De s…. abstinenser

Torsdag d. 24-06-2010

Kl. 10.00:
I går aftes var Zander endelig så vågen efter scanningen at han kunne træne lidt vejrtrækning. Han fik 2½ time, og de 2 timer sad han ved MIG 😀 Det var rigtig skønt at holde ham igen og endda samme tid som han trænede. Det klarede han bare super flot.

Her til morgen kom han så på lang tube cpap igen, der var han på i 3 timer og 20 min. Han var noget urolig, til sidst svedte han også rigtig meget og blev marmoreret pga. han var sur. Vi blev hurtigt enige om han virkede meget abstinent. I stedet for at skrue op for fentanylen fik han så noget morfin. Morfin kan gives gennem sonde nemlig, det kan det andet ikke, og det er morfin han skal over på i stedet. Han havde lige fået morfinen så bøvsede han og det endte i opkast. Så han fik morfinen for sent, abstinenserne blev for voldsomme. Men nu han kastede op valgte de at give ham morfin igen for den var sikker med i opkasten.
Nu har vi også sagt deroppe at de kan ikke både trappe ud af fentanylen og tro han så kan træne vejrtrækning så han kan komme af med den lange tube. Så nu vil vi gerne de bare står stille på det fentanyl og så koncentrere sig om den respirator. Han kan simpelthen ikke begge dele og det kunne han heller ikke sidste gang vi var her. Nu håber vi de lytter. Vi har jo et ønske om at han snart selv kan trække vejret, så den tube kan komme op. Vi havde et lille håb om at det kunne ske at blive i weekenden, men hver af sådan nogle abstinens ture sætter ham lidt tilbage eller kun i stå. Bare de nu lytter til os deroppe.

Kl.12.00:
Så har der været stuegang. Der er ikke lagt nogen plan for respirator udtrapningen, men som Hanne (sygeplejersken) siger så er det vigtigste han træner. Syntes hun han har det godt så er hun ligeglad med om det er 2 eller 4 timer han er på cpap. Og det samme gælder respiratoren, sover han når der er gået 2 timer så vækker hun ham ikke for at få ham på lang tube cpap. Hvad angår udtrapningen af fentanylen forsætter de med det. For så at tage nogle af abstinenserne øger de så morfinen lidt. Fra 1.2 mg*4 til 1.5 mg*4. Infektions tallene er lidt stigende, men håber det snart vender nu han er startet på den nye antibiotika. Men tallene er ikke tårnhøje, i dag var den på 32, i går 21.

Orker snart ikke mere sygehus, specielt ikke intensiv, respirator og abstinenser. Vil have vores glade dreng igen…

Kl. 22.15:
Så er det tid til lige at opdatere inden vi går i seng. Zander har været på cpap igen siden middag. Han var lige 40 min ved 14 tiden og så igen omkring kl. 19 hvor han var på i 2 timer og 45 minutter (kom denne gang af tube cpap fordi hans tal var begyndt at vide han var træt). Inden vi gik ned var han kommet på igen og havde været der i 30 min. Zander er meget ”følsom” omkring det snot, der skal ikke være ret meget før han bliver ked af det/træt af det. Han bliver urolig og begynder at svede i hovedet. Når så han bliver suget falder han til ro og stopper med at svede. Og det er på trods af at man ikke kan høre der sidder noget (det kan man ellers altid). I dette døgn har temperaturen kun én gang været over 39, og der var den ”kun” på 39.1. Så nu håber vi snart det vender med den infektion. Vi kan helt klart mærke at det viagra hjælper ham, så nu ser vi frem til at infektionen er på retur så han rigtig kan give den gas og komme ud af den respirator.

Please please please please INFEKTION FORSVIND SÅ HAN KAN GIVE DEN GAS og komme ud af den respirator!!!!!!!! – Gider den ikke mere.

Zander var her i aften også over ved hans far at sidde 😀

2 tanker om “De s…. abstinenser”

  1. Hej Tanja og Co.
    Forstår dig kun alt for godt – der er vist flere end mig, der også krydser fingere og håber, at I snart kan komme væk fra intensiv, respirator, abstinenser, cpap og alle de andre dingenoter og medikamenter 🙂

    Det ser stadigvæk ud til at gå fremad for Zander, så forhåbentlig skal I holde sommerferie på børneafdelingen.

    Mange tanker og hilsner fra Anja

  2. Kan godt forstå i ikke gider mere sygehus
    I har da også efterhånden taget jeres tørn…håber snart zander bliver klar til at komme på a7 så i kan komme hjem og nyde ham:-)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.