Fredag d. 10-02-2012
Som tiden flyver og alligevel føles det ind i mellem som om tiden står stille. Elsker at lege med tøserne, nyder deres smil og udvikling. Savnet til Zander er der stadig, tænker ofte på hvordan han ville have været og hvordan han ville have haft det hvis han havde været i live nu. Ville han kunne gå, sidde selv, kravle, meget indlagt og mange mange flere spørgsmål dukker op. Svarene kommer aldrig, savnet vil altid være der. Det er svært at sætte ord på, mange tror man er kommet videre, men man er ikke kommet videre. Man har bare lært nu at skjule smerten og savnet, det overskygger ikke kærligheden til Liv og Eva. Man tror ikke det kan lade sig gøre at have så mange forskellige følelser på en gang, men det kan det. Havde nogle sagt det til mig inden ville jeg ikke tro dem og jeg frygtede også under graviditeten at jeg ikke ville række som mor. Den følelse kommer da også ind i mellem, men det er ikke pga. man bærer alle de følelser. Men mere når pigerne er ulykkelige på samme tid og man ikke lige kan være der for dem. Eller når en af dem er i en periode de ikke vil spise.
Liv og Eva trives. De vokser ikke i vægten, ”kun” i længden. Liv er begyndt at trille fra ryg til mave og det gør hun aldrig ligger på ryggen mere anden når hun skal sove. Hun bevæger sig også baglæns og det går stærkt når hun ligger ude på trægulvet. Eva triller ingen steder endnu, kun om på siderne. Hun ”bevæger sig rundt” ved at møve på ryggen. De spiser stor set alt nu, undtagen rugbrødshapsere men det skal nok komme på et tidspunkt. – de har kun fået det tilbudt et par gange. Liv har sovet meget uroligt de sidste 3 nætter, vågnet utrolig mange gange og det har/er rigtig hårdt når man samtidig er meget snottet og har bihulebetændelse. Men nu er mysteriet om hendes pyller om natten vist løst. Der er ved at bryde en tand igennem. Ikke så andre kan se den endnu, men sådan at vi kan når vi får lov at mærke med en finger og hun så åbner munden. Så den er ved at bryde igennem og det er derfor hun har sovet så uroligt. – hun har ellers sovet helt igennem uden en lyd, og det er der håb for snart sker igen 😉 Men så begynder Eva nok, for der er ikke nogen tænder endnu. At Liv har tænder/tand på vej kan også ses på hendes appetit – eller mangel på samme. For hun har ikke villet spise så meget her de sidste par dage. Så håb for mere søvn og mere mad til hende 🙂
Nu vil jeg gå til ro og hvile hovedet. Så jeg kan komme på toppen igen. Ser frem til de næste par weekender i godt selskab. Næste weekend skal vi bl.a. mødes med et hold forældre der mistede deres skønne datter (hjertebarn) her i januar. Håber de kan bruge os i deres sorg, vi er selv stadig i sorg så rart at kunne snakke med dem og vi kan dele ud af vores erfaringer i sorgprocessen. Men vi er jo alle forskellige og sørger forskelligt. Dejligt med kontakt til andre forældre. Er også enormt glad for min kontakt til Ninna, en fantatisk kvinde som altid er det – også selvom hun har det hårdt ind i mellem. Godt man har gode venner og veninder som kontakter en når man ikke selv lige har overskuddet til at opsøge andre mennesker. Nogle forstår de hårde perioder – andre gør ikke.
Kære Tanja.
Din kærlighed til Zander lyser ud af dine tekster. Det gør savnet også, for selvfølgelig savner du ham. Det vil du altid gøre. Du er jo mor til 3 børn, selv om det kun er de 2, du kan kramme fysisk.
Jeg tænker meget på dig (og Mads), for jeg synes simpelthen, det er så uretfærdigt, at I skulle miste jeres søn, og jeg synes, det er skrækkeligt, at Zander kæmpede en så urimelig kamp, som han endte med at tabe.
Som mor kan jeg fornemme en lille flig af den altopslugende sorg, det må være at miste et barn – og så alligevel ikke, for jeg har ikke stået i situationen.
Jeg ved ikke, om mine ord kan trøste bare en lille smule, men jeg er sikker på, at mange ville ønske, de kunne hjælpe jer med at bære lidt af den sorg, I bærer rundt på.
Jeg håber, vi ses i mødregruppen næste gang.
De allerbedste tanker Signe
Hej Tanja.
Selvfølgelig vil savnet til fantastiske Zander altid være der. Han blev helt urimeligt taget fra dig efter en sej kamp for livet. Kan ikke lade være med at tænke på, hvor intenst livet med ham var, og at han fyldte rigtig meget mens han levede. Så er det vist klart for alle, at den bette mand for altid vil mangle i jeres liv.
Jeg må endnu en gang tage hatten af for dig, dit fantastiske menneske 🙂 Hvor er det stort af dig og Mads, at i magter at åbne døren for et forældrepar, som har mistet deres hjertebarn for nyligt. Det viser da, at i er kommet et stykke på vej i livet efter Zander, når i har overskuddet til at vise omsorg for andre, som står i jeres frygtelige situation. Kan forestille mig, at det bliver rigtig hårdt, at skulle forholde sig til deres store sorg. Jeg håber i alle kommer godt gennem weekenden. Kram …..
Dejligt at høre at tvillingerne trives og udvikler sig som de skal 🙂 De er godt nok blevet store, og helt utroligt søøøøde – set på facebook 🙂
Alle gode ønsker – kram Helle