Mandag d. 24-11-2014
Ja så er der endnu engang gået et godt stykke tid, siden jeg skrev her sidst. Der sker noget hele tiden. Det er utrolig som livet kan gå videre, selvom man til tider har det enormt dårligt mentalt. Selvom man savner og mindes så meget, at man tvivler på det hele. Men alligevel sidder jeg her, og kan alligevel ikke forstå hvor tiden er blevet af.
Det skyldes sikkert at der er 2 fantastiske dejlige piger, der får en til at føle sig lykkelig og elsker. Der er ingen tvivl om det er dem der holder modet oppe, og smilet frem i svære tider.
Jeg har stadig angst, angst for at der skal ske pigerne noget. Eller at der sker noget med os, så pigerne mister en af os alt for tidligt. Jeg kan få tårer i øjnene bare når jeg cykler på arbejde efter at have afleveret dem. Jeg frygter det kan være sidste gang jeg har set dem, og så ikke har fået sagt ordentlig farvel! Jaja, jeg ved at nogen nu sidder og tænker ”stop de tanker, det sker ikke”, ”hun er ikke rigtig klog, det er der jo ingen grund til”, ”pjat med dig” osv. Men helt ærligt, så kan jeg ikke her og nu gøre noget ved tankerne. Jeg prøver at bearbejde dem, og få fornuften frem. Men alligevel kommer tanken, at det der bare ikke burde ske, skete for os. Vi mistede et af vores guld, så hvorfor ikke igen?!
Hverdagen går, tøserne elsker deres børnehave, og vi nyder hvert minut med dem herhjemme. Tiden med de dejlige prinsesser bliver prioteret rigtig højt. Jeg er rigtig glad for mit nye arbejde, og der er masser af udfordringer og masser at tage fat i. Super søde, hjælpsomme og fagligt dygtige kollegaer. Jeg føler mig noget bagefter ret ofte, rent fagligt. Men jeg lærer hele tiden, og bliver bedre og bedre for hver dag (syntes jeg selv). Jeg er også typen der spørg og spørg igen og igen, til jeg har forstået det. 😉 Måske de tænker ind i mellem, at hende der har vi ikke været for heldige med – men skidt, jeg gør mit bedste og mere kan ikke lade sig gøre 🙂
Julen nærmer sig nu, jeg glæder mig til en dejlig jul med familien. Nu begynder julepynten så småt at komme op, tror nemlig december måned kommer til at gå alt for hurtig. Dels pga. meget arbejde, men bestemt også fordi tiden bare går så hurtig når man hygger og omgives af dem man holder af. Nytåret skal vi tilbringe med dejlige venner, og holdes som børnene ønsker.
Dagen hvor Zander blev til en smuk engel var rigtig hård at komme igennem. Det var hans fødselsdag bestemt også. Mange tanker og minder forstyrkes disse dage. Der er stadig tanker med ”hvorfor…” og ”hvad nu hvis” også. Hvis Zander havde været her, skulle han nok have startet i skole til sommer. Det er rigtig underligt at tænke på, men også enormt hårdt at tænke på. Zanders fødselsdag blev brugt på at vinterdække hos ham, og så ellers hygge herhjemme. Tøserne bestemte vi skulle have pizza, så det fik vi selvfølgelig. Der er ikke så meget mere at skrive om dette, for følelserne føles lige ens og smertelig, så det ville bare blive endnu en gentagelse :’(
Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer alle derude 🙂 Håber at se mange af jer, mange gange i det kommende år.