1 måned er gået.

Søndag d. 14-08-2011

Ja så er Liv og Eva allerede en måned gammel, den første måned er bare fløjen af sted. Det kan også ses her på siden, her bliver (desværre) ikke skrevet så meget her mere for tiden flyver bare af sted og når der endelig er lidt ro er det ikke lige computeren der bliver tændt.

Men her går det stadig godt med pigerne, de trives det er der i hvert fald ikke tvivl om mere. Vores egen sundhedsplejerske har været her nu og hun var helt tilfreds med pigerne 🙂 De tager begge super flot på og trives. De vejede den dag 4150 og 4300 (Liv og Eva), så de havde på 15 dage taget 1100 og 900 g på.
Vi har nu fået den erfaring at man ikke kan være alene med dem om aftenen. Det kan vi ikke fordi de er så tryghedssøgende der begge to at de gerne vil ligge i armene eller på vores bryst og en kan ikke have dem begge. Nu har jeg prøvet at være alene med dem 2 gange og det ender i skrig og skrål, det resultere i at de bliver mere sultne, jeg stresser så der ikke er mælk nok, de bliver ikke mætte skriger endnu mere og vil ligge i arme og sådan forsætter det. Den sidste gange jeg prøvede dette blev de svøbt i hver deres dyne og ”smidt” i vognen og så gik jeg en tur med dem (da jeg viste de var mætte). Klokken var godt nok næsten 21 men det var jeg ligeglad med, jeg skulle have luft og ro i hovedet og tøserne fik slappet lidt af.

I dag har også været en dag med skrig og skrål fra dem begge. En dag hvor man ikke kan finde ud af hvorfor de er kede af det. Vi tænkte ellers i formiddags at det blev en god dag nu de havde sovet godt om natten. De havde kun spist kl. 03.45 og så igen om morgenen kl. 7. Så vi havde fået en god nats søvn. Men sådan skulle det ikke være, de spiste hver anden time og efter hver måltid overgav de sig ikke til søvnen selvom de var trætte. Det tog ca. en time at få dem til at sove og allerede 3 kvarter efter begyndte de at rykke på sig pga. sult. Til sidst var de simpelthen så overtrætte. Kl. 19  lykkes det os at få dem begge til at sove, og sove i sengen og ikke vores arme eller brystkasse. 😉 Der er stadig ro, men de skal nok lige spise engang mere inden natten, men det gør ikke noget nu har vi fået lidt ro i hovedet og ordnet lidt af det vi gerne ville have klaret. – så kan man overskue det lidt igen 🙂

Men udover vi har sådan nogle dage ind i mellem syntes vi faktisk det går godt med dem begge og er nemme. Indtil nu har vi ikke haft store problemer om natten. Vi har haft nogle nætter hvor en af dem syntes hun skulle underholdes 1-1½ time. Men ellers syntes jeg vi har været heldige med nætterne indtil nu, vi ved dog også det hurtigt kan ændre sig men vi nyder det så længe det er sådan. – og håber på vi er så heldige det ikke ændre sig og de forsat vil være nemme om natten, for er så er det nemmere at klare skrige turene.

Ja der var lidt brok denne gang, men det er ærlig snak om hvordan det kan være med tvillinger. Der er evig dårlig samvittighed overfor en af dem, specielt når man er alene med dem. Man vil så gerne være der 110% for dem begge hele tiden men det kan man bare ikke. Og man skal huske også at være der for den der ikke lige græder. Og når de begge er vågne vil man gerne give dem begge den fulde opmærksomhed hele tiden, men det kan man heller ikke. Man giver den ene noget tid med den fulde opmærksomhed og derefter den anden, for til sidst at prøve og dele den ligeligt ved at kigge lidt frem og tilbage.
Når man pusler dem vil man også gerne give opmærksomhed til den man skifter, men det kan heller ikke altid lade sig gøre når der ligger en anden og evt. skriger. Man forsøger så godt man kan. Jeg må indrømme at tanken har strejfet mig om de kan ske at tage skade af at ligge og skrige sådan ind i mellem, men jeg må sige til mig selv at det kan de ikke (og det gør de ikke, andre tvillinger er da normale og har det godt på trods af dette. Jeg er jo ikke den første i denne situation 😉 ).

Zander tænker vi også stadig meget på, savner ham stadig utrolig meget og ville ønske han var her nede og kunne se sine vidunderlige søstre. Sådan er det desværre bare ikke og vi må tænke på vi har 3 vidunderlige børn, og vores søn er i vores hjerter og så kan vi kun fortælle pigerne om den fantastiske storebror de har.