Forfatter: Tanja

Søndag d. 11-03-2011

Ja det er ikke meget jeg får skrevet her mere, men der er bare hele tiden et eller andet der skal ordnes. Pigerne udvikler sig hele tiden og begynder at kræve opmærksomhed hele tiden når de er vågne. Ikke sådan at vi skal sidde ved dem, men de er begyndt at komme rundt (ruller og bakker 😉 ). Så man skal lige holde øje med hvor de bevæger sig hen, eller om de river i hinanden. Det med at rive og pille ved hinanden tager de faktisk meget pænt. Selvom man kan se den ene tager ved så stikker den anden ikke i et skrig. I morgen bliver de 8 måneder, hvor blev de måneder lige af…. Og hver sker der meget med sådan nogle dejlige babyer på så kort tid.

I tirsdags var det 1½ år siden Zander blev den smukkeste engel og savnet vokser og vokser… Troede ikke jeg kunne savne mere end jeg gjorde, men det kan jeg. Når man ser Liv og Eva lægge og lege og tuller lidt så tænker man på hvor glad deres storebror også var for noget af det legetøj de også er i gang med nu. Husker hans smil og svingen med legetøj der hænger ned over sengen. Nu er pigerne også begyndt at ”synge med” når jeg synger, det er så hyggeligt og det får også en til at tænke på Zander. Liv og Eva har indhentet Zander på mange punkter selvom der er 2 måneder til de overhaler ham i alder. Zander trillede ikke rigtig, han var lille (lææææænge siden pigerne overhalede ham i vægt, selvom de ikke har taget på siden december 😉 ), kunne ikke selv sidde som pigerne er lige ved at kunne nu og maden køre også meget bedre for Zander kom aldrig i gang med almindelig mad. Det er ikke sådan man går og sammenligner Liv og Eva med Zander, man går ”bare” og tænker på de ting Zander nåede at lærer og tænker længere frem og tænker på de ting han ikke nåede. Allerede nu tænker jeg på om mon han havde lært at gå hvis han havde levet nu, hvis han havde været rask så havde han jo, men hvad hvis han var kommet hjem efter den sidste indlæggelse. Der er mange ”Hvad nu hvis …” og tanken ”HVORFOR!?!?!?!” er der også stadig rigtig meget. Man har 3 fantastiske børn, elsker dem alle og vil gå gennem ild og vand for både Liv, Eva og Zander. Men der er desværre ”kun” 2 man kan kramme, kysse og nyde.
Nu ser det ud til foråret kommer, det bliver rigtig dejligt. Så kan vi tage granen af og få plantet nogle fine forårsblomster deroppe. Det er meget hyggeligt og vinterdække deroppe, og det er rigtig fin i forbindelse med julen. Men nu hvor det er marts måned så er det ikke så pænt og hyggeligt mere, nu vil man gerne have gjort det fint med blomster osv. Vi kommer der desværre ikke så meget mere, det er ikke til at nå. Håber det bliver noget nemmere når pigerne engang kan gå, så man kan tage derop alene med pigerne. – man kan jo ikke lade dem sidde i bilen alene mens man render derop (selvom der ikke er så langt). Der er også allerede nogle ting nu man fundere over, f.eks. hvad man skal gøre når pigerne begynder at spørge til ham. Hvordan skal man få forklaret tingene så de forstår dem. Hvor meget skal de vide, og hvor tidligt. Men det  må vi nok føle os frem til. De skal jo ikke overdynges med en masse informationer og fortællinger som de slet ikke kan rumme og håndtere.

