Zander 10 mdr.

Søndag d. 12-09-2010

Elskede Zander

HURRA! I dag kunne du have blevet 10 mdr. En hård dag, men også uvirkelig. Vi havde virkelig ikke troet du var i himlen denne dag. Jeg har i dag siddet og set billeder af dig, helt fra begyndelsen til nu. Hvor var du blevet stor min lille skat. 🙂 Du var jo slet ikke en lille baby mere. Da jeg kom til billedet fra i torsdags hvor vi lagde dig rigtig fint i kisten, blev det rigtig hårdt. Hårdt at se hvor fredfyldt du så ud. Der var jo nærmest et smil at ane på dine læber. Pludselig blev jeg i tvivl om det var det rigtige at udsætte dig for alt det du har været igennem. Men så tænker på jeg dine smil og dine lege og så er jeg ikke i tvivl. Havde vi ikke kæmpet havde vi ikke haft disse minder. Men det er også rart at vide du ikke mere lider og ikke mere kæmper så hårdt.

Der er kommet mange spørgsmål op i hovedet på en i dag, om vi evt. havde haft dig længere hvis nu man ikke havde presset dig ind i mellem osv. Men det er noget vi aldrig får af vide.

Det er rigtig hårdt at det gik så stærkt til sidst, men det hjælper at tænke på du ikke bare lå og blev holdt kunstigt i live pga. et håb fra vores side om at du nok skulle klare det. Men hvor savner vi dig lille skat.

Vi ved du kan mærke vores kærlig og savn. Vi ved også at den dag du skal være storebror vil du beskytte den lille. Du ved du altid vil have en særlig plads i vores hjerter, en plads ingen kan erstattet.

Zander vi elsker dig og savner dig. Tillykke med de 10 mdr. vores smukke engel.

Millioner af kys fra mor

8 tanker om “Zander 10 mdr.”

  1. Der ingen tvivl om at han altid vil være savnet.
    Der er ingen tvivl om at det i har kæmpet for og sammen med ham, har været det helt rigtige at gøre, og der er absolut ingen tvivl om at i nu sidder med nogle rigtige dejlige og glade minder sammen, fra, om og med ham. minderne vil i altid have, i hjertet, billeder, skrift og tankerne. Han var den dejligste lille seje dreng nogensinde. og han ville kun være stolt at blive storebror, han vil helt sikkert være den lille skytsengel og passe på jer alle sammen. han sover så sødt nu… og han har det godt 🙂

  2. Tillykke med Zanders 10 mån. dag – man har altså også Fødselsdag i Himlen.

    Fint og rigtig godt at I markerer det, måske laver I en smuk dejlig kage til Zander, når det bliver Zanders 1 års fødselsdag og I er sammen med jeres familie og mindes, taler om og fejrer Zander.
    Han mærker naturligvis al den kærlighed og de tanker I sender op til ham og evt. jeres oldeforældre/bedsteforældre og alle andre I kender, hvis sjæle nu er i Himlen sammen med Zander.

    Kærlig hilsen & mange tanker

    Alexandra

  3. Hej käre Tanja og Mads

    Tak for at jeg/ vi fik lov at väre med til det smukke fravel til lille Zander i lördags. Om man så, som jeg, tror på det evige liv og at vi mödes igen eller ikke så kan INGEN tage alle de dejlige minder, oplevelser, kampe, smil osv fra jer og Zander vil for altid väre en vigtig del af jeres liv.
    Han var en af de mest elskede mennesker jeg har mödt og han var også et af de mennesker, som gennem jeres beslut at han nu ikke skulle gennem flere opslidende kampe for livet mere, fik den störste respekt omkring sit korte liv.
    Må han nu for altid väre med til at påminde os om at vores tid her på jorden er kort og at vi må passe på at värne om hinanden og specielt om alle de små menneskebörn for det er så let at göre dem ille også uden at det altid er med vilje.
    Vi er mange som altid vil mindes lille Supermand- for han var virklig en Supermand – men også Supermand må sommetider hvile og slutte kämpe.
    I ved at vi er mange som altid er her for jer med lyttende örer – Både i stunderne hvor alle Hvorfor bliver til et smertligt skrig og til alle dagene hvor I vil dele alle de dejlige, glade minder om Zander med nogen
    Masser af knus Moster Dorte

