Onsdag d. 21-07-2010
Kl. 9.45:
Så kan slaget tilbage, desværre. Zander havde det skidt og er nu kommet tilbage på respiratoren. Rigtig hårdt slag, specielt for mig. Mads tager det okay, som altid. Vi viste jo godt det kunne ske at komme nu han har en lungebetændelse igen, men man har bare ikke ville indse det. Rigtig meget øv. Natten var ellers gået fint.
Skide lungebetændelser hold jeg nu væk. Orker ikke flere op og ned ture, intensiv, sygehus, sygdom osv…. Men man bliver jo troligt alligevel. Alt for sin lille skat.
Kl. 17.00:
Ja det har ikke været så god en dag. Efter turen i morges har Zander simpelthen været så dopet at man ikke har kunnet komme i kontakt med ham. Han har også fået så mange ekstra ting i dag da han fik ekstrem feber. Han rundede lige 41,4 i formiddags. Så han fik både det ene og andet for at tage den. Og det ser ud til at have hjulpet. Temperaturen er nu 37,8. Da temperaturen var 41,4 var han hvilepuls også 190 hvor den plejer at være 130. Den ene infektionstal er også faldet i dag, fra 50 til 30, den anden så steget en smule. Zander er stadig på respiratoren, de har fået givet ham så meget morfin i formiddags de ikke tør tage ham fra i frygt for han kan ske at glemme at trække vejret. Han har fået ordineret morfin 4 gange dagligt, men kl 12 fik han ikke fordi han stadig var dopet men jeg tror nu heller ikke han får det her kl. 18 😉
De mener det hele skyldes lungebetændelsen. Og de havde forventet han skulle tilbage på respiratoren. Vi havde også forsøgt at forberede os selv på det men det hjælper ikke at gøre. Man bliver ekstrem skuffet/ked alligevel. Der er også fundet noget i urinen, men den antibiotika han får nu skulle også gerne tage den. Der er heldigvis ikke fundet noget i blodet og det skal de helst heller ikke. Så begynder hjerteklapperne at være udsatte, og kommer der først bakterier derpå så er det ny hjerteklap. Der er ikke noget antibiotika der kan fjerne dem derfra.
Øv øv øv, hvor er det synd for jer. Selv om I har vidst det, kan jeg godt forstå man skubber det væk.
Og selvfølgelig bliver man. Altid 🙂
Håber det hjælper ham med en pause fra c-pap’en… og at penicillinen snart virker!
Kram og tanker,
Pernille
ÅH ALTSÅ KED AF AT DET ER GÅET TILBAGE. Vi er nu hjemme igen fra ferien og det nye jeg/vi har hört under tiden vi har väret afsted har jo til störste delen väret positivt og det har glädet os SÅ MEGET. Jeg har haft svärt for ikke at lige kunne få opdateret hvordan lille supermand har det under ferien MEN alle både din mor, Morar og Moster Lisbeth havde lovet at höre af sin hvis der var noget. Blev så glad over fremgangene vi hörte MEN NU SKAL VI IKKE FORTVIVLE MEN FORSÖGE TÄNKE SOM MADS. Han virker ha en själden gave at for det allermeste kunne tänke positivt optimistiskt.
Vi forstår SÅ INDERLIG GODT at alle de op og nedture virklig er hårdt for jer at takle og beundrer jer meget for den måde I alligevel klarer det på. Vi tänker rigitig meget på jer og föler sådan med jer – både gläde når det går fremad og sorg og skuffelse når det går tilbage.
MASSER AF KNUS OG TANKER herfra os alle Moster Dorte
Kære alle 3.
Har ikke fået læst i nogle dage, men har nu været igennem det og er opdateret. Her i vores familie følger vi jeres kamp og er fuld af beundring for, hvordan I tackler det hele; både op- og nedturene. Indimellem kan man næste ikke forstå I kan, men I skal jo! Jeg skal hilse fra både Lise Lotte, Finn og deres familier og fra far. Vi tænker meget på jer.
Mange, mange knus fra din mors kusine Marianne
Håber at det bliver bedre hurtigt.Og at zander kommer ovenpå så i kan komme igang med at nyde se jeres dreng udvikle sig og tage en masse nye skridt her i livet.
Mona