Lige en indskydelse som jeg ind i mellem tænker på. Den er at jeg i november 2011 skriver om hvor alene man kan føle sig. Ind i mellem kommer den følelse igen. http://zander.dk/?p=1131 Stadig tankerne om det er fordi folk tror de stadig såre os, tror vi ikke vil have et liv ud over vores dejlige piger. Overskuddet er her ikke lige i tiden til at tage kontakten til alle, men håber sådan de vil kontakte os. For selvom vi har meget at se til med sorg og 2 dejlige prinsesser så vil vi stadig gerne se vores venner. Overskud har vi efterhånden, men det bliver brugt på at nyde pigerne og få ordnet det der lige er for hånden. Ind i mellem får vi da taget os sammen til at kontakte nogle venner. Pigerne er forholdsvis nemme at tage med ud, så om aftenen besøger vi da ind i mellem nogle 😉 Den ene dag tager den anden, og sådan er det jo for alle. Men tanken og følelsen af at være alene – meget alene – den kommer ind i mellem. Men det er nok svært at snakke med os, men det forstår vi jo ikke. Vi er stadig os selv, en smule ændret, men det skulle da også være underligt andet med det vi har været igennem og går igennem.

Tiden går og nu er det snart tid til pigerne skal ud og passes. Vi venter nu på at hører fra kommunen om hvor pigerne kommer i dagpleje. Vi troede der var styr på det, men datoerne passede ikke og så havde hende dagplejeren ikke plads alligevel. Så de er vist ved at finde et sted hvor der er plads til 2 børn. De lovede at ringe i sidste uge, men der hørte vi ikke noget. – så i morgen kl. 9 har de mig i røret 😉

Spændende hvornår jeg igen får opdateret her 🙂

Fredag d. 10-02-2012

Som tiden flyver og alligevel føles det ind i mellem som om tiden står stille. Elsker at lege med tøserne, nyder deres smil og udvikling. Savnet til Zander er der stadig, tænker ofte på hvordan han ville have været og hvordan han ville have haft det hvis han havde været i live nu. Ville han kunne gå, sidde selv, kravle, meget indlagt og mange mange flere spørgsmål dukker op. Svarene kommer aldrig, savnet vil altid være der. Det er svært at sætte ord på, mange tror man er kommet videre, men man er ikke kommet videre. Man har bare lært nu at skjule smerten og savnet, det overskygger ikke kærligheden til Liv og Eva. Man tror ikke det kan lade sig gøre at have så mange forskellige følelser på en gang, men det kan det. Havde nogle sagt det til mig inden ville jeg ikke tro dem og jeg frygtede også under graviditeten at jeg ikke ville række som mor. Den følelse kommer da også ind i mellem, men det er ikke pga. man bærer alle de følelser. Men mere når pigerne er ulykkelige på samme tid og man ikke lige kan være der for dem. Eller når en af dem er i en periode de ikke vil spise.

Liv og Eva trives. De vokser ikke i vægten, ”kun” i længden. Liv er begyndt at trille fra ryg til mave og det gør hun aldrig ligger på ryggen mere anden når hun skal sove. Hun bevæger sig også baglæns og det går stærkt når hun ligger ude på trægulvet. Eva triller ingen steder endnu, kun om på siderne. Hun ”bevæger sig rundt” ved at møve på ryggen. De spiser stor set alt nu, undtagen rugbrødshapsere men det skal nok komme på et tidspunkt. – de har kun fået det tilbudt et par gange. Liv har sovet meget uroligt de sidste 3 nætter, vågnet utrolig mange gange og det har/er rigtig hårdt når man samtidig er meget snottet og har bihulebetændelse. Men nu er mysteriet om hendes pyller om natten vist løst. Der er ved at bryde en tand igennem. Ikke så andre kan se den endnu, men sådan at vi kan når vi får lov at mærke med en finger og hun så åbner munden. Så den er ved at bryde igennem og det er derfor hun har sovet så uroligt. – hun har ellers sovet helt igennem uden en lyd, og det er der håb for snart sker igen 😉 Men så begynder Eva nok, for der er ikke nogen tænder endnu. At Liv har tænder/tand på vej kan også ses på hendes appetit – eller mangel på samme. For hun har ikke villet spise så meget her de sidste par dage. Så håb for mere søvn og mere mad til hende 🙂

