Zander.dk En blog om Zander og hans hjertefejl

6apr/114

Scanning fredag, sorg weekend og kærlighed til tøserne :)

Onsdag d. 06-04-2011

I fredags var jeg i Skejby for at blive scannet og i weekenden har vi været på sorgweekend med hjerteforeningens børneklub.

Scanningen i fredags gik rigtig godt, de skulle tjekke vægten på de små tøser og min livmoderhals. Begge dele er cirka mål. Livmoderhalsens længde kan også svinge alt efter hvem der lige måler og hvor meget jeg har lavet.
Tøserne havde det fint og vokser heldigvis stadig som de skal. De følges også stadig fint ad, der var kun 6 grams forskel. – så det er rigtig dejligt.
Livmoderhalsen var også fin lang, den var uændret i forhold til sidste måling så det var rigtig dejligt. Så nu er planen at den ikke skal måles mere medmindre de har en mistanke om den kan være blevet for kort af en eller anden grund. Så dejligt det er så fint, nu håber jeg bare at jeg går længe endnu inden jeg føder. Så de kan blive store og stærke de to tøser. Det er kun mig der bliver mere og mere besværet, men skidt, bare de har det godt inde i maven og bliver store til de kommer ud i denne verden.

Sorg weekenden med hjerteforeningens børneklub gik rigtig godt. Lige nu er det stadig svært at huske det hele, men håber der kommer lidt hen af vejen som man får tænkt over weekenden. Tingene skal som regel lige lidt på afstand inden man kan huske de forskellige ting.
Vi snakkede om da vi kørte derned tidligt lørdag morgen at det nok blev en lang dag, for vi var kun 2 par hvor sådan en weekend normalt er med 4 hold forældre. Men da dagen var gået var tiden alligevel fløjet af sted. Vi snakkede om at det var utroligt der var tid til 4 par, for vi havde brugt tiden fuldt ud. Det der nok var en fordel ved vi kun var 2 par var at vi kunne fortælle hele historien (det vi nu kan huske når man sidder der), vi kunne komme med indskydelser når vi kom i tanke om nogle ting og lige havde nogle spørgsmål. Vi ”kendte” det andet hold forældre, men det gjorde ikke noget. Vi kendte jo ikke deres historie som sådan. Men det kom vi til og det var rart at høre om hvordan de har det nu og se vi ikke er de eneste der har det hårdt. – selvom vi godt ved vi ikke er de eneste, snakker jo også med andre der har mistet deres barn.
Søndag gik formiddagen mest med at snakke om de positive minder, hvor lørdag mest havde været om sygdomsforløbet. Det var rigtig rart at få vendt de positive minder. Søndagen gik også med at vi snakkede om sorg og hvad det er og hvilke faser der er. Selvom der ikke er en bestemt måde at sørge på, så er der faser. Men selvom man er komme til f.eks. 3. fase kan man godt ske at komme tilbage til 1. Vi blev også gjort opmærksomme på at ingen kan fortælle os om vi gør det rigtige, om vi sørger rigtig. – for der er kun én rigtig måde og det er den der virker for os.
Vi fik også snakket om det at dyrke sorgen, og det gør vi ikke. Det kan man ikke, for man er i sorgen og det er ikke noget nogen ønsker sig. Man er ikke i en sorg hvis man kan undgå det, så man dyrker det ikke – for man vi jo gerne ud. Selvom man går i sorg i mange år (for det gør man) så er det ikke ens betydende med at man har en depression. Der er meget forskel på de to ting.
Vi snakkede også om de tanker man kan få som forældre til en engel. F.eks. at man nogle gange kan tænke ”Ej nu må jeg hellere holde mund, nu vil de ikke høre mere om Zander, sorg osv.”.  Eller tænker ”Ej må hellere holde mund, de tror ikke jeg er rigtig klog”, ”gad vide om de tænker det ikke er gået op for os han er død nu vi snakker så meget om ham og snakker om ham som om han er her”. Vi skal droppe de tanker. For kan folk ikke holde ud at høre om Zander og vores sorg så er de ikke rigtige venner eller nogen der virkelig er der for os. Dem der virkelig er der for os vil forstå hvad vi gennemgår og give os plads og rum.

