Mandag d. 05-09-2011
Dette er skrevet d. 22-08-2011
Hip hurra for de smarte telefoner man kan få nu om dage 😉 Der gør at jeg ind i mellem kan skrive lidt til hjemmesiden. Det der bliver skrevet er dog skrevet over flere dage, måske uger ind i mellem hihi. For det skrives løbende og kommer så over på min computer og hjemmeside når jeg engang tænder computeren. Den er langt fra tændt hver dag mere. Når der endelig er lidt ro så er det ikke lige den der trækker. Mange ting kan jo også klares fra disse smarte telefoner 🙂
Det går stadig godt med pigerne. Liv skriger stadig meget i perioder og har svært ved at overgive sig til søvnen i dagstimerne. Hun vil helst sove ved os mens vi holder hende stramt/tæt. Om aftenen svøber vi hende i dynen men det er godt nok for varmt om dagen – endnu.
Nu nærmer dagen sig for Zander’ dødsdag sig med hastige skridt. Det kan mærkes på humøret og tankerne. Jeg begynder at få en større frygt for at miste. Den havde jeg også de første måneder efter hans død. Den er der igen nu, og det gælder for både pigerne, Mads og resten af familien. Jeg er glad for barnedåben først er efter den dag for det andet ville have været for hårdt. Det bliver hårdt til dåben, for det er i samme kirke som der Zander blev fremstillet og bisat 🙁 Så det bliver rigtig hårdt da vi ikke har været der siden. Vi vil dog høre præsten om vi kan tage snakken i kirken i stedet for hjemme (den man har inden dåben). Sidst vi hørte var vi nemlig de eneste den dag og så kan snakken jo ligeså godt være herhjemme.
Nu er dagen kommet hvor det er 1 år siden Zander blev en smuk engel. I morgen bliver en hård dag, men dagene her inden er faktisk også rigtig hårde. Der er mange tanker i hovedet på en, både omkring den dag han døde men egentlig også om den dag han blev født, den dag vi fandt ud af han var syg, den dag han fik den første store operation, den dag vi kom hjem med ham og mange mange mange flere dage som bare sidder printet i hovedet på en. Både gode som dårlige dage løber gennem hovedet på en, episoder kommer frem som man egentlig havde ”glemt”/skubbet væk. Tænker på dagene herhjemme med ham, men bestemt også dagene på Skejby. Men vi var jo også på Skejby med ham i halvdelen af hans alt for korte liv.
Alle tankerne kan frembringe tårer. Det siges at ”Tiden læger alle sår”, det glæder jeg mig til sker. – men tror oprigtigt ikke på at det sker. Jeg syntes stadig savnet og sorgen er enorm og jeg tænker stadig dagligt ”hvad kunne Zander nu hvis han var her”, ”hvordan ville han være overfor hans små søstre” osv. Det er stadig rigtig svært at acceptere man ikke kan komme så tit på kirkegården mere, men nu begynder man at glæde sig til man skal derop. I morgen, på årsdagen, skal vi selvfølgelig derop. Vi skal have pigerne med for første gang, og Mads og jeg skal sammen derop for første gang efter pigerne kom til verden :).
I morgen er også dagen hvor pigerne bliver 8 uger, som tiden da alligevel flyver af sted. I nat sov de igennem for første gang. De blev endda vækket fordi mor her ikke kunne holde smerten ud længere, hun havde nemlig ikke sovet så længe af den grund 😉 Men hvor er det skønt hvis det er noget de vil til. Syntes vi er heldige at de vil sove så godt om natten begge to. Håber bare det forsætter sådan, det ville være luksus.
I morgen er første gang jeg skal mødes med den almindelige mødregruppe, jeg var lige ved at melde fra men har valgt at møde op på trods af det er en hård dag. Jeg vil ikke gå glip af den første gang, for det gjorde jeg med Zander og den mødregruppe kom jeg aldrig rigtig ind i. Jeg har dog aftalt med sundhedsplejersken at jeg i morgen fortæller hvordan situationen er for de kan lige så godt få det af vide og det vil være rart sundhedsplejersken som kender historien og os er der. – hun kan også lige hjælpe lidt med pigerne i mens.
Senere vil der også blive lavet en mødregruppe for os med tvillinger, det er dog ikke sikkert de er lige herfra området så det bliver nok ikke så ofte vi ville mødes men rart med sådan en gruppe også for dem kan man dele erfaringer med. Det er nemlig ikke helt det samme at få to små som at få en enkelt af gangen.
Jeg er også rigtig glad for at have kontakt med Ninna som selv har mistet sin fantastiske dreng, men som også har fået en bette i juli. De blandede følelser der kommer er rare at dele med andre i samme situation.
Liv og Eva er nogle fantastiske piger, nu kan man jo slet ikke forestille sig et liv uden de to skønne tøser. – på trods af at deres temperament kan sætte mig på prøve ind i mellem hihi 😉 Vi har 3 fantastiske børn, vi skal bare lære at leve med savnet til vores skønne dreng. Savnet bliver ikke mindre fordi der kommer flere børn, tvært i mod…
Jeg er blevet et år ældre i dag og vil gerne sende en kærlig tanke til jer og jeres smukke lille Zander, for han har bestemt været i mine tanker i dag. <3
Har også bandet lidt meget over den sætning med, at tiden læger alle sår, for den hopper jeg heller ikke på…
Er glad for, at læse, at det går så godt med pigerne 🙂 og håber at i er kommet nogenlunde igennem dagen i dag.
Mange tanker og kram herfra