Torsdag d. 07-06-2012
Ja tiden går bestemt ikke langsommere efter man er startet på arbejde igen. Der sker noget hele tiden og man har ikke så meget tid til lige at sidde en halv time og få skrevet sine tanker og følelser ned. Jeg ville gerne jeg havde tiden for det hjælper mig i de svære tider.
Ja nu er jeg startet på arbejde igen, og det er rart at komme i gang igen. Nogle dage er hårdere end andre. Jeg kan godt fornemme mange forventer eller regner med det er helt vildt godt for mig at komme i gang igen, men sådan er virkeligheden ikke hver dag. Det har intet med arbejdspladsen at gøre, det er simpelthen noget med at mit hoved også skal være med. Ikke mindst min krop som en enkelt gang har fortalt mig at nu skal jeg gøre noget. Nogle dage kan jeg også mærke jeg ikke er helt på toppen, det kan jeg på min hukommelse og koncentration. Jeg kan ind imellem have svært ved at holde fokus. Men alt i alt syntes jeg det går okay, og rart at være ude i en hverdag igen. Selvom jeg tit tænker på mine børn og savner dem. Om eftermiddagen og aftenen når der ro på herhjemme kan jeg oftere og oftere mærke at tårerne presser sig på. Dette tegn skal jeg tage lidt alvorligt, for det kan være et tegn på jeg ikke har det helt så godt som jeg umiddelbart tror. Kroppen fortæller ofte en hvordan man har det før hjernen opfanger det.
I dag er Liv for alvor begyndt at kravle, det er lidt svært her på vores trægulv men det er da begyndt at lykkes for hende. Dagplejeren har gulvtæppe og der går det fint. Eva er ikke begyndt endnu, men mon ikke det hurtigt kommer når hun ser Liv kommer rundt omkring. Ingen af dem rejser sig op af ting endnu, men når vi stiller dem så de kan stå og holde ved noget så morer de sig rigtig meget og syntes det er helt fantastisk. I dag fandt de også begge ud af det var helt vildt sjovt at hive strømperne af og så grine vildt når jeg kom for at give dem strømperne på igen. De er snu de tøser, de lærer hurtigt hvordan de lige får opmærksomheden.
Vi har den seneste tid haft en del med at Eva mosler Liv ned og så fjernet Eva fra Liv. Dette uden held og virkning. Det bliver kun værre. Så nu har jeg hørt hvad andre tvillingeforældre gør og de har forsøgt at blande sig udenom og lade som om de ikke lægger mærke til hvad der foregår. Så de selv finder ud af det. Og i dag er det gået fint, Liv har klynket lidt når Eva har gjort noget men det er gået meget hurtig over igen. Man skal dog heller ikke tage fejl af Liv, hun kan også ind imellem være efter Eva og tage hendes legetøj. Men sådan er søskende og vi må give dem lidt plads til selv at finde ud af det, dog med måde 🙂
Det var lidt herfra, kort status i en travl hverdag.
Hej Tanja.
Det er både skidt og godt at have meget om ørerne. Det kender jeg selv til :p
I dag har jeg alenehjemmedag, som er noget jeg ser frem til, og elsker i stor stil. Nogle gange har jeg bare brug for, at være mig selv og være fri for, at skulle opfylde andres behov. Sådan kan man godt have det, uden at skulle føle dårlig samvittighed over det. Tænker lidt at du sørme også må huske, at have alene tid en gang imellem. Det lyder ikke rart, at du begynder at have let til tårer. Tror du har ret i, at kroppen siger fra før fornuften fortæller, at nu er det tid til at trække stikket ud, og passe på sig selv. Jeg vil da nødigt læse, at du er gået ned med posttraumatisk stress. Håber du får bedre tid til, at læsse af her på Zanders side 🙂
Jeg var lige omkring siden her den anden aften, og drømte sødt om dig og tøserne om natten. Jeg tror i holdt fødselsdag for trunterne, og jeg var med til festen – sådan kan det gå, når man læser blogs inden sengetid. He he……
Nå men dejligt er det at Liv og Eva stortrives, og er blevet til et par skønne små piger 🙂 De har nu nået den alder, hvor de rigtigt begynder at blive sjove. Jeg tænker nok du snart har dem begge overalt i huset, og rigtig får hjælp til at rydde op i – og ud af skuffer og skabe 😉
Ja den søskendekærlighed kan godt gå over gevind ind imellem, men godt at i finder ud af det. Stort tillykke forresten med deres 11 måneders fødselsdag i går. Hvor går det dog stærkt, syntes ikke det er ret længe siden, de var nogle små nyfødte størrelser 🙂
Var omkring dagbogen som du førte for 2 år siden, da Zander lige var blevet opereret. Ja så tog man lige en tur tilbage til dengang, hvor der stadig var håb for din lille skat. Fin lille dreng med store opmærksomme , og en smule bekymrede øjne, på billedet klipset på 13.6.2010 Hårdt at tænke på, at han ikke kom med jer hjem – jeg sendte virkelig mange gode tanker og bønner af sted mod Skejby den sommer. Trist at det ikke gik godt 🙁
Nå jeg vil slutte – jeg har gang i et lille hækleprojekt, som jeg har LYST til at færdiggøre 😉 Så jeg vil lave nogle flere hæklede cupcakes til en lille sød pige, som skal overtage Lucas´ legekøkken i weekenden.
Kh. Helle Andreasen