Zander.dk En blog om Zander og hans hjertefejl

15sep/103

Tja…

Onsdag d. 15-09-2010

Hvor er det hele stadig uvirkeligt. Det kan ikke rigtig gå op for mig at Zander virkelig ikke er her mere. Nogle gange kommer suset i mig og jeg græder helt vildt og nogle minutter efter er det over og jeg kan ikke forstå det igen. Det er så uvirkeligt. Tror hele det forløb vi har haft gør meget på min måde at sørge på – eller mangel på samme. Det at vi ikke har haft ham hjemme de sidste måneder gør at der ikke er noget herhjemme som sådan der minder os om Zander. Der er selvfølgelig et par ting men tror man ubevidst kigger forbi de ting fordi det er for hårdt og smerten så kommer. Tror også noget bunder i man ikke har ham et sted endnu. Altså at hans urne ikke er i jorden endnu og jeg ved hans rester er der… Jeg tænker på ham ALTID, og i mine tanker snakker jeg meget ofte til ham. F.eks. spørg jeg ham tit om han har det godt? Om det i haven ikke er fint, om han har mødt nogle andre dejlige englebørn og voksne.

Jeg har også tanken om vi ”opgav” for tidlig den mandag. Om man skulle prøve og have trukket den en dag for at se om han blev bedre. Ved godt det ikke var blevet bedre og man nok bare havde udsat det hele. Men hvad nu hvis??? – det får vi aldrig svar på. Der er også tanker omkring hvordan han ville have lydt når han begyndte at snakke, om hvordan han ville være som større barn og voksen. Der er mange tanker, og som regel går det over på det positive ved Zander, hans smil, opmærksomhed og livs glæde.

I går var jeg oppe på krikegården for at se på Zander’ urnested. Det var lidt af et chok at kommer derop. Der stod en sten på Zander’ urnested. Problemet var bare at det ikke var hans. Slet ikke. Så i dag ringede jeg op på kirkegårds kontoret for at sige det. De beklagede mange gange og skulle nok sørge for at få den flyttet hurtigst mulig. Da vi så var deroppe her i eftermiddags der var den flyttet, den skulle have stået på pladsen bagved kunne vi se. Troede virkelig ikke sådan noget kunne ske.

Savner min skat!

Kommentarer (3) Trackbacks (0)
  1. Hej käre ven

    Masser af varme tanker og knus Moster Dorte

  2. Kære Tanja.
    Der er ikke noget at sige til at tankerne “suser” rundt i hovedet på Jer for øjeblikket. Der er dog en tanke du skal slå ud af hovedet hvis du på nogen måde kan og det er det der “hvis vi nu havde ventet og set tiden an”. I har fra starten bedt lægerne tage beslutningen om hvornår nok var nok for lille Zander og det må i stole på at de synes sidste mandag hvor I havde en snak med dem. Jeg ved at I også er klar over det inderst inde Tanja og at det bare er så nemt for vi andre at sige sådan. Ville så gerne kunne tage noget af smerten fra Jer – det kan vi ikke – men I skal vide vi tænker på Jer og er her til hver en tid.
    Mange knus Moster Lisbeth

  3. Kære Tanja
    Ja, uha hvor vi tit tænker “hvad nu hvis” men det går bare ikke, de tanker kan æde os op indefra og nej i kunne ikke ha’ gjort andet.
    Jeg har været på kursus her i tre dage, uha hvor var det hårdt men jeg kom igennem det.
    Jeg vil se om ikke jeg lige kan få skrevet lidt til dig på mailen i aften.

    knus og kram Ninna


Skriv et svar

Ingen trackbacks endnu.