Mandag d. 06-12-2010
Elskede Zander. I dag er det 3 måneder siden du blev revet fra os og det værste i vores liv skete. Her er så tomt og livsglæden er væk. Du er så savnet lille skat, du var så glad en dreng. En dreng som altid vil være i vores hjerter og altid vil være savnet. Det er stadig ubeskrivelig svært at tænke på de dejlige stunder vi har haft. Men det er også hårdt at tænke på alt det vi har udsat dig for i dit alt for korte liv. Det er hårdt at tænke på de gange du havde rigtig skidt, f.eks. lige efter operationerne når du lå med alle slangerne. Men også de gange hvor du havde ondt eller var ked af det uden man rigtig kunne finde ud af hvad der var i vejen. Men tankerne omkring dine smil, din glæde i dine øjne når du fik øje på os og generelt dit meget opmærksomme blik er nok det hårdeste at tænke på. Du ville livet og vi ville ønske du kunne få lov at opleve det. Men nu sidder man i stedet med et enormt savn og mange tanker omkring det hele og om man nogen sinde kommer oven vande igen.
I denne svære juletid
Tager savnet rigtig bid
Sorgen er en smerte
Der gnaver sig ind i hjertet
Gnaver dybere og dybere
Og tankerne flyver
Zander du er en engel
Nu vores skytsengel
Du vil altid være i vor hjerter
Og alt det vi lærte
Du er vores elskede søn
Og du er billedskøn
Zander du er elsket og savnet
MASSER af knus o tanker til jer. Ved dette er endnu en meget svär dag for jer.
Moster Dorte
Kære Tanja og Mads, hvor er det bare smukt skrevet. Zander var heldig at få jer til forældre også selvom det kun var for en kort tid, for intet barn har fået så meget kærlighed på 10 måneder som han fik.
Knus Ninna