Søndag d. 13-05-2012
Så er hverdagen startet igen og pyh hvor er det hårdt 😉 Det har været en uge med meget blandede følelser, det har været rart at starte på arbejde igen og være en del af en arbejdsplads igen. Men det har også været en uge med dårlig samvittighed og tanker. Tankerne og samvittigheden hænger lidt sammen, for tænker en del på om jeg svigter pigerne, giver dem nok opmærksomhed osv. – Men også overfor Zander. Det virker måske underligt for nogen, men for mig er det noget jeg skal arbejde med. Jeg tænkermeget på hvordan det hele var gået hvis han havde levet endnu, hvad tænker han mon oppe i himlen, kan han tilgive mig at jeg starter en hverdag igen, syntes han det er underligt. Det er meget svært at beskrive, for det er virkelig mange forskellige følelser og de skiftes til at dukke op og nogle af dem er der samtidig. F.eks. er jeg glad for at starte på arbejde igen, være en del af virksomhed igen, udfordres igen på denne måde. – men på den anden side er jeg ked af at starte, for så kan jeg ikke give pigerne så meget opmærksomhed, samt jeg føler jeg sviger Zander. Ja svært at forklare og svært at forstå for dem som ikke har været der.
Men nu jeg er startet kan jeg se min hjerne absolut ikke arbejde i samme tempo som inden jeg gik på barsel. Min hjerne skal vist trænes op igen, for den køre på slow slow slow….. Min hukommelse er heller ikke god, får jeg forklaret noget, skal jeg lige sidde bagefter og gennemtænke det for mig selv igen – og måske lige have det forklaret igen – igen – igen 😉 Håber ikke mine kære kollegaer tror jeg er total dum og ikke fatter en klap af hvad de siger 😉 Jeg håber de forstår og har tålmodigheden i topform 🙂 Jeg syntes selv det er meget pinligt så langsom øverste etage køre, men jeg håber bare på den bliver bedre og bedre samt hurtigere og hurtigere for hver dag jeg der går og jeg bliver udfordret. Selv den mest simple opgave er en udfordring for mig.
I går kunne Zander være blevet 2½ å r og pigerne blev 10 måneder. Vi var i Legoland med mit arbejde og det var en rigtig hyggelig dag og aften på trods af blæsten. Jeg tænkte en del på Zander, og glædede mig over pigernes store dag. For det var/er en stor dag for os. De kunne fejre de 10 måneder, endda i Legoland. Zander blev ikke 10 måneder her hos os. Nogen mener jeg burde kunne slappe af nu, for nu er dagen rundet. Nu må jeg kunne tro på det hele er godt. Men nej det kan jeg ikke. Nogle gange tager jeg mig selv i frygten. – frygten for at miste pigerne pludselig til en eller anden sygdom sidder meget dybt i mig. Jeg må bare lærer at takle det – med tiden. Jeg vil gøre alt for at pigerne ikke skal mærke min frygt for meget, de bliver måske en smule forkælet af deres mor. Men forhåbentlig ikke så meget at det med tiden vil skade dem 😉 Jeg vil forkæle dem på min måde og det jeg kan, for jeg vil nyde at have dem ved mig og jeg gør det fordi jeg kan!!!
Det var lige sidste nyt herfra. Tiden går, pigerne kan snart noget nyt hver uge 😉 De kravler dog ikke – endnu 🙂 Dejlige prinsesser som får mors hjerte til at smelte når de virkelig charmer 😀