Nu vil jeg gå til ro og hvile hovedet. Så jeg kan komme på toppen igen. Ser frem til de næste par weekender i godt selskab. Næste weekend skal vi bl.a. mødes med et hold forældre der mistede deres skønne datter (hjertebarn) her i januar. Håber de kan bruge os i deres sorg, vi er selv stadig i sorg så rart at kunne snakke med dem og vi kan dele ud af vores erfaringer i sorgprocessen. Men vi er jo alle forskellige og sørger forskelligt. Dejligt med kontakt til andre forældre. Er også enormt glad for min kontakt til Ninna, en fantatisk kvinde som altid er det – også selvom hun har det hårdt ind i mellem. Godt man har gode venner og veninder som kontakter en når man ikke selv lige har overskuddet til at opsøge andre mennesker. Nogle forstår de hårde perioder – andre gør ikke.

Onsdag d. 25-01-2012

Lige noget jeg har skrevet som jeg syntes skal her på Zander’ side

Hvordan kan himlen stadig være blå
Det er til tider svært at forstå
Når man går med et savn
Der ikke umiddelbart gør nogen gavn
Elsker mine piger
Uh ha lykken og glæden spiger 🙂

 

Nu sidder jeg her i sofaen og tænker på de salmer vi sang til Zander’ bisættelse. I min søgen efter teksterne på salmerne ”faldt jeg over” denne salme som jeg syntes beskriver det meget godt:

Tekst: Rikke Birkeholm. Melodi: Povl Chr. Balslev

1. Farvel, lille barn –
det fundne er pludselig tabt.
Så ufatteligt kort et liv,
men i evighedsperspektiv
så stort som det største
så fint som det første
der i vores verden er skabt.

2.Farvel, lille barn –
sejl ud på dit kærlighedshav
af de ubrugte hjerteslag;
denne rytme af nat og dag
skal ikke forfølge
dig dér på din bølge
på vej mod det inderste nav.

3. Farvel, lille barn –
og tak for dit korte besøg.
Du blev til ved et gudekys
gennem spalten af liv og lys.
En smertelig nåde,
og mærkelig gåde:
hvorfor får man liv for at dø?

4. Farvel, lille barn –
vi slipper dig blot for at tro
på et gensyn, et mødested
uden smerte og livsfortræd.
Hvor du kunne fylde
hver eneste hylde,
dér høres nu tomheden gro.

5. Farvel, lille barn –
gør tomrum til klangbund for håb
om en åben barmhjertighed
og uendelig kærlighed
der altid vil være
til trøst i det svære,
som bæres med barnet til dåb.

Det er en sang der er skrevet til spædbarnsdød, men den er også god til andre børn som har været i live længere tid og som desværre forlader denne jord alt for tidligt.

Ja og denne er nu også en der får tårerne frem: http://www.youtube.com/watch?v=ZJ2mvNcXALY

Savner stadig Zander ubeskrivelig meget, savnet er ikke blevet mindre – man lærer bare skjule smerten og savnet. Pigerne spreder glæde og lykke i vores lille hjem og hjerter <3 De er fantastiske, de bliver så store så hurtige.

Torsdag d. 05-01-2012

Så er vi kommet ind i endnu et nyt år. Vi er gået ud af et år Zander ikke har været en del af, et år han ikke har været i live. Det er virkelig noget jeg har tænkt meget over, og har været i en periode hvor savnet har været hel enorm. Efter sådan en periode med stor savn og sorg så kommer der en masse følelser omkring pigerne. Den følelse der kommer er at jeg virkelig er jordens dårligste mor (ja ja I tænker nok det er du ikke, men sådan føles det). Det hjælper så ikke på det at pigerne er i en periode hvor de ikke rigtig gider skemad, det har de ellers begge været rigtig glade for.  Jeg håber denne periode kun er kortvarigt så jeg ikke skal have den følelse alt for længe. Jeg tænkte så lige jeg ville se på nettet om det er en del af udviklingen, at de nu er i en periode hvor de opdager nye ting og det kan påvirke skemad. Det fik jeg det så endnu mere dårligt af, de hjemmeside der skriver noget om hvad de cirka skal kunne hvornår skal jeg virkelig holde mig langt fra. – det viste jeg jo egentlig også godt. Lidt rodet det hele, men sådan er det også i mit hoved lige nu. Håber bare de snart vil spise grød og mos bedre. De er nu på 3 grød/mos måltider om dagen. Om 1 måneds tid skal de have noget mere fast føde, men det vil jeg prøve at lade være med at tænke på nu 😉

