Torsdag d. 27-09-2012:
Endnu engang er tiden bare gået. Denne gang er jeg også nede i kulkælderen når jeg skriver. Det er som regel når jeg har det værst at jeg får skrevet. Denne gang er jeg virkelig nede og skrabe, og hvor føler man sig dog alene hernede. Ingen forstår en – det går man i hvert fald og tror. Jeg syntes der er så meget modgang, jeg går bare og venter på medgangen men det er som om den lader vente på sig. Jeg har det selv rigtig skidt, men på trods af det tænker jeg stadig utrolig meget på hvordan mine nærmeste har det.
Fysisk har jeg det heller ikke for godt i tiden. Jeg ryster, er generelt utilpas og kan mærke der ikke skal meget mere til før det hele vælter for mig. Bedst som man tror at nu vender tingene og man begynder at se lysere på tingene, så bum så kommer der noget uforudset. – eller min hjerne/krop begynder at strejke.
Jeg har sådan en uro i kroppen, en uro der ikke kan ”arbejdes” væk som jeg plejer. – f.eks. ved at rydde op, gøre rent, bage eller lignende. Uroen forsvinder ikke og den dræner mig for energi. Jeg tænker, tænker og tænker. Jeg var ikke på toppen, savner Zander utrolig meget og så er der de andre bekymringer. Bekymringer som man ikke bare sådan kan slippe.
Ud af til ser jeg måske ud til at have det fint. Og det er jo som sådan okay man ikke går rundt og ligner l… hele tiden. Men folk skulle bare vide hvordan min krop og hjerne har det. Hjernen holder aldrig pause. Nætterne begynder også at være påvirket nu. Jeg drømmer nu også rigtig meget, noget af det giver ikke lige mening mens andet kan genkendes når jeg vågner om morgenen. Så lige i tiden er det ikke kun tøsernes hoste, eller gråd fordi de skal have sut, der giver af brudt søvn, det gør tanke mylderet også.
Nu vil jeg gå ind og forsøge at sove lidt, det tegner til en lang nat. Både med alle mine tanker, men Liv hoster også en hel det nu 🙁
Ha’ det godt derude.
Åh, søde Tanja, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal skrive, men jeg vil sende dig og jer det STØRSTE kram!!
Hej søde Tanja.
Jeg måtte lige synke et dybt suk, inden jeg skriver dette. Øv altså hvor er det trælst, at du har det SÅ skidt for tiden. Jeg ville ønske der var noget, jeg kunne gøre for dig. Du har gennemgået megen modgang, og du fortjener virkelig at der kommer en bedring – nuuuuuu……
Ved slet ikke, hvad jeg skal sige som kunne hjælpe dig. Mit bedste bud må være, at du får professionel hjælp – hvis du ikke allerede får det. I så fald må der bruges andre midler, for det er da uudholdbart, at have det som du beskriver 🙁
Sender dig et kæmpekram og håber og ønsker for dig, at du snart får det bedre min ven.
Kærlig hilsen Helle