Lørdag d. 25-08-2012
Nu skriver jeg lige ud af posen hvordan jeg har det. Jeg har det af h…… til! Syntes det hele er hårdt, savner min skat, tænker utrolig meget på det der sket. – og på hvordan det mon kunne have været. Samtidig med tænker jeg utrolig meget på min jobsituation. Det er så frustrerende at få alle de afslag, ikke engang en samtale kommer jeg til – det er hårdt og opslidende. Man vil så gerne, og gør så meget. – men får så lille et resultat, på nuværende tidspunkt. Har været til 2 samtaler begge afslag. Afslagene er ok, det ene viste jeg at jeg ikke havde erfaring. Det andet også ok, men det var fordi jeg alligevel ikke følte kemien var der.
I denne tid tænker jeg også en del på Zanders fødsel, samt forløbet derefter. Der kommer så mange følelser og spørgsmål til en. Selve fødslen og de efterfølgende 2 døgn er ikke noget jeg som sådan har tænkt så meget igennem indtil nu. NU ved jeg hvorfor jeg ikke har, jeg har simpelthen lukket det ude. Lukket det ude for at beskytte mig selv, for hver gang jeg så småt har begyndt at tænke på det har smerten vokset. Men nu er jeg begyndte at mindes tilbage, tilbage på det fantastiske øjeblik hvor vi blev forældre for første gang. Når man tænker sådan tilbage er der også en masse fortrydelse der dukker op. Så mange ting jeg ville have gjort anderlede – også her, ligesom alle de andre øjeblikke der tænkes anderledes.
Lige i tiden syntes alt ser lidt sort ud. Det eneste positive er mine fantastiske tøser og den hel nære familie. Lige i tiden føler jeg en enorm svigt, en svigt der er så svær forklare/beskrive.
Når man sidder her en stille aften kan man føle sig så alene og trist. Jeg tænker også ind imellem hvordan jeg mon havde haft det hvis vi ikke havde været så heldige at få de fantastiske dejlige tøser som bringer smil på læben.
Ja nu fælder jeg en bette tårer. For nu er så stolt af de trunter. Eva tog hendes første selvstændige skridt i dag, og Liv har fået hendes første kindtand. Mors hjerte smelter og er stolt. Så der er da glæde og lykke i tilværelsen.
Ih Tanja. Nu kiggede jeg lige ind på Zanders side (noget, jeg egentlig jævntlig gør), og så sidder jeg her og tuder – igen. Jeg tænker næsten dagligt på jer og på, hvor anderledes tingene kunne have været, hvis ikke Zander havde været syg. Alle kunne være kommet i jeres situation. I var bare så ulyksaligt uheldige, at det var jer, der blev ramt at få et hjertebarn, der ikke overlevede. I vil selvfølgelig aldrig have undværet at have lært Zander at kende, og hvor jeg dog ønsker for jer, at I havde fået lov til at beholde ham.
Det er virkelig en voldsom og livslang proces at bearbejde sorgen over at have mistet et barn. Jeg tror, det er en naturlig del i sorgprocessen, at der dukker nye ting op, man skal forholde sig til og bearbejde, som du nu skriver med dine følelser og tanker i forbindelse med Zanders fødsel og de første par dage. Det er jo virkelig vildt at have været gennem en hård fødsel, blive forældre til en skøn, perfekt lille dreng og så BANG! finder man ud af, han er dødsyg.
Kroppen og hjernen kan ikke forholde sig til alt på én gang, så der bliver løbende lukket op for nye ting at bearbejde.
Jeg elsker at se på billederne af Zander. Han lyser langt væk af livsmod og gnist. En vidundelig dreng, som var højt elsket, da han var her på Jorden og som stadig er lige så højt elsket og inderligt savnet. Din dybe sorg efter tabet af Zander, skyldes jo din dybe kærlighed til ham.
Jeg håber, I stadig har kontakt til andre forældre, der har mistet. At I kan hente styrke og forståelse hos andre, der har været gennem det samme som jer. Jeg håber, I har rigtige venner, der taler om Zander og mindes Zander sammen med jer, og som forstår, at savnet efter ham ikke forsvinder efter 1 år, 3 år eller 7 år.
Jeg kan godt forstå, du er frustreret over din jobsituation. Vi har selv stået i situationen adskillige gange. Du skal nok finde et job på et tidspunkt. Spørgsmålet er bare, hvor længe det kommer til at tage. Det er ikke det nemmeste tidspunkt at finde job.
Og så er det skønt at høre om Eva og Livs fremskridt – dine prinsesser og lyspunkter.
Du skal en million tanker og knus sendt gennem skærmen. Signe
Søde Tanja – stort kram skal du have 🙂
Det gør mig ondt at læse, at du har det så træls for tiden.
Kan godt forstå det er frustrerende, at få afslag på de ansøgninger du sender. Men det er da positivt, at du har været til to samtaler, det viser at du besidder nogle gode egenskaber, som en arbejdsgiver har brug for. Tro på at en dag viser det rigtige job sig 🙂
Der er mange ting du gennemlever, som jeg ikke kan sætte mig 100% ind i – heldigvis havde jeg nær skrevet, for jeg har jo mit hjertebarn hos mig. Men lige præcis det med fødslen kan jeg nemt forstå. Dengang Lucas blev født var alt også kaos lige da han skulle fødes. Hans skulder sad urokkeligt fast i noget der føltes som laaaang tid. Jeg har aldrig oplevet noget så smerteligt hverken fysisk eller psykisk, da fødestuen pludselig fyldtes med folk, som forsøgte at få ham ud i en fart. Ingen fortalte mig, hvad der foregik, jeg kunne bare lægge krop til – det var forfærdeligt. Og nu tuder jeg også 🙁
Ud kom en smølfeblå dreng, som i mine øjne så komplet livløs ud, og jeg tænkte at han nok var død. Men heldigvis kom der gang i ham, og jeg kunne få den mest perfekte lille dreng i mine arme. 4160 gram vejede han og var 53 cm. lang – fin rask dreng.
Troede vi indtil han 12 timer gammel blev tiltagende blå og dårlig. Hvad der skete herefter står- ligesom fødslen – komplet tåget og uklart for mig 🙁 Men jeg ved godt, at det til dels skyldes den grund, at det er FOR smerteligt at tænke på. Derfor har jeg, måske ubevidst, valgt ikke at tænke på det. Jeg har ikke efterfølgende været til psykolog, og ved ikke om det er en normal handling efter en traumatisk oplevelse.
Mine tanker gør det ikke nemmere for dig, det ved jeg godt, men jeg forstår dig i hvert fald – det ER slemt at have det sådan. Håber sådan nogle kan hjælpe dig videre 🙂
Der kommer rigtig mange hvis nu bare´er, når man tænker tilbage. Vi KAN ikke ændre det der er sket. Jeg har valgt at tro på, at jeg gjorde, det jeg følte var rigtigt dengang. Efterfølgende kan man godt komme i tvivl, men nogle gange sker ting bare så hurtigt, at man ikke har tid til overvejelser før bag efter.
Godt du har dine fantastiske tvillingepiger – de giver megen glæde og gode oplevelser. Håber der kommer lyse tanker og jobmedgang til dig fremover 🙂
Tanker og kram – Helle.