Klar parat, skolestart

Tirsdag d. 11-07-2017

Ja meget nyt kommer der ikke fra os mere, livet går sin gang og som mange ved så tager den ene dag hurtigt den anden. Dog sker der noget stort i vores lille familie i disse dag. Liv og Eva har i dag sidste dag i børnehaven. Det er så stort for både dem og os forældre. Efter sommerferien har vi to skolebørn, det er vildt. Eva og Liv er så klar til skole, de glæder sig rigtig meget.
Den der har det hårdest med det hele er vidst mig. Der er rigtig mange tanker inde over det at skulle stoppe i børnehaven og starte i skole. Jeg er slet ikke i tvivl om pigerne nok skal klare det. Men er rørt fordi det har været sådan nogle dejlige år på Søndergård. Tøserne og vi har virkelige nydt det. Dejlige omgivelser, skønne børn og fantastisk personale. Børnehaven vil virkelig være savnet.

Vi har valgt pigerne skal gå i samme klasse, tiden må vise om det har været den rette beslutning. Men de virker ligeglade – de skal i skole 😉
Omkring dette nye kapitel i livet som venter os, kommer der selvfølgelig en masse tanker omkring Zander. Dette er endnu et kapitel i livet som vi aldrig nåede at opleve med ham. Selvom det aldrig vides hvordan han ville have haft det, hvis han havde klaret det. Så kommer tankerne alligevel. Tankerne ”hvis nu, hvad så?” popper ofte op. Er sikker på han vil være med pigerne i deres liv. Pigerne ved de har storebror Zander og at han var syg. Mere ved de ikke. De har ikke vist interesse for det, og så får de ikke mere at vide. De får svar på det de spørg om og ikke mere.

Ikke nok med de i dag har sidste dag i børnehaven, så har de også fødselsdag i morgen. En stor dag de også ser enormt meget frem til. De fylder 6 år!!!! Hvor blev de 6 år lige af????? 🙂 Vi ser frem til at fejre dem i morgen, den får fuld power (ligesom deres energi niveau 😉 ).

Kan alle I der stadig trofast læser med have en fantastisk sommer.

Skal se om jeg kan opdatere mere. – ikke for jeres skyld, men for min egen. Det er god terapi for mig, og kan det hjælpe bare én som har det svært efter at have mistet sit barn.

Livet går videre, men tiden læger aldrig alle sår….. Jeg vil hellere bruge udtrykket som jeg så på internettet, ”tiden læger ingen sår….”. Tiden går, man lærer at håndtere sorgen, smerten og savnet. Man lever med den i en sammenblanding af kærlighed og lykke som man trods alt godt kan have. Det kan være svært, men i vores tilfælde er pigerne med til at få smilet frem og føle denne kærlighed og lykke igen.

 

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.