Torsdag d. 27-01-2011
I dag skulle vi til en lægesamtale ude i Skejby. Hvad samtalen drejede sig om viste vi egentlig ikke, men til den skulle vi da. Vi var der til tiden og satte os ind i venteværelset, hvor der slet ikke er plads nok. Der er specielt ikke plads nok når man tænker på afdelingen størrelse og de var noget forsinket. Vores tålmodighed var lige ved at slippe op da de langt om længe kom og hentede os, en time efter vores planlagte tid. Vi havde ingen ide om hvad snakken skulle dreje sig om, for vi ved der er lægesamtaler senere i følge planen for tvillingegravide. Men samtalen drejede sig om hvordan vi havde det og om jeg var okay osv. Troede så måske vi skulle snakke den plan igennem vi havde fået på papir men nej. Vi fik lige vendt det at jeg vil have kejsersnit, men det var kun fordi vi selv nævnte det. Men ellers er det en samtale jeg tænker godt kunne have ventet til den tid vi har efter vi har været til misdannelses scanning. Så lidt spild af tid var det, men vi viste jo ikke hvad vi skulle og nu har vi så set den afdeling. 😉
Om en uge gælder det den 1. hjertescanning. I dag fik vi af vide at de hjertefejl Zander havde ikke kan ses på den tidlige her, men man kan se de alvorligste. Da han sagde det tænkte jeg ”ja ja, men Zander’ var alligevel så alvorlig at han døde af det”, men jeg ved jo at han mente det godt og man kan f.eks. se om der er 4 hjertekamre som der skal være og man kan se noget af blodgennemstrømningen. Men lige nu er jeg nok mest nervøs for om de begge er i live endnu, ikke så meget om de fejler noget. – FOR DET GØR DE IKKE.
Zander er med os hele vejen det er jeg sikker på. Elsker og savner ham utrolig meget.