Tirsdag d. 31-07-2012
Nu sad jeg lige her i en stille stund og fik lyst til at se lidt billeder af vores dejlige dreng. Her kom jeg også forbi billederne fra hans bisættelse. Jeg kan ikke huske så meget derfra (desværre), jeg kan huske der var mange. Men ikke så mange… Det varmer utrolig meget den dag i dag, at se så mange mødte op. Mange som aldrig mødte Zander mens han var i live. Det gør stadig så ondt i hjertet. Hvis nogle tror vi er vi er kommet videre, så skal de der var med til bisættelsen prøve og tænke tilbage på hvordan de tror vi havde det dan dag. – for sådan har vi det stadig. Liv og Eva spreder glæde og viser livet er værd at leve. Men derfor kan man godt savne og ville ønske nogle ting var anderledes. Det er en laaaang og sej proces at bearbejde det at miste et barn. Selvom Zander var alvorligt syg, var det stadig uventet.
En dag håber jeg at have overskuddet til at hjælpe andre. Det har jeg ikke som det er nu, men om nogle år håber jeg at kunne være kontaktperson for forældre der har hjertebørn. – enden i live eller i himlen. Jeg har nemlig selv været (og er) utrolig glad for den kontakt jeg har til andre mødre, specielt 2 har en særlig plads i mig hjerte.
Man glemmer ofte at sige tak til alle dem der er der for en. De små ting betyder meget. Vi er desværre heller ikke selv gode til at sige tak, men det er hvad vi ofte mener. At nogle stadig ikke kontakter os, ser vi efterhånden som deres måde at ”vi kan ikke holde ud at se på jer”. – forstået på den måde de syntes det er for hårdt og vi minder dem om livets til tider barske realiteter. Vi har forsøgt at få kontakt til nogle stykker efterhånden, men ærlig talt så orker vi det ikke på sigt. Ud over den dybe sorg vi skal bearbejde har vi også 2 fantastiske tøser der stadig kræver meget af vores tid. – og tager meget af vores energi i det daglige 🙂
Håber alle derude har det godt, og nyder livet og lever i nuet. Det at leve i nuet ved jeg kan være svært, men prøv.
Denne gang ville jeg egentlig bare bruge til at sige TAK (igen)!! I der er der for os er uundværlige, og I ved helt sikkert hvem I er 😀
Hej Tanja.
Bare lige en tilkendegivelse fra mig, så du kan se, at jeg stadig er trofast læser her på Zanders side 🙂
Ville ønske jeg havde nogle vise ord, som kan hjælpe dig med tabet af din supermand. Det har jeg desværre ikke 🙁
At den lille mand ikke vandt kampen for livet, giver mig stadig tunge tanker, og en stor klump i halsen. Ikke underligt at hans mor har det tusind gange værre, selv om det nu snart er 2 år siden han måtte sige farvel. Jeg ser af og til på billederne af hans sidste tid på sygehuset, og forundres altid over det glimt han havde i øjet indtil det sidste. Hvor er det godt, at i huskede at tage SÅ mange billeder af ham – de er guld værd 🙂
Selv har jeg ikke ret mange billeder af Lucas på Intensiv, da vores kamera gik i stykker, og ingen rigtigt magtede at købe et nyt. Uha – godt vi fik mulighed for at fotografere ham senere 🙂
Jeg tror du en dag vil blive en fantastisk støtte for nogle, som er blevet givet et hjertebarn. Jeg har jo aldrig mødt dig, men fornemmer at du rummer et stort hjerte, som vil andre det godt 🙂
At få tvillinger trækker tænder ud, så du har vist hænderne fulde lige pt. Håber du en dag finder styrke og overskud til, at føre dine planer ud i livet.
At leve i nuet er en god læresætning – men hvor kan det være svært at efterleve den. Vil dog sige, at jeg – efter Lucas´ fødsel – synes, jeg er blevet bedre til, at “gribe dagen” og gøre ting, som giver gode minder, og ikke bare flyder ud i et med de andre.
Til sidst vil jeg sige, har du brug for mig, skal du ikke tøve med at give lyd. Jovist er jeg langt væk – men det kræver kun et klik med musen, så er jeg der for dig 🙂 Jeg er ked af, at du har oplevet at venner er faldet fra, efter i mistede Zander. Håber der er nogle gode tilbage 🙂
Alle gode ønsker til dig og din lille familie:-)
Kram Helle.
Vil også lige give et lille pip fra mig. Tænker tit på jeres søde lille Zander og selvfølgelig kommer man ikke bare lige videre efter tabet af et barn.
Mange kram og tanker til jer <3 og dejligt det går godt med pigerne. 🙂