft Jer i tankerne mange gange. Sidder nu her på arbejde og skal ikke passe Zander, som det jo så ofte har været tilfældet – og hvor er det underligt….På sin vis uendeligt trist og ufatteligt tomt, men samtidig også utroligt befriende. Befriende på den måde, at Zander ikke længere lider og kæmper og bliver ked af det. Jeg er overbevist om, at Zander ligenu leger med alle sine fantastiske bamser og uro´er og smiler ned til os fra engeles sky.
Der er ingen tvivl om, at I som forældre ligenu gennemlever det værste mareridt, man kan forestille sig, men jeg er overbevist I kommer styrket ud på den anden side. I besidder en umenneskelig styrke og et overskud, som jeg gang på gang har været vidne til mens I befandt her på Intensiv.
Jeg vil blot med denne korte hilsen sige, at I har været et fantastisk bekendtskab og jeg vil aldrig glemme Jer eller Jeres vidunderlige Zander…
Ved med sikkerhed, at mine tanker vil gå til Jer på lørdag- håber I får en smuk dag.
Knus fra Jannie K. ( Intensiv afsnit 10, Skejby)
Må jeg kondolerer og hvor gør det mig ondt med Zander. Er helt kvalt af gråd over at have læst om jeres fantastiske søn.
Jeg kan simpelthen ikke sætte ord på mine tanker og følelser for jeres situation men mine tanker går til jer og specielt i morgen hvor i skal igennem den værst tænkelige dage som jeg håber blir smuk for jer.
Knus Tina ( Min mave – Nov 09 )
Årh Tanja.
Hvor jeg dog føler med dig. Det er så hårdt og ondt, det du nu må gennemleve. Mit værste mareridt er blevet din virkelighed, og jeg ville sådan ønske at tingene så anderledes ud.
Jeg må endnu en gang beundre din helt utrolige evne, til at få alt det svære skrevet ned her på siden . Det er fantastisk hvad du formår, du er så sej en kvinde. Jeg er glad for, at jeg lærte dig at kende, også selv om det har gjort rigtig ondt, at følge med i dit og Zanders liv. Du har været god til at græde, rase, og juble igennem hele det lange forløb. Bliv ved med det, så følelserne ikke bliver til en hård klump indeni. Jeg synes det er så flot en gestus, at i formåede at hente jeres lille dreng i Skejby, og selv køre ham hjem til Viborg. Jeg kan kun gisne om, hvordan den køretur må have føltes 🙁
Jeg vil helt sikkert sende mange tanker til jer i morgen, når i skal sige at sidste farvel til jeres lille tapre supermand Zander. Håber i får en smuk og minderig afsked med ham.
Kram fra Helle