  4. det var en virkelig flot bisættelse, det var dejligt at være med til at sige på gensyn sammen med jer. virkeligheden er heller ikke gået op for mig endnu tror stadig at i ligger på intensiv, men det går nok op for mig engang når man ser jer nogen gange, men vil aldrig glemme ham. i har gjort det rigtige, i har kæmpet for ham, i er rigtig gode forældre, og håber en dag at han bliver storebror.

    mange knus barndomsveninden Rikke

  5. Kære Tanja og Mads.
    Jeg vil gerne afslutte mine kommentarer her på Zander`s side med at sige tusind tak fordi vi på denne måde har kunnet følge vor lille Supermand fra dag til dag. Vi har på den måde følt at vi på en måde tog en lille del i kampen som vi alle så gerne ville vinde – men som I også flere gange har nævnt – ikke for enhver pris. Det er fantastisk gjort af Jer uanset for hvis skyld I har fortalt om hele forløbet. Det gør ufatteligt ondt lige nu – men kære Tanja – med dine tanker og synspunkter på Zanders 10 mdr´s dag er jeg helt sikker på at I kommer videre med en masse dejlige minder om Jeres lille skat og viljen til at møde hverdagen når det kommer dertil. Husk vi er lige i nærheden uanset hvornår.
    Mange knus og tanker. Moster Lisbeth

  6. Kære Tanja & Mads
    Jeg har på MM fulgt Zander og jeres kamp fra sidelinien. Hvor gør det mig ondt at I ikke vandt. Hvor ser Zander fredfyldt ud på de billeder I nu har lagt ind – jeg sender jer mange varme tanker og håber at I må komme igennem den store sorg og at alle de gode minder om den fantastiske lille dreng, som jeg ved har berørt mange mennesker også som I ikke kender, vil give jer glæde fremover

  7. Kære Tanja og Mads.
    Ved snart ikke hvad jeg skal skrive, for intet jeg skriver kan trøste.
    Men i skal vide at i har været helt fantastiske.
    I lod Zander leve da han havde det ok og lod det få en ende da i kunne se at der ikke var mere i kunne gøre for ham og da hans krop ligeså stille begyndte at sige fra – det er rigtig stort af jer. I har ikke tænkt på jer selv, men kun på ham og hvad der ville være bedst for ham. Zander kæmpede bravt, og det gjorde i bestemt også.
    Der vil komme mange hårde dage og især mærkedage som vil blive svære at komme igennem, men husk vi er her allesammen og jeg vil hjælpe så meget jeg kan – du skal bare sige til søde Tanja.
    Godt i har hinanden, i har ihvert fald bevist at i kan klare hvad som helst sammen – det er helt specielt.
    Tanja og Mads pas på hinanden og brug os andre når i har brug for det.
    De kærligste tanker fra Tenna

  8. Kære Tanja og Mads
    Jeg har fulgt jeres historie og konstant beundret jeres utrolige måde at være forældre på! Ubetinget kærlighed og vilje til at kæmpe for det kæreste i jeres liv-jeres smukke søn Zander. I har gjort ALT hvad i kunne og det samme har Zander. Det var ude af jeres og hans hænder tilsidst og i måtte lade ham gå.

    Hvilket mod og hvilken kærlighed. Jeg er dybt imponeret.

    Lille smukke Zander-jeg har kunnet se på dine billeder at du har udviklet dig fra at være en lille ny baby til en stor dejlig baby. Dine store smil og din fasination af alt dit legetøj ved din seng. Din tillid og tryghed ved din mor og far. Dit liv var fyldt med kærlighed og desværre også sygdom-alvorlig sygdom. Du har fået fred nu og leger i himlen, som en smuk engel. Du beskytter dine kære forældre og glæder dig til en dag at se dem igen.

    Mads og Tanja….det gør mig oprigtigt ondt dybt ind i mit hjerte at i har mistet jeres Zander, men i har alle de dejlige minder om ham, skønne billeder og vil en dag gøre ham til storebror.
    Jeg sender jer de bedste og varmeste tanker og en kærlig tanke til jeres smukke søn, Zander.
    Trine (fra september 08 på MM)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.