Liv og Eva har nu fået navne og er tveæggede tvillinger

Fredag d. 23-09-2011

Ja nu er det godt nok ved at være noget tid siden igen, men tiden flyver bare af sted. Der er så mange ting man gerne vil nå, men kun 24 timer i døgnet 😉
Pigerne er okay nemme stadigvæk. De sover heldigvis om natten kun afbrudt af spisning. De er hurtig spisere så det tager ikke så langt tid og de vil gerne sove bagefter uden brok. Det tidspunkt de er mest pyller og ”træls” på er fra sidst på eftermiddagen til de bliver puttet. De vil ikke rigtig tage en bette lur om eftermiddagen, jeg ville gerne de tog 1 times tid så de får hvilet lidt. Men det er bestemt til at holde ud, men nu får vi også vores nattesøvn og det betyder bare rigtig meget 🙂

Nu har vi fået resultatet af dna testen om Liv og Eva er enæggede eller tveæggede tvillinger. Og de er helt som forventet tveæggede. Det kan man sagtens se og vi har aldrig været i tvivl om det. Både af udsende men også sind. Nu blev der skrevet om træls periode, før var det Liv der var værst med skrigeri men nu har de byttet. Men de gode periode er der mere nu, der får vi rigtig sludret. De vågne perioder er også længere og længere. Nu er det farligt at prale og ved det kan ændre sig fra den ene dag til den anden. Men nu har jeg pralet af nattesøvnen, så kan jeg også skrive at jeg efterhånden kan se en rytme i deres søvn. Det er kun lige der om eftermiddagen jeg kunne tænke mig de tog en bette lur. Men ellers må jeg til og se om jeg kan ændre den om formiddagen. Det kan også være det kommer når de begynder at være længere tid vågne om formiddagen. Nu står vi op omkring kl 7/7.30, er oppe ca 1½ time og så sover de ca 3 timer igen og så sover de jo så ikke nogen ordentlig lur indtil de bliver puttet om aftenen. – kun 10-20 min hist og her, og det gør de så igen bliver hurtig pyller igen. Men jeg syntes de er nogle nemme piger, i starten var det rigtig hårdt og det kan det bestemt stadig være. Men det har virkelig hjulpet at man nu efterhånden kender deres rytme og personligheder. At man kan aflæse deres signaler nogenlunde nu gør også rigtig meget, man slapper mere af så. Den dårlige samvittighed kommer stadig, og sådan vil det nok altid være – jeg skal bare lige lære at leve med det. De har det jo godt pigerne 😀

I søndags fik de så officielt deres navne. Vi var i god tid fra morgnen af, og sad egentlig bare og ventede på vi skulle køre. Vi kom af sted og vi skulle jo noget af en omvej da meget af Viborg midtby var lukket af. Da vi så næsten var ved kirken kommer vi i tanke om vi har glemt dåbskjolen. Så måtte vi vende om og køre den lange vej hjem igen. Så var vi pludselig ikke i så god tid mere, og det hele skulle gå stærkt. Men vi nåede det lige, og de var meget eksemplariske under gudstjenesten. Vi skulle skifte kjole undervejs, det gik så ikke så godt. Vi havde 2 vers af en salme til det og det regnede vi med var nok, det var det dog ikke helt. Vi kunne godt have brugt en hel salme 😉 Eva fik den lige over sig og sløjfen sad der, dog ikke så godt. Resten af dagen gik også godt selvom det ikke var deres normale rytme. De sov ikke som de plejede derfor var jeg meget spændt på natten, men det havde jeg slet ikke haft grund til for de sov igennem 🙂 Det havde de gjort tidligere i et par uger men det gik desværre over  igen, men det er okay så længe de bare vil sove igen bagefter 😉

De vokser også som de skal, de er nogle store piger. 🙂 De blev målt i tirsdags og der var Liv 5700 g og 60 cm, Eva  var 6200 og 59,5 cm. Så de følger deres egne kurver og stadig ”kun” 500 g forskel. Det føles dog som om der er mere forskel når man løfter dem.

Men ellers er det stille og roligt i det lille hjem 🙂 Vi nyder pigerne sammen med de dejlige minder vi har af vores dejlige dreng.

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.