Håber alle er kommet godt ind i det nye år og 2012 bliver et godt år for alle. Her vil jeg nyde den sidste tid hjemme med pigerne inden de skal ud og passes og jeg skal starte på arbejde. Det bliver så spændende at starte igen, jeg glæder mig – det bliver dog hårdt at skulle aflevere pigerne. Så et spændende år og forhåbentlig et år uden ulykke og andre dårlige ting.

Lørdag d. 24-12-2011

GLÆDELIG JUL til alle 😀 Håber alle får en fantastisk jul med dem I har kær. Vi glæder os meget til hygge i dag og de næste dage med familien. Savnet til Zander er der og fylder rigtig meget, men glæden over vores to skønne piger fylder også meget og deres smil smelter vores hjerter 😉

Så glædelig jul til jer alle. Tak fordi I har fulgt med på vores side om hvordan det er miste, komme igennem (en proces vi stadig er i gang med) og det at få børn igen efter at være blevet forældre til en engel.

Lørdag d. 10-12-2011

Så sidder man og tager en slapper i sofaen mens Mads putter pigerne. Så kan man sidde og fundere over hvor fantastisk en familie man har. Så heldig man være 🙂 Ja sådan nogle følelser kan man sagtens have sammen med smerten og savnet til Zander. Jeg er stadig meget overrasket over man kan indeholde så mange forskellige følelser, men et eller andet sted er det ”rart” at vide der er plads til dem alle. ”Rart” på den måde at sorgen ikke overgår lykken, eller lykken overgår sorgen. Det er en okay balance mellem følelserne, nogle dage er bedre og værre end andre men sådan vil det altid være. Nogle gange fælder jeg også pludselig en tårer af glæde. – en glæde over sin fantastiske familie 😀

Selvom man er lykke med sin familie så er det utrolig hårdt med tvillinger. Når det er skrevet skal det så også siges at jeg tit tænker for mig selv at det kunne have været meget værre. Vi kunne have fået 2 der skreg non stop begge to, men det har vi heldigvis ikke. Ja de kan være utilfredse begge to samme tid og på skift, men det er heldigvis ikke så tit det sker. 😉 Det man skal lærer er at man ikke skal tænke så meget over om man deler sol og vind ligeligt. For det ved man aldrig helt om man gør selvom man gør et forsøg.
Grøden går det også fint med, Liv er begyndt at åbne munden en smule. Liv vil rigtig gerne tygge på skeen når den kommer i munden 😉 Nu har hun en ske i den ene hånd (uden grød) når hun får kartoffelmos eller grød. – den ske kommer meget hurtig ind i munden, gid det var så let med den ske der var grød på 😉

Jeg har nu også været på kirkegården en gang om ugen den sidste tid og det er bare skønt. Det var virkelig noget jeg grublede en del over. Selvom jeg ved han er i mit hjerte har jeg det bedst med at komme op til den bette have og sørge for der ser ordentlig ud oppe ved ham. Det er en skøn gåtur på de dage hvor pigerne ikke syntes det skal sove så meget. Så nupper jeg lige den lille Rasmus Klump taske med remedier til at gøre haven fin igen og går traver derop. Indtil nu har pigerne sovet fint hver gang og ikke vågnet mens vognen har holdt stille på kirkegården.

