Fremgang :)

Lørdag d. 14-08-2010

Kl. 10.45:
Nu begynder det endelig at gå den rigtige vej. Han sover en del Zander men han får vist også rigeligt af smertestillende og andet som skal tage abstinenser. Men respirator indstillinger er vi ved at være pænt nede i igen 🙂 Der jo lige at par ting der skal til før han kommer på lang tube cpap. De skal have tilpasset smertestillende (som han er afhængig af) så han ikke falder i for dyb søvn og glemmer at trække vejret. Og så skal han lidt ned i respirator indstillinger. I går formiddags var indstillingerne:
Ilt: 40 %
PEEP: 10
Trykstøtte: 15
For at komme på lang tube cpap er kravne cirka sådan:
Ilt: 30-50 %
PEEP: 6-8
Trykstøtte: 8-10
Lige nu ha Zander følgende indstillinger
Ilt: 35 %
PEEP: 10
Trykstøtte: 13
Så det går den rigtige vej må man sige. Han er også lidt mere vågen i dag, men bliver hurtig træt. Han har stadig feber og det gør han også har en højere puls. Ved ikke om de kan ske at give panodil for at sænke det lidt. Efter episoden i onsdags er hans blodtryk også blevet lidt højere , det kan også skyldes infektion men kan være de starter captopril igen (hjertemedicin som han også fik inden operation), for en periode indtil han er ovenpå igen.
Infektionstallene er på vej nedad igen. I går var den på 41,? og i dag på 22,9 🙂 Så det er dejligt de er på vej nedad igen og så må vi håbe det ikke er så voldsom en lungebetændelse han får. Der er ikke bevist endnu at han har en lungebetændelse.

Der har ikke været stuegang endnu så hvad der sker i dag ved vi ikke endnu, men det går da den rigtige vej igen. Rolf (læge, vores kontaktlæge) sagde også lige i går at skaden efter onsdags heldigvis ikke var stor som frygtet og man nok ikke var slået så langt til bage som man umiddelbart troede og frygtede. Han var meget positiv over de ting der var sket det sidste døgn der i går. Han kommer først igen mandag, så håber vi det er endnu bedre der.

Kl. 20.35:
Her sidst på eftermiddagen er Zander endelig begyndt at vågne lidt mere op og begyndt at lege lidt. Han har det godt og er veltilpas. Han er stadig en smile abstinent men slet ikke så meget som i går. Der er ikke sket noget mht. indstillingerne på respiratoren, de er uændret. Men det er rigtig flot han er kommet så langt på få dage. De startede ikke hjertemedicinen i dag, for de øgede en af de ting han var afhængige af og det kan påvirke blodtrykket, så de venter lige til i morgen og ser hvordan det ser ud der. Ellers en stille og rolig dag – langt om længe 🙂 Nu vil jeg op og have ham vasket. Det trænger han til efterhånden.

En tanke om “Fremgang :)”

  1. hvor er det dejligt at hører han er ved at have det godt igen. der er godt nok sket meget siden vi var der i søndags. han er en sej dreng så han skal nok klare det

Leave a Reply

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.