2 år siden du blev en engel, lille Zander

Torsdag d. 06-09-2012:

Så er endnu et år gået!! Slet ikke til at forstå det nu er 2 år siden vi mistede dig elskede Zander. Endnu er man fyldt med så mange forskellige følelser, og alligevel føler man sig så tom. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal skrive, for ord er fattige i dag. Mange tænker på os i dag, og ”føler med os”, så godt som de nu kan.
De sidste par år har man virkelig fundet ud af hvem der er venner og hvem der egentlig kun er bekendte. De venner der har holdt ved sætter vi stor pris på. Uden dem (og familien) havde vi ikke klaret den. Til tider tvivler jeg stadig på om jeg klare den, det der gør jeg overlever denne sorg og det kæmpe savn er vores fantastiske piger som bare charmere og smelter vores hjerter hver dag. Vi er gået glip af så meget med sig smukke Zander, men heldigvis oplever vi det så med Eva og Liv. Nu de begynder at gå får jeg en lille tårer i øjenkrogen hver gang. Jeg bliver så rørt, glad og stolt hver gang. Zander du havde en enorm livsglæde og et fantastisk humør. Disse egenskaber har du sørget for at give videre til begge dine søstre. De ligner dig begge to rigtig meget, men underligt nok syntes vi ikke de ligner hinanden.

Følelserne vælter rundt, man vil så gerne kunne sætte ord på hvad man føler. – men det lykkes ikke. Kun få forstår hvordan vi virkelig har det. De føler selv smerten. Andre tror de forstår, men ærligt, så forstår i det ikke. – uanset hvor meget I ville ønske i gjorde, for så kunne i bedre trøste. Men intet trøster i denne tid, noget varmer og giver os følelsen af vi har kærlige mennesker omkring os. Det varmer at vi ”bare” får en besked med et hjerte, et kram, en tanke osv. Det varmer for det viser os at Zander ikke glemt. Vi glemmer ham aldrig, men vi ønsker heller ikke andre skal glemme ham.

Jeg tror på jeg en dag skal se Zander igen, men hvornår og hvor det sker ved jeg ikke. Men jeg har noget at se frem til når den dag kommer. Lige nu er jeg ikke klar til det, for jeg skal se mine dejlige tøser bliver store og få et fantastisk liv. Jeg ser frem til den dag de forstår de har en storebror, den dag hvor de vil begynde at høre lidt om det. Til den dag de bliver så store de selv kan læse på denne side og forstå en smule af det hele.
Da vi i sin tid fik at vide vi skulle have tvillinger, og det var to piger, var det noget af en mundfuld for os. Det skulle lige synke ind. Da det så var synket ind og nu de to tøser er kommet til verden og snart er 14 måneder. – ja så kan vi se det ikke var så hårdt som vi frygtede, og at det er to piger er fantastisk. De er så dejlige, charmerende, livsglade, kærlige, sjove, fantastiske og vidunderlige. Hvordan kunne man dog have de negative tanker dengang, jo vi var i sorg og savn. Deri var der også en stor frygt, frygten for de ikke ville klare den maven, frygten for de var syge, frygten for alt for tidlig fødsel. – frygt frygt frygt. Jeg tror i dag vi reagere sådan for at beskytte os selv, forsøge at beskytte os selv hvis nu det utænkelige skete – det utænkelige som havde hændt os én gang tidligere og som vi ikke ville kunne klare igen, og som vi ikke engang havde klaret endnu.

Man lære noget om sig selv og dem omkring sig når man har en livshistorie som vores. Som tiden går får man bearbejdet nogle ting, og man kan ind i mellem se hvorfor man har reageret som man gjorde.

Vi har 3 fantastiske børn, vi elsker og hengiver alle 3. Zander, Liv og Eva. Skønne venner og dejlig familie.

Pas på jer selv derude. Husk og nyd livet og dem I har kær.