Vi fik også nogle papirer af ham psykologen der var med, omkring sorg. Der var specielt nogle ting vi blev glade for, for det var noget af det man ikke kan sætte ord på.

Der er blandt andet nævnt ”Indkapslet sorg” – ”klare det fint”, men føler ingen glæde, er angst og oplever ensomhed. Det var en af de ting vi bed mærke i, for sådan har man det til tider.

Der er også et ark som beskriver nogle af de almindeligste sorgreaktioner, den har taget udgangspunkt i børn men kan også sagtens overføres til voksne.

  • Angst
  • Stærke minder
  • Søvnforstyrrelser
  • Tristhed, længsel og savn
  • Vrede
  • Skyld og selvbebrejdelse

Disse er også mulige reaktioner

  • Social tilbagetrækning
  • Personlighedsforandringer
  • Fremtidspessimisme
  • Spekulationer over årsag og mening

De ovennævnte er er et udpluk af de ting der var på arket, har taget dem med som vi selv har følt og stadig føler. Nu er der bare kommet ord på og det har vi manglet ind i mellem.
Der er også et ark med stikord over eftervirkninger, og der er nu pludselig sat ord på nogle af tingene. Man har nok vist det et eller andet sted men ikke villet/turde sætte ord på fordi man ikke ville lyde sær eller hysterisk. Men nu kan vi se at det er normalt i den situation vi står i.

  • Øget sårbarhed
  • Tanker, der trænger sig på. F.eks. hvis man er ved at pudse vinduer og pludselig står man og tænker på sin dejlige søn.
  • Selvbebrejdelse
  • Irritabel – vred
  • Tristhed
  • Søvnvanskeligheder
  • Koncentrationsbesvær
  • Værdiændring

Jeg har taget alle med, for har faktisk alle punkterne af eftervirkning i en eller anden grad. Nogle er der ind i mellem og andre der mere eller mindre hele tiden. En af punkterne der er der hele tiden og altid vil være der er Værdiændring. Man begynder at sætte pris på nogle andre ting end man gjorde tidligere, og man prioriterer anderledes.
Der er også beskrevet egenomsorg, men det vil jeg ikke komme mere ind på her. Men det er helt sikkert noget vi kan bruge. Vi kan lige tage arket frem og se hvad vi kan gøre for at hjælpe os selv her i sorgen og når vi får det svært.

Det var lidt om de ting vi oplevede i sorg weekenden. Det er rart at få sat ord på så man kan fortælle omverdenen hvordan man har det. For det er rigtig svært. Til tider følelse det nemlig som om omverden forventer vi også er kommet videre. Nu er det jo længe siden i nogens øjne. Men for os er det stadig som om det var i går, og for hver dag der går vokser savnet. Savnet kan/er lige så hårdt som sorgen er. Ingen af delene vil forsvinde og savnet vil ikke blive mindre. Men vi lærer nok en dag at leve med den.
Der er stadig en tanke i mit hoved som jeg håber at få svar på en dag, og det er om man nogensinde kommer til at føle glæde og oprigtig lykke igen ??? Glæden kan man mærke ind i mellem nu der er to små tøser på vej. Jeg håber at lykken også vil komme når de bliver født. Men derfor er Zander stadig en del af os og vil være en del af vores liv på den måde vi bestemmer os for. Sorgen kan ske at blive mindre når tøserne er her, men det vil sikkert gøre savnet til Zander endnu større. Zander elsker vi af hele vores hjerte, og i det hjerte skal der nu også være plads til to piger. Det er vi sikker på der også nok skal blive. Pigerne vil få en masse kærlighed fra os, samtidig med de også vil få fra deres storebror i himlen. En storebror der aldrig skal lægges skjul på de har, en storebror de kan betro sig. – han vil ikke svare dem, men han vil lytte og trøste på den måde han kan. Pigerne skal også kende hele forløbet med Zander når tiden er inde. De er alle 3 vores børn og kærlighed skal de alle 3 få. Kærligheden til pigerne er allerede på vej, kærligheden til dem vokser for hver dag der går. Det er svært at beskrive, men sikkert også svært at forstå. For der er mange følelser på én gang, og svært at forstå man kan rumme så mange forskellige følelser på en gang. Men det kan man, det prøver vi nu. Vi har følelserne

  • Sorg
  • Savn
  • Tristhed (samt flere af de tidligere nævnte)
  • Kærlighed
  • Glæde

Nu jeg skriver dem kan jeg godt se det virker meget underligt. Men jeg kan også godt se hvorfor jeg nogen gange er ved at gå ud af mit gode skind i frustration over jeg ikke kan finde ud af præcis hvad jeg føler, når det er blanding det hele.