Det var lidt nyt herfra. Glædelig jul alle sammen, nu må vi se om jeg får skrevet meget mere inden jul. Den sidste tid til jul kan hurtigt gå.

Fredag d. 02-12-2011

Så kom december måned, en måned der bliver hård at komme igennem men jeg glæder mig også. I går fældede jeg lige et par tårer da jeg kom i tanke om det var 1. december og jeg før første gang skulle holde jul hjemme med mine børn. Og hvor meget jeg savnede det med Zander. Jeg glæder mig, og jeg glæder mig til om et par år når de begynder at forstå hvad julen er for tid 🙂

Det går bare rigtig godt med pigerne. De vokser stadig rigtig meget og hurtigt. De bliver så store, hvor blev mine små babyer dog af???? 😉 De er blevet meget nemmere at putte, både om dagen og om aftenen. De får kun flaske nu og er på vej over på grød. Eva eeeelsker det 🙂 Nu begynder jeg snart at give hende det 2 gange i døgnet og håber snart Liv er med på hvad en ske skal bruges til 😉 Hun er ikke glad for at åbne munden for skeen, kun for alt andet. I dag gik det okay med at åbne munden, så Eva fik ikke en hel portion grød som hun ellers plejer. Liv vil gerne have grøden når den kommer ind i munden og hun finder ud af spise det og ikke drikke. Liv prøver at drikke grøden fra skeen, når skeen kommer op til munden spidser hun mund og suger i stedet for at åbne munden. – det ser meget sjovt ud. Men der er da håb forude for at hun en dag vil åbne munden hver gang skeen kommer.

I dag har pigerne været på shoppetur med mor og mormor, vi var i Ålborg. Vi skulle i Ikea med en masse andre mødre med deres babyer. Dejligt mormor ville med til at give sut til Liv og Eva på vejen hvis de skulle skrige. Men det var meget lidt de skreg, det var dejligt så kunne jeg og mormor snakke i stedet 🙂 Det var rigtig hyggeligt, og pigerne var rigtig søde selvom de ikke sov meget. De må have en shoppegen for de er ikke meget for at sove når de er inde i butikker og super markeder. Når jeg går i Bilka er det også næsten hver gang Liv vågner så snart jeg kommer ind af døren derude.

Så er der kommet et par nye billeder af Liv og Eva op, ville også have lagt et op af Zander’ hvilested men den lå på mobilen og ikke på computeren endnu.

Fredag d. 25-11-2011

Ja så er det snart december måned, så er 2011 også snart gået. Tiden flyver da egentlig bare af sted. Når slet ikke alt det jeg gerne vil, men det må jeg nok hellere vænne mig til med 2 små børn 😉 De er så dejlige de tøser 🙂 De er heldigvis begyndt at sove bedre om dagen (oftere end tidligere). Og om aftenen falder de i søvn i deres egne senge, dog med lidt hjælp fra os af. Men dejligt man ikke skal sidde med dem i armene til de sover og så frygte de vågner når de skal lægges i sengene.  De er også kommet på eget værelse (fælles), det går også rigtig godt. Fra i dag er de kommet på flaske, så nu er det slut med amningen. Jeg har det bedre end forventet med at amningen er slut nu, det tror jeg skyldes at det er sket over en længere periode. Og er stolt af jeg har kunnet amme dem så længe 😀 Vi er så småt begyndt at tilbyde dem grød, i starten var ingen af dem vilde med det. Nu spiser Eva det gerne, vi holder dog lidt igen for Liv er ikke helt med. Hun har ikke helt fanget teknikken endnu og syntes ikke rigtig hun skal åbne munden for skeen. – men mon ikke det nok skal komme.
For ca. 1 uge siden blev de vejet igen. De bliver godt nok store og forskellen øges også forsat. De følger deres egne kurver så det er som det skal være. Men i sidste uge var Liv 7 kg og 65 cm, Eva 8,2 kg og 67 cm 🙂

