Torsdag d. 22-07-2010
Kl. 11.00:
Efter knap 24 timer på respiratoren er Zander på cpap igen. Han får lov at være på alt det han kan klare. 🙂 Og indtil nu er det bare gået super godt, lav puls og vejrtrækningsfrekvens. Infektionstallene også faldet i dag 😀 😀 😀 Tirsdag var de jo 50, i går 30 og i dag er de nede på 15. Det er så dejligt. Men pga. af denne lungebetændelse vil de ikke lave den undersøgelse, de vil ikke have lungebetændelsen sløre noget. Så den bliver først lavet i næste uge… Det er både godt og skidt, vi vil så gerne have den lavet så vi kan komme videre. Men vi vil også gerne have lavet den så man kan stole på den. Når den undersøgelse skal laves skal Zander på respirator og det skal han også nogle dage efter for lungerne bliver påvirket. Når han så er klar kan han komme på lang tube cpap igen som han er nu og hvor længe han skal være det før tuben kommer op ved vi ikke og kan de selvfølgelig heller ikke sige noget om.
I dag vil de også scanne hjerteklapperne, for der er fundet nogle hvide stafylokokker ved a-kanylen (hvor de tager blodprøver fra). Umiddel er det kun pga. urenheder den kommer, men de vil lige sikre sig der ikke er på klapperne, for som jeg skrev i går er det en ny hjerteklap så……
Kl. 19.00:
Dagen er gået rigtig godt. Zander er stadig på lang tube cpap og har det helt fint med det. Han tog lige en skraber her til eftermiddag hvor pulsen i den anden ende. Der bippede det fordi den blev så lav, men det er jo også fordi temperaturen er nede så falder pulsen også. Så han slappede godt af selvom han var på cpap. Han sidder også op igen og leger med sine sager, dejligt at se ham sådan igen 🙂
Scanningen af hjertet var fin og ikke noget at være bekymret for 😀
Kl. 22.15:
Så er aftenen også gået. Zander er blevet vasker og været over ved mig at sidde. Han kom på respiratoren igen efter at have været på lang tube cpap i 12 timer og 24 minutter. Grunden til han kom på respiratoren var fordi CO2’en var for høj. Alt andet var fint. Sygeplejersken ringede til lægen lidt efter om noget andet og der kom de til at snakke om det, lægen mente ikke han skulle have været af fordi Zander’ pH stadig var rigtig fin. Men nu kom han af og så kan han altid komme af igen i aften. Men at man ikke kunne se på Zander at den CO2 var høj er meget meget positivt sagde to sygeplejersker, man kunne ikke se på ham klinisk at den var høj.
Dejligt at høre at der er fremgang igen. Tænker meget på jer. Hilsen Tina C
Pu ha det var godt at høre at feberen er nede igen og de andre tal på rette vej. Nu håber vi så på at der ikke er noget ved hjerteklappen. Tænker også på om det er ligeså varmt oppe hos Zander som sidst det er bestemt heller ikke sjovt hvis det er tilfældet. Vi krydser som sædvanlig alt hvad vi har for Jer.
Mange knus og tanker. Moster Lisbeth
Hej Tanja og co.
Det var dog en dejlig up-date fra Skejby i dag, i modsætning til den rutsjetur i var ude for i går 🙂
Han er bare så sej jeres lille dreng, hvor er det godt kommet igen efter en ny omgang lungebetændelse og feber. Det må også hjælpe på humøret at se, hvor fint han retter sig efter sådan et dyk 🙂
Superdejligt at hans hjerte ser ud til at være i topform 😮
Kram og tanker fra Helle
Så dejligt at läse at der igen er fremgang efter “dukkerten ” Det er utroligt så hurtig den lille supermand retter på tallene efter en sådan omgang som de sidste dage Han er bare så stärk og en kämper. Masser af tanker og knus herfra os Moster Dorte