Tirsdag d. 13-11-2012
Stort tillykke med fødselsdagen i går elskede Zander. Jeg ville have skrevet herinde i går, men kunne simpelthen ikke. Hver gang jeg fik dybe tanker om dig kom tårerne frem og de var ikke til at holde tilbage. Men uanset om jeg fik skrevet eller ej, så ved jeg du er med os, og ved hvad vi føler og tænker. Vi fik vinterdækket hos dig i går, vi er selv meget tilfredse med resultatet. 🙂
Det er så svært at beskrive hvad man føler og tænker sådan en stor dag. Og dagene deromkring. Man er så omtåget at man bliver ”lallelt” og umiddelbart virker man okay fordi man er fjollet og total smilende. Men tag ikke fejl, bag facaden er der mange knuste stykker og meget lidt skal der til før facaden også krakelerer. Ofte går jeg og nynner denne sang for mig selv http://www.youtube.com/watch?v=ZJ2mvNcXALY Den er så smuk, og den blev sunget til Zander’ bisættelse.
Du, som har tændt millioner af stjerner,
tænd i vort mørke en tindrende tro.
Du er vort lys, og du vogter og værner
os, så vi sover i tryghed og ro.
Tak for den lysende dag, der er gået,
gaven til os, dine hænder har rakt.
Tilgiv os det, som vi ikke fik nået,
tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!
Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte,
hver gang du gjorde vort liv til en fest.
Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte,
du ved alene, hvad tjener os bedst.
Tak for de mennesker, som blev vor støtte,
når vi fandt vejen besværlig at gå.
Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte,
mød du os selv i de svage og små!
Du, som har tændt millioner af stjerner,
mørket i verden vil du byde trods.
Du er vor Far, den, der vogter og værner,
lys i det mørke, som kommer fra os.
Jeg kan hører den igen og igen..
Til dig Zander skrev jeg dette til dig:
3 år er gået
Mit hjerte har slået
Adskillige slag
Siden den dag
Hvor du så smuk kom
Inden vi kendte din “dom”
Du er i vore hjerter
Savnet er der
Minderne lever
Vi lever
Vi elsker dig Zander – for altid ♥
Tillykke med fødselsdagen elskede Zander. ♥♥♥
Knus Liv, Eva, far og mor
Men der var også en version mere 😉
3 år er gået
Mit hjerte har slået
Adskillige slag
Siden den dag
Hvor du så smuk kom
Inden vi kendte din “dom”
Ingen forstår
Hvad vi går
Og kæmper med hver dag
Det er ikke bare en sag
Der kan lukkes
Og slukkes
Du er i vore hjerter
Savnet er du
Minderne lever
Vi lever
Vi elsker dig Zander – for altid ♥
Tillykke med fødselsdagen elskede Zander. ♥♥♥
Knus Liv, Eva, far og mor
Om den ene er bedre end den anden, det ved jeg ikke, men syntes det umiddelbart ikke. Den ene var bare kortere end den anden.
Tøserne sover nu og jeg sidder her og stener lidt, ved slet ikke hvad jeg skal skrive. Er tom, tom for ord. Ingen forstår, kun de som har prøvet at miste et barn ved hvordan det er. Og den eneste måde man kan prøve at forstille sig det på er at du nu tænker at du muligvis har set dit barn for sidste gang. (hvilket du selvfølgelig ikke har). Men tænker på at barnet ikke kommer hjem, du har set det for sidste gang. Prøver at forstille dig at du aldrig kommer til at fortælle dit barn du ikke elsker det, aldrig give den varme hus et kys igen, aldrig give den varme krop et knus igen. Hvis man prøver at forstille sig dette, er det ubehag du føler nu bare en brøkdel af hvordan vi forældre til engle børn føler.
Nogle tænker vi skal videre, vi skal ikke blive hængende i sorgen. Men vi bliver ikke hængende – vi mindes. For os er det naturligt at have billeder fremme, med lys og ting der minder os om vores skønne barn i himlen. Nogle vil kalde det et ”alter”, vi kalder det bare en del af stuen. Det er en naturlig del af vores hjem, og den måde Zander er med os.
Jeg har en tattoo med et Z, 4 hjerter og Zander’ fødselsdag og dødsdag. Denne er på mit håndled. Nogle vil syntes det er underlig og gør at jeg aldrig vil komme over det når den er der til hele tiden at minde mig om ham. Men jeg har ikke fortrudt den på noget tidspunkt, og vil endda gerne have flere. Både med Zander men også med tøserne. Og det skal nok komme med tiden (og pengene 😉 )
Men Zander du er savnet, er ked af du aldrig nåede at se og røre dine søstre, og de aldrig nåede at opleve deres dejlige storebror. At du ikke er den der skal lære dem alle unoderne. De kan sagtens allerede lave unoder, så lidt har du sikkert påvirket dem 😉
Er der nogen i himlen:
Det var meget mod din vilje
Alligevel fik du ram på mig
Det er værst at være den efterladte
Når nogen rejser deres vej
Og selv om du er væk for altid
Så vil jeg ikke græde mere
Jeg vil lade som om du lever
Og har det godt nok
Der hvor du er
Er der nogen I himlen
Der kan elske dig?
Ligeså meget som jeg gjorde
Nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
Og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
Håber bare, at du når det
Alt det, du ikke nåede her
Har du fået dine vinger
Sidder de nu godt nok?
Og kan du flyve rundt I luften
Medc de andre I din flok?
[ Lyrics from: http://www.lyricsmode.com/lyrics/d/danser_med_drenge/er_der_nogen_i_himlen.html ]
Og jeg ved, at du er optaget
I det store englekor
Og at du synger endnu smukkere
End vi har hørt her
På vores jord
Men er der nogen I himlen
Der kan elske dig?
Ligeså meget som jeg gjorde
Nogen der får dig til at grine ligeså meget som jeg?
Jeg håber bare du har det godt deroppe
Og at de andre de kan se, hvor dejlig du er
Håber bare, at du når det
Alt det, du ikke nåede her
Se de positive sider
Du har ingen fjender mere
For bitterhed og nederlag
Findes bare ikke dér
Tænk hvor ofte du blev ydmyget
Af folk som ingenting forstod
Du ville ha’ at jeg sku’ tilgive
Og jeg prøver
At gøre det nu
Men er der nogen I himlen…
http://www.youtube.com/watch?NR=1&v=WszR0p17aSk&feature=endscreen
Tak for alle hilsnerne i går.
Åhh, måtte lige fælde et par tårer- meget smukt skrevet og forklaret.
Et forsinket tillykke med jeres smukke lille engel. <3
Hej søde Tanja.
Jeg har været i nede i et overskudshul den sidste tid – Hmmm kan man egentlig sige det ? Og derfor har jeg ikke fået skrevet en kommentar til din fine lykønskning til Zander på hans 3 års dag.
Vil blot tilkendegive, jeg synes at du atter har skrevet fine, og rørende ord om din søde lille dreng. Hvor ville jeg ønske verden så anderledes ud, og at du stadig havde ham hos dig.
Stort kram og mange tanker til dig – Helle