Nu nærmer julen sig og det er rigtig dejligt og jeg glæder mig til denne højtid i år. – igen. Det bliver også rigtig hårdt for er lige nu i en periode hvor de mindre gode oplevelser med Zander fylder rigtig meget. Jeg tænker i denne tid ofte på de gange han havde hjertestop, hvordan han så ud efter operationerne og mange mange flere minder. Lige nu skal jeg også bearbejde det at jeg ikke blev på Skejby den ene jul vi havde med ham. Jaja folk vil sige, du kunne jo ikke vide at det var den eneste, du gjorde hvad du troede var rigtig og det er bla bla bla i mine øre. Jeg har det sådan, og det er noget der vil tage flere år at komme over. – det vil blusse op hver jul i laaaang tid. Jeg var meget i tvivl dengang om hvad jeg skulle, og føler stadig at jeg svigtede Zander. (jaja igen, han var ikke så gammel og viste ikke hvad det ville sige – men jeg ved hvad det betyder for mig i dag).

Når pigerne charmer får de også lige en ekstra krammer, og jeg kan sagtens sidde og fælde en tåre eller to. – af lykke… For jeg føler mig lykkelig med min dejlige familie, også selvom der mangler vores søn. Den aften  Eva grinede første  gang (og eneste indtil nu) fældede jeg også lige en lille tåre.

Til april skal pigerne starte i dagpleje, så de kan starte godt op inden jeg skal starte i maj. Pyh ha, det er allerede noget mor her tænker rigtig meget på. Jeg har det svært med at overlade dem til andre. Andre gør det helt sikkert godt med pigerne, men der er bare noget der river i mit moder hjerte ved tanken om at overlade dem til andre. Det det fylder mest er nok stadig frygten for at miste….. De første 2 aftener/nætter de var på eget værelse havde jeg det rigtig svært, for de lå i samme seng på værelset og den anden stod tom inde i soveværelset. Det var ikke rart at se, det gjorde virkelig ondt og fik mig til at føle tomheden igen. Så den anden seng skulle bare ind på værelset, så kom de i hver sin seng. Pigerne sover fint i hver sin, sengene står lige op af hinanden. Og jeg havde det okay med at komme ind i soveværelset igen.

Det var lige hvad jeg hurtigt havde på hjertet sådan en fredag aften. Kunne sikkert skrive en masse mere, men må hellere i seng, så jeg får lidt søvn inden pigerne skal spise 🙂

Søndag d. 13-11-2011

I går var det Zander fødselsdag. Tiden gik bare så hurtig så fik slet ikke skrevet herinde.  Vi fik vinterdækket oppe ved ham, og bagefter hyggede vi med familie 🙂 Vi fik samlet gyngestativet og sat op i haven, så nu er Zander’ have også ”børnevenlig” 😉

For 2 år siden var vi stadig uvisse om hvad der ventede os. Vi hyggede om vores dejlige søn, som fik en hård start op livet. Han var på nuværende tidspunkt udskrevet fra neonatal og vi regnede med alt var som det skulle være. Vi forventede at kunne komme hjem dagen efter. Hvor gør det ondt i hjertet at tænke på den uvished man gik med, selvom man jo heller ikke ville have vist det. Zander kom til verden og vi har elsket ubetinget siden. Selvom Liv og Eva er kommet til verden tænker vi stadig på Zander hele tiden, og savnet vokser. Der er mange tanker omkring hvordan livet ville have været hvis Zander var i live, hvordan han ville have været som storebror. Tænker generelt meget på Zander, både om da han var i live og de ting vi oplevede i hans korte liv. – men også hvordan det kunne have været.