Hvis i læste alt det ovennævnte vil jeg sige flot klaret 😉 Det er noget af en smører at læse, men I kan nu læse lidt om hvad der sker i sådan en sorgproces. Hvor lang tid der går inden vi er, næsten, som før vi mistede Zander vides ikke. – kun tiden kan vise det. Vi bliver aldrig 100% som før.

Kommentarer (4) Trackbacks (0)
  1. Hej Tanja

    Det kunne ikke være skrevet bedre, og selvfølgelig orker vi at læse det hele. Det er sådan i føler og det er sådan i har det og når man ved det, er det meget nemmere selv at forholde sig til det der er sket.

    Kan se at vi fik næsten det samme ud af sorgweekenden, og som du selv skriver så kommer der mere og mere frem for hver dag der går.

    Vi bliver aldrig som før vi mistede igen, det kan ikke lade sig gøre. Det har ændret vores liv for altid, men jeg håber også at vi en dag kan sætte os og sige, i dag er jeg rigtig glad og lykkelig.

    Smukke ord fra to smukke forældre der elsker deres børn ubeskriveligt.

    Knus Ninna

  2. Hejsa Søde

    Godt at høre at tøserne trives derinde og at kroppen også samarbejder så de kan få et langt og godt ophold derinde 🙂

    Det er dejligt at høre at I havde en god oplevelse på sorgweekenden. Det må også være rart at få talt det hele igennem med andre som står i samme situation, men også med en professionel som kan give jer nogle redskaber, som I kan arbejde med. Men også hjælpe med at sætte ord på alle de følelser og tanker som fare rundt i hovedet på jer.

    Det må jo være et følelsesmæssigt kaos der hersker inde i jer. I skal stille og roligt arbejde jer igennem sorgprocessen, samtidig med at I skal finde glæde og kærlighed til de 2 dejlige tøser der ligger og hygger inde i maven. Kan kun forestille mig at det kan være en ganske hård proces. Men jeg er nu ikke i tvivl om I nok skal klare det 🙂

    Og nej I bliver aldrig helt de samme igen, som I var før Zander døde. Men det kan man heller ikke forvente. Ikke med det I har været igennem.

    Knus
    Charlotte

  3. Hej Tanja.

    Jeg har nu læst hele “smøren” 2 gange, fordi første gang rørte dine ord mig så dybt, at jeg blev nødt til at lukke siden ned. Jeg har simpelthen så ondt af jer. Jeg synes det er så forfærdeligt, at i ikke kunne beholde jeres lille hjertedreng 🙁

    Jeg ved jo hvor meget han kæmpede – og hans forældre ligeså. Jeg kan næsten ikke holde ud, at tænke på hvor ond en tid i har været igennem – og stadig gennemlever. Men jeg kan dog glæde mig over, at i har haft en god sorgweekend. At i har fået sat ord på, hvordan i føler, og at i har fået noget at arbejde videre med. For videre skal i jo, ikke mindst på grund af de to små prinsesser i maven. Uha det må godt nok være svært at skulle glæde sig, samtidig med at i er ved at gå til af sorg, og længsel efter Zander 🙁

    Hvor er det dejligt, at pigerne trives og vokser som de skal. Super 🙂 🙂 🙂

    Nej man bliver aldrig den samme som før lynet slog ned, det er der intet underligt i. Kram……

    Helle

  4. Hej käre Tanja

    Forstår o orker virklig at läse ALT du skriver. Det er dejligt at höre at I synes I havde en givende weekend og fik nogle redskab som I kan bruge i fremtiden osse. Nej I kommer aldrig at blive de samme mennesker som inden I mistede jeres elskede Supermand MEN er dag vil I igen kunne föle virklig gläde og lykke men altid med sorgen i hjertet over at Zander ikke fik lov at opleve det sammen med jer.

    MASSER AF KÄRLIGE TANKER OG KNUS Moster Dorte


Skriv et svar

Ingen trackbacks endnu.