Savner dit smil

Søndag d. 14-11-2010

Zander jeg savner dig. De sidste dage har været hårde, troede jeg var ved at få det lidt nemmere. Men men men sådan er det ikke, tvært imod. Syntes det er rigtig hårdt lige i tiden og igen græder jeg flere gange om dagen. Kan næsten ikke tænke på dig uden at få tåre i øjnene. Jeg elsker at tænke på dig, også selvom det er så hårdt. Men vil ikke undvære det. Tanken om vi aldrig skal se eller røre dig igen er stadig utrolig hård og uvirkelig. På en måde er det ikke rigtig gået op for os endnu, men så alligevel…. Det er så svært at beskrive hvad det er vi føler, men vi er sikker på du ved det lille skat.

Savner dit smil og det dejlige blik du kunne have i øjnene. Ville ønske du var her hos os og kunne nyde sådan en gråvejrsdag indenfor sammen med os foran brændeovnen. I stedet sidder jeg selv og nyder varmen og tænker på dig elskede Zander. Der er altid et billede af dig for øjnene af mig. Hvor er du en dejlig dreng og hvor er det bare uforståeligt at du ikke er her mere og vi aldrig mere skal se og røre dig. Bliver det nogensinde nemmere og bliver man mon lykkelig igen??? Lige nu tror jeg det ikke, uanset hvad folk siger.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.