Vores tid med Zander spiller også ind på hvordan vi er som forældre nu. Det er utrolig svært at ”give slip” på pigerne og overlade dem til andre. Det er mig der har svært ved det. Selvom de driller mig lidt ind i mellem (når de har dage de ikke vil sove 😉 ) så vil jeg helst jeg kan se dem hele tiden. – jeg skal i hvert fald helst vide hvor de ligger og hvad de laver. Jeg kan også mærke jeg har det svært ved de vokser så hurtigt. Vil gerne de er små lidt længere 😉 I nat kom de f.eks. på deres eget værelse for første gang (de skal dele værelse). Det var rigtig svært at falde i søvn i går da tankerne kredsede om det. Savnede dem inde i soveværelset selvom jeg har svært ved at sove fra deres lyde ind i mellem. Men når de har været der og jeg har  kunnet høre dem, så har jeg jo været sikker på de var i live. Så vores oplevelser spiller ind på os nu, at Zander var syg spillede også ind på hvordan vi var som forældre overfor ham. – men det gør det også nu overfor Liv og Eva. Frygten for der sker dem noget er stor, og ja ja folk siger ”det sker ikke”, ”hvorfor skulle det ske for jer igen” osv. Men det er meget nemt for andre at sige, det er sket for os én gang. – så hvorfor ikke igen?

Hvor er der sket meget på 2 år. TILLYKKE ELSKEDE ZANDER. Du er gemt og savnet dybt i vores hjerter. Og tillykke Liv og Eva, i går blev i 4 måneder. – de måneder er gået så hurtige. Elsker alle 3 børn, i er fantastiske.

Lørdag d. 05-11-2011

Ja så er der gået noget tid igen. Tiden flyver af sted, selvom det til tider ikke føltes sådan. Dagen hvor Zander har fødselsdag nærmer sig og tankerne og tårerne presser sig på. Mads har lige haft fødselsdag og han blev 30. Sådan en dag er jeg ked af Zander ikke er her til at fejre sin far. Det regnede den dag, det er jeg overbevist om er fordi Zander viste at han græd over ikke at kunne være her og fejer sin far 😉 Det var den måde han var med os på. I dag har vi fejret Mads med lidt morgenkaffe og der skinner solen. Det er sikkert fordi han vil vi skulle have en hyggelig stund 🙂

Om 1 uge skal vi vinterdække ved Zander, det vil vi gøre hvert år til hans fødselsdag. Det vil være vores måde at fejre ham på. Det er hvad vi kan gøre for ham nu, vi ville gerne gøre uendeligt meget mere men det er jo desværre ikke muligt. L

Jeg har stadig ”kontakt” med nogle af de fantastiske mødre som fødte i november 2009. De skulle have en tanke med på vejen herfra og jeg skrev følgende til dem:

Et trist indlæg, men et jeg er nød til at skrive for det er sådan jeg har det. I denne tid bliver alle jeres guldklumper 2 år…. ♥ Hvor er det fantastisk, og hvor er det fantastisk at kærligheden mellem 2 mennesker kan skabe sådan nogle dejlige væsner. Og alt det kvindekroppen går i gennem på 9 måneder.
Her sidder jeg så og har en søn. Jeg kan bare ikke holde hans hånd, kysse hans kind, putte ham tæt ind til mig, skælde ham ud når han laver unoder og alle de andre skønne ting der følger med forældre rollen. Jeg sidder med et enormt savn og tårer trillende ned af kinderne for gud hvor jeg savner min guldklump Zander. Min fantastiske søn Zander ♥♥♥ Jeg har nu også 2 vidunderlige piger, piger jeg elsker lige så højt som jeg elsker deres storebror. Dem kan jeg nusse og kramme – og jeg gør det flere gange om dagen. Men derfor savner jeg alligevel Zander hele tiden.

Nyd jeres børn (ved jeg allerede at i gør 🙂 ) og giv dem alle et kæmpe tillykke og HURRAA!!!!!

TILLYKKE med alle jeres guldklumper. ♥

Kram Zander’ mor og familie 🙂

Pigerne trives og de uvikler sig bare så stærkt 🙂